Side 1 af 2

Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 00:19
af acj1980
Et lidt farligt emne måske.
Men hvad er jeres forskellige bud på et godt sæt højtalere, her tænker jeg på noget der er til at handle for penge.

Jeg skal hverken købe eller sælge, men synes at det kunne være spændende med en lille undersøgelse og få nogle facts på bordet hvorfor der argumenteres lige netop for de højtalere i anbefaler.
kom frem og lad os læse

Jeg synes selv at Beovox 5700 har en fantastisk god lyd og egner sig super godt til det meste musik.
Mine gamle Jamo CBR1304 var bestemt heller ikke dårlige, de kunne om noget spille klart og havde en god gengivelse i de dybe områder.
Alex

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 04:14
af spuncut
Hej Alex
Det farlige ligger måske ikke så meget i selve spørgsmålet, men mere i den antagelse at der findes et sæt højtalere derude som er i stand til at formidle alle slags musik på en troværdig måde. Jeg er ikke af den opfattelse at der findes sådan noget som et generelt anvendeligt højtalersæt, stemmer og mindre akustiske orkesterbesætninger kan lyde himmelsk på et højtalersæt men bliver programmaterialet for "stort" eller komplekst så duer det sæt måske ikke. Taler man om mange-vejs konstruktioner er de ofte gode til "stor" instrumental musik men der er typisk langt mellem snapsene hvis en enkelt akustisk guitar skal gengives troværdigt. Hvis man så derefter trækker folks præferencer mht. yndlingsprogrammateriale og hvordan de syn's det skal lyde ned over, kan man sagtens ende op med en konkurrence i hvem der holder mest af egne højtalere, en disciplin man ofte ser udøvet på fx. Facebook. Jeg mener derfor at det er vigtigt at gøre op med sig selv hvilke kvaliteter man prioriterer højest når man skal vurdere kvaliteten af en højtaler (forstærker, pick-up m.m.) samt hvilket programmateriale man først griber efter når der skal testes grej.
Under hensyntagen til ovenstående vil jeg kategorisere mig selv som rock/fusion-aficionado med hang til dyyyb bas og præcise/hårde trommeslag, det skal faktisk helst lyde som om at trommesættet rent fysisk står i lokalet.
Ud fra dette grundlag finder jeg at Beovox 5700 har en af fineste og mest præcise øvre mellemtone/diskant gengivelser "known to man". Det kniber til gengæld med styrken i den dybeste bas. Stemmegengivelsen er særdeles fin for en 3-vejs højtaler. Jeg vil nok rubricere Beovox 5700 som en af de bedste højtalere til akustisk jazz. Jeg antager at det er sådan med de fleste go'e højtalere at de ka' noget, det er bare ikke altid helt klart hvad det er de ka'. imho altid imho ;)
MVH Henning

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 08:11
af hificlassic
For mig handler det om dynamik og her synes jeg at Beovox 5700 falder helt igennem. Jeg er til horn og følsomhed over 100db hvis muligt. Klipsch Heresy er mit bud hvis det ikke må fylde noget, eller Tannoy LGM med 10" DC. De spiller dog ikke meget dybbas. Ellers er det for mig Altec VOTT, Klipschorn og store JBL der er sjove/gode.
Hvis dynamik ikke betyder så meget ville min favorit være B&W 801F som ind i mellem kan købes for 4-5000kr. Den spiller dog kun fed stram bas med effektforstærkere som Threshold S500, Nakamichi PA7e mkII, Krell og lignende. Ellers har den en "dejlig" svampet bund.
"Smaken är som baken - den är delad"....som de siger på svensk

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 13:24
af henhlars
Hvis vi tager udgangspunkt i Beovox 5700, så synes jeg den er meget lidt dynamisk - uanset hvad man spænder for.
:| Bevares, jo højere, jo bedre.

Jeg er helt enig i det synspunkt, at man må finde ud af ens præference inden for musik.
Jeg skiftede fra Beovox'erne til Lowther i Ace-horn.
Så kom der styr på dynamikken, samtidig forsvandt de dybe toners engagement. Til sidst stod de og "råbte." :roll:

Efter mange prøver og forsøg fik jeg endelig fat i et par SystemAudio, B II. og senere C II. :Thumpsup:
Det var hidtil det bedste kompromis, når vi er i de tidsaldre. Selv radioavisen varengagerende at lytte til.

Dog har jeg et par 5010 Signature til daglig brug, ikke helt vintage. :oops:

Jeg har brug for næsten hele spektret af musik, undtaget dansk-top og slager. :thumbsup:

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 13:58
af jan_stevns
acj1980 skrev:Et lidt farligt emne måske.
Men hvad er jeres forskellige bud på et godt sæt højtalere, her tænker jeg på noget der er til at handle for penge.


Handle for penge er jo et yderst elastisk begreb - men jeg har nok ikke været helt normal efter jeg endeligt fandt et sæt Cabasse Brigantin IV i Belgien , og stor er glæden hvergang jeg "vender hjem" til dem oppe på min klippeknold.

Men typisk er jeg mest tilhænger af Transmission line ting, der desværre let kan virke dynamik fattige, indtil man vrider øret højre om - Spendor's S90 f.eks kan skræmme lidt, TDL og IMF er samme surdejg, Snell har så lavet en række gode ting, der tilmed er rimelige i pris ..... og så glemte jeg nok kongen af alle - Tannoy

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 15:04
af DrBoar
Jag har et par Stridbeck/Tyrland TLS som är mycket lika IMF TLS80. Mycket bra diskant och mellanregister. Basen är fast och djup men en 10" driver har inte det där klippet man får med större element. Duktigt effektkrävande är de också 100W och uppåt skadar definitivt inte. Jag kan tänka mig att det i Danmark finna vintage Dali högtalare som kombinerar dynamik med finlir.

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 15:08
af acj1980
Det er en interessant tråd synes jeg, jeg synes vi skal fortsætte den, indtil videre tak for alle jeres herlige indputs, både for og imod de forskellige, det viser jo blot at vi er forskellige, og sandelig hurra for det ;-).
Personligt har jeg altid godt kunne tænke mig at have sådan nogle imf stående, men tror desværre at konen siger NEJ!, Tannoy er også i mine favoritter, og jeg kan vel ikke udelukke at jeg en dag får sådanne inden for min dør.

et sidste spørgsmål, er der mon nogen herinde som kender dem her:
Det er Luxor 8071 fra 1980,
Billede
Mvh
Alex

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 18:00
af his067
Jeg har to bud:
Quad ESL63: fantastisk perspektiv og opløsning. utroligt naturlige i mellemtonen (og da jeg ikke kan høre meget over 3000-5000 hz var jeg godt kørende). De står ude i biblioteket i haven sammen med min Kenwood L1000 forforstærker og Tuner, Radford VI, Revox G36 og en Woodside DVAC-18/Beogram CD7000.
Da de var i dagligstuen kørte jeg mine med en Audiovector M3-sub og havde dem i Arcici standere, så de kom op fra gulvet. De er nemme at integrere med subben, og sammen med en god rør-forstærker er der ikke meget, der er bedre. Sammen med Bent.larsens Beard M1000 er de de bedste højtalere jeg nogensinde har hørt. Normalt går de brugte for omkring 5000-6000kr---eller, prismæssigt, fra forenden til afviser-blinkene på min Saab (som er en meget billig bil i Storbritannien).
Den anden højtaler er dem jeg bruger nu i stuen (She-who-must-be-obeyed bærer skylden for udskiftelsen). De er bestemt ikke vintage, og som 'he who must not be named' skal jeg ikke nævne dem (men se min signatur forneden), men måske kan jeg skyde dem ind under radaren ved at fortælle, at jeg købte dem efter at have snakket med Peter Comeau, som sagde at de rettede LS3/5As hævning i frekvensområdet omkring 1000 Hz. Og så påstår KEF jo at de er 'inspireret' af klassikeren LS3/5A.

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 18:59
af Struktør
Mit ydmyge bidrag er B&VW DM 6 "Pingvinerne" Syntes at både diskant, mellemtone og bas sidder lige i skabet hos mig.
image.jpeg


image.jpeg


Mvh
Birger

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 19:01
af X-ray
acj1980 skrev:et sidste spørgsmål, er der mon nogen herinde som kender dem her:
Det er Luxor 8071 fra 1980,
Billede
Mvh
Alex

Mener at 'jcr1972' havde et sæt. Han har desværre meldt sig fra sitet...

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 19:40
af acj1980
@Struktør, jeg har altid været vild med lige netop de B&W som du viser, hvor stor er bas enheden som sidder i sådan et sæt?
@x-ray det må i givet fald være længe siden, for jeg har kendt Jan i 6 år og har aldrig set dem hos ham, han har derimod haft Dux sound projekt højtalerne stående i en periode

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 19:46
af dfms
hificlassic skrev:For mig handler det om dynamik. Jeg er til horn og følsomhed over 100db hvis muligt. Ellers er det for mig Altec VOTT, Klipschorn og store JBL der er sjove/gode.


Ja der er jeg 100% med :thumbsup: .

Der skal (fysisk) store højtaler til at gengive musik ordenligt, og der er nøgleordet dynamik.
Disse her højtaler har jeg hørt i en "high end - high fi" udgave, og de spillede utroligt godt:

Billede
Zomax Take-Off

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 19:56
af møffe
Det korte svar herfra er: Enten noget fuldtone noget, uden det sæ'vanlige delefilter faseforvirring, eller også at gå hele vejen med et halløjtaler sæt der er bygget korrekt, enheder impedanskorrigeret, korrigeret for egenresonans, og et delefilter der er beregnet herefter, og har sammenfald i fase ved delefrekvens. Måske at Duelund's konstruktioner er ved at være så gamle, at de falder ind under VINTAGE. Ellers var B&O (underligt nok) temmelig tæt på, da de introducerede begrebet uni-phase en gang i sen 70'erene...

møffe

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 21:19
af Struktør
[quote="acj1980"]@Struktør, jeg har altid været vild med lige netop de B&W som du viser, hvor stor er bas enheden som sidder i sådan et sæt?[/ quote]

Det er en 12" bas...

Mvh
Birger

Re: Højtalere.. jeres anbefalinger og erfaringer

Indlæg: ons 4. maj 2016 23:15
af hificlassic
Jeg havde helt glemt Cabasse Brigantin som er en af mine favoritter sammen med Electro Voice Sentry III. Fænomenal lyd fra begge, og begge kan købes for 6-8000kr med lidt held