Til lykke med den, den ser ud til at være i rigtig fin stand. Det var Sø & Høyem, der importerede ERA (Societé
Etudes et
Recherches
Acoustiques). Den er ret tung (8 kg) sin simple konstruktion taget i betragtning, og kostede 1995 kr i 1975 med SME arm uden Pick-up. Var det ikke Jean-Constant Verdier, der var manden bag ERA's pladespiller konstruktioner? Han laver stadig pladespillere nu under eget navn (Platine Verdier). ERA havde ud over egne arme til pladespillerne, også både forstærkere, tuner og højttalere på programmet.
Her er den originale brochure på dansk:


Her et billede fra en fransk brochure fra omkring 1972, det lader til at Danmark var et godt marked for ERA, siden de har valgt Amalienborg som baggrund for deres pladespiller:

og her original template til armmontering (SME, Ortofon og Rabco's tangential arm). Bemærk den skrå montering af SME fodpladen som ERA anbefaler, Sø & Høyem monterede armens fod parallelt med armboardets kanter, hvilket forringede muligheden for at justere overhang:

Når ERA'en blev solgt overvejende med SME arm monteret i Danmark, hænger det nok sammen med at Sø & Høyem også havde agenturet for SME.
Jeg har spillet på en ERA Mk-VI i 20 år - fra midt 70'erne til midt 90'erne - så kunne jeg ikke klare mere ERA. Mit værk var monteret med en med Micro MA-202 arm og en Concorde 30 (OM 30 med SME fatning), der var en glimrende og vellydende kombination. Andre høj-kompliante pick-up'er kan bruges, fx Audio Technica, Shure etc. Pladetallerkenen er så vidt jeg husker en aluminiums legering uden jern, så den ville egne sig godt til MC pick-up'er, men måske er SME armen ikke tung nok? Denon 103R burde være OK. Den ERA Mrk VI jeg havde, var den samme som din afbildede, men jeg har ved en senere lejlighed haft anskaffet en anden version (pga armen), der ikke havde det løse armboard i træ. Den havde armen monteret direkte i overdelens jernplade, der var udstanset huller til en SME arm, og den version kan således ikke let ændres til andre arme.

Den har et par alders svagheder, den ene er de (skum)gummi affjedrings dutter der sidder mellem fodpladen og bundpladen. De bliver trætte med alderen og da pladespilleren er tungest i venstre side, går den ud af vatter, hænger i den ene side. Det kan ordnes ved at "proppe" nogle nye stykker gummi ind i den side, der hænger. Det er en DEMKO godkendt model du har fået, med afbryderen ført tilbage i venstre bagerste hjørne; den originale montering af afbryderen er i hastigheds vælgeren, men da det er en enkelt polet afbryder, var det ikke godt nok til DEMKO; derfor den ekstra afbryder. Hullet i bagerste venstre hjørne var originalt til en tap til 45 adapteren.
Pladespilleren er meget simpel og derfor meget driftssikker bortset fra det andet svage punkt, der er hastigheds omskifteren. De dele er sprøjtestøbt i en meget elendig aluminium/zinklegering, der krakelerer for et godt ord, så pas på med at spænde skruer for hårdt.
Synchron motoren i ERA'en er meget svag, og den er evigheder om at bringe pladetallerkenen op i omdrejninger, men når den kører er den meget præcis med meget lidt wow og flutter. Når Verdier valgte den svagere syncron motor frem for en motor af induktions typen (Thorens/Garrard) siger historien at det (bl.a.) skyldtes at det franske el-net var meget ustabilt tilbage i 70érne og synchron motoren, der kører på elnettets frekvens, er meget ufølsom for spændings variation, og den skulle kunne køre på spændinger helt ned til 48 Volt.
Og husk at smøre hovedlejet, det er sikkert rimeligt tørt efter 35 år. Løft den store tromle tallerkenen hviler på op og dryp lidt olie ned i hullet. Du skal løsne skruen i de lille beslag for at kunne få den op.

Mvh Klaus