af jthoeg » søn 5. mar 2017 14:12
AT-Audio Et HiFi eventyr
En helt sand fortælling om en HiFi forretning
som engang lå i Frederiksborggade
AT-Audio Et HiFi eventyr
“Der var engang”, sådan begynder jo alle gode historier, og derfor også min. ”Der var engang en HiFi butik i Fredereriksborggade”. Den ligger der ikke mere! Først kom der en ultravenstreorienteret bogbutik ”Spartacus”, og så, kan man tro det? En bedemandsbutik, og endelig nu noget tredje. Men dengang i 70erne var det en HiFi butik. En rigtig HiFi butik. I sådan en sælger man lyd, god lyd! Her er der ingen transistorradioer, og da slet ikke fjernsyn. Surround sound burde også være bandlyst! Vores HiFi butik hed såmænd AT Audio. Dette fordi ejeren hed Allan Twaithes. En lille mand med engelsk accent og et sørgmodigt skæg. Men det er helt ved siden af. Hvad vigtigt er, hos AT Audio fik man altid helt ærlig vejledning. Til kundens bedste, men ikke altid til butikkens. Som nu delefilter historien.
Et Philips delefilter
I AT Audio var der ofte sidst på dagen et publikum af HiFi nørder. Disse led alle af den stort set uhelbredelige sygdom HiFidelitis. Alle læger ved at patienter med disse symptomer stort set kun kan kureres ved isolation på en øde ø uden elektricitet. Den Hifidelites ramte har ofte søvnproblemer. Det sker hver gang han kommer i tvivl, om han har det rigtige. Naturligvis har han et godt, ofte også dyrt lydsystem. Er det billigt, Lowther med Acehorn for eksempel, vil han argumentere til helvede fryser til, at dette lyder bedre en en Mark Levisohn forstærker der driver 4 dobbelte Quad elektrostater i hver kanal og med specielle 1 cm tykke guldkabler imellem! Den Hifidelites ramte i AT Audio køber sjældent noget. Han har nemlig ingen penge. I stedet vil han i butikken tørt kommentere udstyret til velvillige kunder. Hans forventer sine meninger accepteret, uanset hvad. Alan Twaithes smider dem aldrig ud. Han er jo en flink mand, også selvom de af og til skræmmer kunder væk.
Nu var hstoriefortælleren ikke hårdt ramt af HiFidelitis. Der var et vist håb, for han investererede ikke al sin tid og penge i udstyr. Eller også var det fordi alt hans udstyr var købt efter anbefaling af Alan Twaithes, hans lydgud, og han derfor følte sig helt og aldeles sund og fik god nattesøvn! Men historiefortælleren var altså i butikken en tidlig fredag eftermiddag, før nørdernes indtog! Han snakker lidt med Alan, sikkert om de nys tilkomne Meridian forstærkere eller sådan noget, da ind træder en flink ung mand. ”Om man kunne købe et delefiler til en bestemt Philips højtaler her?” ”Ja, da” smiler Alan. ”Jo det kan du rigtignok”, og ser allerede dagens fortjeneste hjemme, hvor lille den end monne være. ”Ja, for filteret i min ene højtaler er kaput, og vi skal have kollegiefest i morgen, så jeg vil gerne have et.” ”Jo”, siger AT, ”men nu er der det at der er kommet et nyt og bedre filter til systemet. Det er lidt dyrere men også bedre”. ”O.K.” svarer den unge mand, ”Jamen fint, så giv mig sådan et”. ”Jah....” siger AT, ”men det kommer altså først om en uge”. ”Nåh...” siger den unge, jamen så giv mig det gamle, og det er vel heller ikke så godt med to forskellige filtre, for jeg har ikke lyst til at pille i den gode højtaler!”. ”Nej” svarer AT, ”men nu er der det, at filteret deler midt i mellemtoneområdet. Det er meget vigtigt at der sker på en god måde, for ellers vil stemmer og f.eks. træblæsere lyde forkert og med uroligt lydbillede” såhhhh....”. Medens dette foregår kan historiefortælleren meddele, at den unge mand har forladt forretningen hovedrystende, han skrår over gaden til ”Würtz Miniradio”. Den ligger der forresten endnu. Snart kommer han ud, helt klart i godt humør, og derfor sikkert med et delefiler, der kan redde kollegiefesten. AT har intet set endnu, han er dybt nede i knækfrekensers relation til drivere i mellemtone og diskant! Men kunder kunne skam også profitere at Alan Twaithes indstilling, for hør nu bare!
”Et eller andet skal tingene jo koste”
Deres fortæller har købt et for ham dyrt udstyr hos AT (se senere). Det spiller fint bortset fra, at højtalerne er et sæt B&O Uniphase 60. Jo, da. Respektable, men lyden kommer alligevel ikke rigtig ud af kassen, og det lever slet ikke op til ”resten af kæden”. Det ved han godt, så da han en eftermiddag igen kommer til HiFi Mekka i Frederiksborggade ser han gennem vinduet at der stor to sæt AR (Acustic Research) højtalere på tilbud. Et respekteret mærke ved han. Ikke noget med pralelyd eller design hos AR. Så inde i forretningen spørger han Twaithes om det dyreste sæt. Det stod til vel ca. 4500 1978 kroner! Meget for en biologistuderende dengang. ”Jo, jah..” siger Twaithes, ”Men du skal nu høre dette her” og peger på det billige sæt til ca. 2500 dask.” ”Jamen”, siger fortælleren, ”Hvad med det andet?” ”Nej” svarer Twaithes, ”du skal høre det her”. Lidt ungdommelig forvirring hos deres fortæller, så han spørger igen: ”Jamen det andet der er jo dyrere” (implicit, så er det vel også bedre). Her kommer Alan Twaithes helt uimodståelige let bekymrede ansigtsudtryk frem. ”Ja, joh” svares der, ”Et eller andet skal tingene jo koste....! Men sæt dig nu så spiller vi på dette her” (Det billige).
Sådan kan man jo ikke drive en butik, spørger den undrende læser. Jo nok. AT AUDIO levede i mere en ti år som et lyd Mekka. Og det selv om de ofte frarådede køb.
”Nej den vil jeg ikke sælge”
Det var igen højtalere. I vinduet stod et par ”Strathearn”. De lignede en mellemting mellem et pølsehorn og en tuba. Flot design og til stærkt nedsat pris. Så ind til AT og spørge. ”Nej, dem vil jeg ikke sælge! Jo, måske hvis der kommer en kunde ind og siger, at de ser vel nok fantastisk flotte ud, dem vil jeg have!”. Historiefortælleren var nemlig godt opdraget. Dette havde han ikke sagt. Lumskeligen var hans første ord til Twaithes ”Kan jeg få lov at høre det Strathearn sæt”. Og så var Twaithes dom allerede sat. Måske fordi jeg en værdsat kunde, der jo faktisk havde lagt mange penge i butikken. Men for Twaithes var penge ikke alt. Respekt for lyd frem for alt var altid devisen. Også hvis det betød bortvisning!
”Jamen det vil jeg ikke”
Denne fredag eftermiddag... Jeg tror aldrig der rigtig var nogen i butikken andet end fredag eftermiddage. Undtagen jeg. Jeg købte mit dyre udstyr en mandag efter en hel week-end at have overvejet hvordan HiFidelitis angrebene bedst kunne behandles. Checkhæftet viste sig at være eneste medicin! Men altså, denne fredag eftermiddag kom en pæn jakkeklædt herre ind. Ikke den sædvanlige type kunde af lettere ubeskrivelig økonomisk formåen. Der spurgtes efter højtalere. En i familien (måske sønnike) eller vennekredsen har sikkert sagt, at der kun var en seriøs lydbutik i Kbh, nemlig AT Audio, og vor jakkeklædte herre ville helt sikkert ikke tabe i prestige ved at købe noget, der ikke var ”in”. Så Twaithes siger: ”Jo, nu skal du bare sætte dig der i lænestolen, så kan jeg spille på forskellige højtalere. Hvad for noget musik skal det være?”. Men jakkeherren sætter sig ikke. Stående ved siden af flere på gulvet placerede højtalere, udpeger han en ret stor og spørger: ”Hvor mange enheder er der i den der?” Twaithes ser forskrækket på ham og siger. ”Enheder? Nej sæt dig nu ned så kan vi spille, og du kan vælge hvad der lyder bedst”. Men Jakken siger igen: ”Kan du ikke tage frontstoffet af så jeg kan se enhederne?” Twaithes ser nu dybt forundret ud, måske også lidt irriteret og svarer. ”Jamen det kan da være ligegyldigt, nu skal du høre hvordan de lyder!” Jakken bliver ved: ”Jamen jeg vil gerne se enhederne, kan du ikke tage fronten af”. Men nu er dommen givet: ”Nej, det vil jeg ikke siger Twaithes!” Nok vil han gerne sælge men, det her er klart under lavmålet. Som læseren kan tænke forlader jakken vredt forretningen. Alan Twaithes kunne ellers let have solgt ham sit allerdyreste sæt, hvis han blot havde sagt, at det var det bedste og vist enhederne på fronten! Fortjeneste for for flere uger frem! Men sådan gjorde man ikke hos AT. Man fik ikke engang altid lov at bruge alle de penge man ville.....
”Det første rigtige Hifi”
Det var et af fortællerens første besøg hos AT. Han havde været der et par gange. Nu var beslutningen taget. HiFidelitis skulle om ikke helbredes så bringes under medicinsk kontrol. Det statskautionerede studielån var hjemme. De har støttet mange lydanlæg i 70erne! Så ind ad døren, men der er ingen Alan Twaithes. En ung mand i kinaskjorte træder ind fra bagbutikken. Han hed forresten Ole, så det kalder vi ham også her. ”Ja, jeg ville gerne købe en forstærker” siger fortælleren. Ole er en del mere kommerciel (intet ondt om det) end AT, så han smiler og siger, at det kan vi nok klare og "om jeg har tænkt på noget bestemt?". Jo, det havde fortælleren da bestemt. Det skulle være en Kenwood KA-7300 integreret. Ole ser glad og tilfreds ud. Helt klart en kunde, der har tænk sig godt om, og siger: ”Godt valg, for den er rigtig musikalsk” og der svares ”Ja og den fik jo også en fin anmeldelse for nylig i HiFidelity”. Ole løfter øjenbrynene anerkendende og siger: ”Jamen hvis vi er enige, så går jeg op og bestiller en, hvis du så skriver en check ud” (det var før Dankortet). ”Jamen”, siger fortælleren”, jeg skal altså også have en tuner”. Men nu ser Ole ikke glad ud. Ansigtet bliver stramt. ”Nå! Men ved du hvad. Det kan nok ikke betale sig at købe andet end en ’Lars Høj’ selvbyg tuner!” Ole har ikke høje tanker om tunerlyd lader det til. Men der svares: ”Nej, nu jeg ved godt at DR spiller med lavkvalitets Pickering pickups, men jeg hører altså mest båndede klassiske udsendelser og direkte lyd”. Ole bryder ud et et stort smil: ”Nåh... Nu forstår jeg, du hører Torsdagskoncerter og den slags.” Kunden er helt klart rykket et trin eller to op i anerkendelse. ”Jamen så må du jo have noget, der kan rigtig leve op til det, for DR kan sende direkte i meget, meget fin kvalitet ” (Ak, så forandret...!). ”Så skal du tage Kenwoods matchende tuner. Ja,” (rolig nu i butikken) ”altså ikke fordi du køber en forstærker af samme mærke” (bare ideen om at alt skulle være samme mærke får det helt klart til at gyse i både Ole og hans kunde). ”Nej, men den Kenwood tuner er altså virkelig god, men også lidt dyr.” Prisen nævnes, og var lidt over hvad der var kalkuleret med, men kunden svarer. ”Godt, så tager jeg den. Japanerne er jo også gode til tunere fordi deres FM bånd er så tæt besat” Han har helt klart læst sine anmeldelser, den kunde! Ole nikker igen endnu mere anerkendende. ”Ja, det har du helt ret i. Den vil give rigtig god lyd fra koncerterne!” Og Ole er nu helt sikker på at nu går vi til betalingen, men får et chok for kunden siger: ”Og så skal jeg have en grammofon!”.
”Nu gør du ikke grin med mig vel?”
Ole er bestyrtet: ”Nu laver du ikke grin med mig vel?”. Kunden ser forbavset ud? ”Ja, for her kommer så mange” (Jo tak, det lærte kunden hurtigt)..”og bestiller dit og dat, og så kommer de aldrig og henter det” Kunde og historiefortæller ser nu også bestyret ud, og Ole slapper af for der siges: ”Jamen, jeg skal altså have de her ting” Ole: ”O.K. Og hvad har du tænk dig med hensyn til grammofon?” Her er kunden igen på sikker grund, grundet en god ven og HiFidelity. Det skal være en DUAL fuldautomatisk grammofut. Der står endda en sådan i der i vinduet. Ole ser skolemesteragtig ud og hæver fingeren.
”Nej, den må du ikke købe”.
Her er kunden virkelig forbavset. Hvorfor: Læs blot videre. ”Jamen, den fik super anmeldelse i HiFidelity og en af mine venner har lige købt en hos jer, og jeg har hørt den og.....” Her bremses kunden som en elev, der taler i klassen utide. ”Ja, alt sammen rigtig nok. Men den DUAL har en fejl. Der er et magnetfelt der tiltrækker pickupper. Og spiller du med Moving Coil går det helt galt.” Det var i 1978. Moving Coil var lige en genoplivet sag. Ortofon havde lanceret en dyr model! Men kunden kendte sine begrænsninger: ”Jamen jeg skal ikke have moving coil!” Ole: ”Nej men du køber ikke den der”. Hvorfor den stadig stod i vinduet kan måske undre. ”Nu skal du se, jeg har en her Kenwood her på tilbud. Det er en demo men fin nok, og selvom det er Kenwoods egen ret tunge arm, så er den rigtig god og senere kan du jo skifte til en anden arm. Det kan du ikke på Dual!” Nu er kunden næsten grådfærdig, for han ville helt bestemt have en fuldautomatisk grammofon, som han var vandt til fra sit B&O kompaktsæt derhjemme. Ole bliver endnu mere skolemesteragtig. Nu må han tage kunden i alvorlig belæring: ”Jamen, det er altså meget bedre med en manuel grammofon. Kabinettet er helt fantastisk lyddæmpet. Hør selv.” Der bankes. ”Det er lavet af marmorgrus limet sammen med epoxy” (stakkels arbejdere) ”og med hensyn til automatik, så kan du bare købe en ’Stylift’ henne i Audioscan. Så løfter den armen på pladen er slut.” (undtagen side 2 af "Wish You Were Here”; kendere vil vide hvor tæt den er skåret til etiketten!). Her var fortælleren helt klart oppe mod ”kræfter der er så store at de ikke kunne bekæmpes” (citat Egon Olsen). Kunden giver op og Kenwood decket lever endnu. Senere bestykket med to hinanden efterfølgende Mørch UP4 arme (den første måske en af de første overhovedet, købt i maj 1979!) og først med en Dynavector og nu en Ortofon Bronze pickup!
Og så var vi færdige for kunden afslutter med: ”Jah, og egentlig burde jeg også have nye højtalere ”(B&O typen nævnes) ”men det bliver altså ikke nu”. Ole ser tilfreds ud. Måske har han også en studiegæld? ”Nej, nej, du har jo allerede købt for mange penge!”. Og kunden lærer at hos AT får man også ægte bankrådgivning. Ingen får lov at købe sig helt fattig! Varerne bestilles og vil blive betalt ved afhentning.
Et girokort for lidt?
En uge efter hentes varerne. Det er Twaithes selv i butikken, og han finder varerne og et brev fra Ole. ”Har checket systemet” læser han ”og det lyder virkelig godt” Grammefutten var efter aftale bestykket med en Ortofon MF Fine Line Super. En pickup som i en tung arm fik den af HiFidelity’s Ladegaard målte armresonans lagt på det efter Ladegaard optimale sted. AT smiler anerkendende. Kunden og Ole har valgt rigtig godt ”Og betalingen”. Jo svares der, ”det meste kontant”. Twaithes ser næsten rystet ud! Men en tredjedel må altså blive på afbetaling. Twaithes bliver rolig igen. Kontant betaling er man ikke van til! Der skrives kontrakt. Betaling ved check og girokort udleveres og vi går nogle måneder frem. Fortælleren er i butikken. Måske var det den eftermiddag han passede den i en time eller to, medens Twaithes hentede et sæt højtaler plugs, han havde glemt hjemme og skulle bruge til en reparation. Findes sådanne kunder længere i branchen? Men i hvert fald sagde Twaithes, da fortælleren trådte ind i butikken. ”Jah, du har jo altså købt det der Kenwood grej og med noget på afbetaling” Kunden nikker, ”om der er problemer? Jeg har da betalt girokortene til tiden ikke?”. Twaithes: ”Uha jo, bestemt da. Nej det er skam helt i orden. Nej, men jeg har set på det og...” Og her kigger Twaithes spørgende, som en skoleelev på fortælleren ” ....det ser ud til at du får det billigere på afbetaling, end hvis du havde købt det hele kontant, og det kan da ikke være rigtigt vel?” Læserne må undskylde. Men her tages ingen fortæller friheder.! Der skrives hvad der virkelig blev sagt. Sådan var AT. Twaithes ser altså spørgende ud. ”Nej” smiler fortælleren. Han har haft meget matematik på sit zoologi studie. Både differential og integral regning. Men det behøves slet ikke for at sige: ”Nej, naturligvis, sig mig, tror du ikke du har givet mig et girokort for lidt?” Twaithes lyser helt op: ”Joooo, det var også det jeg var kommet frem til!” Kunden: ”Jamen, det er let at løse, så giver du mig bare et girokort mere nu ikke?” Twaithes ligner taknemmeligheden selv. ”Jamen, tak fordi du tager det sådan, her kommer jo så mange....” Jo tak, det er vi ved at lære....
Ti glorværdige år
Senere købte fortælleren. Vist som den eneste. Ikke bare et sæt af de fantastiske Rogers LS3/5A monitors til små rum. Nej Ole udviklede et 60 liters blygummiforet subwoofer kabinet bestykket med KEF ovalen til bas under 60Hz. Og et delefilter dertil med komponenter, der kunne bruges som håndvægte! Og det spiller endnu. Bedaget måske og lige repareret af Anders i Audio Consult (det overlevede i helbredelig tilstand at forstærkeren blev kortsluttet). Og udskiftes skal det med Audio Note eller Sonus Faber, måske? Men ikke smides ud! Dertil holder vi Twaithes og Ole for meget i ære.
Men pludselig var set slut. En dag først i 1980 kom jeg ind: ”Jamen du skriver ophørsudsalg?” Ubegribeligt! Katastrofe! Panik! ”Ja” smiler Twaithes, ”Jeg har fået job som højtaler reparatør” Åbenbart tæller behandling af psykosomatiske Hifidelitis lidelser gennem ti år ikke som et ”job”. Jeg nåede lige at købe et selvbyg sæt tovejshøjtalere. De spillede indtil fornylig i sommerhuset. Og en MC forstærker af mærket ”Lentek”. Med nedbøjet hoved måtte jeg forsmå AT’s ”Entre” MC pickup og tog i stedet en Dynavector fra Audioscan. AT var helt enig. Dynavector er bare bedre sagde han! For altid ærlig rådgivning hos AT!
Og verden gik (næsten) af lave
Og var det så slut? Ikke ganske! På HC Ørstedsvej opstod Audio Consult. ”Audio Insult” hed den nogen gange mellem venner. Ikke fordi indehaveren var uhøflig. Peter Q var ikke uhøflig overfor folk, der lyttede til ”musik”! Men hvis nogen, uanset hvem, sagde at at par DCM Time Monitor med kabinet af stift pap og en releativt lille bas enhed ikke kunne spille en ren, dyb bas, og sagde noget sådant uden rigtig at have hørt på dem? Ja så fik man at vide hvad ”Peter” mente om dem. Men kom man i butikken, og havde med som testplade ”Crescent”s specialoptagelse af Beethovens pianotrioer med George Malcolm ved klaveret? Ja så smilede Peter og sagde: ”Du skal da ikke slide på din egen skive. Nu tager vi min i stedet!” den var måske også før i presseserien?) Og så man snakkede lyd og ikke mindst musik i timevis. HiFi Entusiasten på Tagensvej lukkede i 90erne. Også flere andre små lyd Mekkaer lukkede. Såkaldte radioforretninger har nu ikke mere CD spillerede. Kun DVDer som ikke ved, hvad de skal gøre med rigtig lyd. Man kan dårligt nok undgå rædslen ”Surround Sound” (Sidder folk da nu inde midt i orkestret?). Men et sted hersker der ro, orden og lydkultur. Hos AUDIO CONSULT HC Ørstedsvej 42. og her kan man også høre Peter Q's "Note" produkter! Prøv blot selv, og det er en god ide engang imellem at tage wienerbrød med. Kaffe eller the gives af ”Anders”. Og du kan faktisk også få lov at bruge penge på HiFi hvis du vil!
Jens Høeg, Herlev
Senest rettet af
jthoeg tirs 8. okt 2024 17:56, rettet i alt 3 gange.