Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:12
af HrAndersen
Jeg faldt over denne annonce fra dba.
http://www.dba.dk/hoejttaler-coral-beta ... 011696065/Nogen der kender noget til denne type "modificering" ?
Hvis annoncen skulle forsvinde, er teksten her og et par billeder.
"Et sæt Coral Beta 8, de er modificeret med trådophæng og coatet med isopunkt af Steen Duelund."a530-1f1b-42b5-87cf-bf23b18ed462.jpg
f585-4c3f-4147-bf90-79910681a900.jpg
Ja; kønt er det ikke

Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:37
af jan_stevns
De ligner da langtfra de Beta8 man plejer at se - hvem mon har fjumret med kanterne ??
En Beta8 ser normal anderledes ud :
coral-beta-8a-breitbander-fullrange-paar-4.jpg
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:49
af Hackenberg
Hvis det er Steen der har lavet dem er der ikke fjumret. Skumkanterne kan være der med vilje. Trådophænget er Steens. Tror de blev brugt i hans betonhorn. Det er en af hans klassikere så den er der arbejdet meget grundigt med.
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:51
af dfms
Hackenberg skrev:Det er en af hans klassikere så den er der arbejdet meget grundigt med.
Det ligner stadigvæk lort

.
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:53
af Highmass
Hej Michael.
Da Duelund omkring 1974, havde byggeartikler i High Fidelity til sit store betonhorn (Dem RLB bruger med Tannoy), prøvede han flere forskellige enheder i dem. Én af dem han var gladest for, var Beta 8. Han mente dog at deres resonansfrekvens var for høj. Han begyndt derfor at forsøge at få resonansfrekvensen ved. Eftersom der er to parametre som påvirker resonansfrekvensen, nemlig det bevægelige systems masse, og ophængets stivhed, var der kun de to parametre at modificere. Såfremt man hæver massen på det bevægelige system, så vil man også påvirke enhedens følsomhed. Duelund konkluderede derfor, at den rigtige løsning måtte være at mindske ophængets stivhed. Han nåede relativt hurtigt frem til, at det efter hans mening ikke var nok at blødgøre kantophænget. Den logiske konklusion var derfor, at så måtte der en blødere spider til. Duelund valgt så, at fjerne spideren helt, hvilket gav fine resultater med resonansfrekvensen. Desværre var kantophænget ikke nok til at styre svingspolen i magnetsystemet. På en Beta 8 er svingspolegabet relativt snævert, så der måtte findes en løsning som kunne styre svingspolen, men som havde høj compliance. Derfor fandt han på at lave trådophænget, som (I et vist omfang i det mindste) kan styre svingspolen i magnetgabet, men som stadig er ekstremt blødt i det plan hvor membranen skal bevæge sig. Duelund brugte trådophæng på de fleste af sine enheder siden da, idet han generelt mente at en lav resonansfrekvens var en fordel. Vær dog opmærksom på, at det ikke giver samme kontrol over svingspolen, og der er derfor ikke ualmindelig at trådophængte enhder ikke kan tåle helt så mange tæsk som umodificerede.
Isopunk påføres oftest som et forsøg på at reducere opbrydninger i membranen. På en enhed som Beta 8, som i umodificeret tilstand har en ekstremt lav bevægelig masse (8g så vidt jeg husker), så vil isopunkt antageligvis give en noget højere bevægelig masse, og dermed ændre de fleste af enhedens parametre.
Bemærk i øvrigt, at kantophængene er skiftede til noget som ligner skum, i stedet for det oprindelig stofophæng. Citronpresser diskantsprederen er også skiftet til noget som ligner en ordinær faseplug, hvilket utvivlsomt påvirker frekvensgangen i det høje område.
Alt i alt er der efter min mening tale om en skandaløs omgang hærværk, på nogle engang fine enheder.
Mvh. Lars.
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 20:58
af vericon
Hej
cementhornets far (Steen Duelund) brugte en stor stak enheder af alle afskygninger for, med coating (bl.a. fuelolie)/modding/trådophæng i stedet for spider og induktiv håndspålæggelse, at hive det allerbedste ud af materialet -
cementhorn.jpg
En hel del af hans Creationer gav virkelige/hørbare forbedringer - men hans kompromisløse indstilling medførte så at holdbarhed kom i 3' die række -
Har mødt manden på HiFi udstilling, Sheraton CPH - og "NørdOmeteret" røg øjeblikkeligt op i det røde felt

Har, med held, brugt nogle af hans ideer
So far & further
HJ
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 21:54
af HrAndersen
Hej Lars (Highmass)
Interessant og grundig forklaring

Tak for det.
Selv om jeg aldrig er blevet rigtig gode venner med lyden i Beta 8, ville jeg heller aldrig udsætte et par så flotte enheder, for et eksperiment af den art. Og hvis jeg kom i besiddelse af et par skulle de i modsætning til originalerne gemmes bag et par fronter.
Når det er sagt, kunne det være interessant at lytte til, da jeg som sagt stadig ikke helt har fundet lytteglæden ved et par Beta 8, men jeg har dem stadig, så måske en dag.

Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 23:34
af Captain Phoenix
dfms skrev:Det ligner stadigvæk lort

.
Og lige præcis med grej, der har været under behandling af Steen Duelund (og nogle få af de andre, der herhjemme har "grund-udforsket" hifi) skulle man måske overveje at udtale sig så kategorisk…
Det er givetvis
ikke modificeret af hensyn til udseendet, men af helt andre grunde - og af en fyr, der helt utvivlsom var både seriøs og vidende om hifi.
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
tors 13. nov 2014 23:37
af Boptilyoudrop
Jep! Forskellen er måske også, at dengang Steen eksperimenterede var de stadig i produktion og der var hermed ikke noget "bevarings parameter" som i dag. Der var masser af nye ovre i butikken. Og manden opnåede faktisk at slå sit navn fast - også i kraft af resultater, baseret på disse grundigt gennemførte eksperimenter. Faktisk er det lidt sjovt at nogle af hans enheder stadig overlever.
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
fre 14. nov 2014 02:07
af spuncut
Jeg husker Beta8 som "lærlingehøjtaleren". Et par 16mm spånplader, adgang til en rundsav, en æske af de "nye" smarte spunskruer, en af de nymodens boremaskiner med variabel hastighed og en kammi til at holde pladerne under samlingen... og man havde et ACE-horn på en lørdag. Med et par Beta'er løb det op på en 7-800 kr og det ku' man vel dårligt nok få et sæt Studio-Box for i All Radio. Tilmed kunne de jo spille fantastisk højt med forældrenes gamle aflagte Arena-receiver

MVH spuncut
Re: Modificeret Coral Beta 8

:
lør 15. nov 2014 10:33
af dfms
Captain Phoenix skrev:dfms skrev:Det ligner stadigvæk lort

.
Og lige præcis med grej, der har været under behandling af Steen Duelund (og nogle få af de andre, der herhjemme har "grund-udforsket" hifi) skulle man måske overveje at udtale sig så kategorisk…
S.D. var uden tvivl et geni, men det ændre ikke ved at de ødelagte højtaler ligner l... .
Boptilyoudrop skrev:Jep! Forskellen er måske også, at dengang Steen eksperimenterede var de stadig i produktion og der var hermed ikke noget "bevarings parameter" som i dag. Der var masser af nye ovre i butikken.
Med den kraftige ombygning kunne manden jo havde valgt hvilken som helst højtaler, det eneste negative man kan siger der er ved, Beta 8 er den høje kant omkring membranen.
spuncut skrev:Tilmed kunne de jo spille fantastisk højt med forældrenes gamle aflagte Arena-receiver
Ja det var godt, især hvis den her med dobbelt bestykning:

Re: Modificeret Coral Beta 8

:
lør 15. nov 2014 10:47
af jan_stevns
Captain Phoenix skrev:....... skulle man måske overveje at udtale sig så kategorisk…
Jeg har lidt svært ved at se nogen grund til at det faktum at netop Hr. Duelund angiveligt skulle være "udøveren" af den forgrimmelse omtale enhed har været udsat for - kan ændre spor ved at det ærligt talt ser lidet kønt ud.
At vi så i vores lille univers har haft en fritænker af den kvalitet Steen havde skal vi da være glade for - æstetiker eller ej :)