Nu har 124eren stået et stykke tid. Men jeg har efterhånden solgt mine andre pladepillere, så der må ske noget
Jeg bestilte lidt grej hos Simone Lucchetti i Rom. Nyt mellemhjul, en rem, motorophæng.
Og husker man at sætte o-ringen rigtigt på mellemhjulet støjer det ikke ..
Godt nok var mine originale gummidimser i motorophænget ikke voldsomt slidte eller udtørrede, men Sinomes gel-dimser gav lidt mere stilhed.
idlerwheel-motorgrommets.jpg
Jeg har stadig en smule støj fra trappehjulet/remmen. Og Simones rem er en smule kortere end min originale. Og den støjer mere end min. Indtil videre er planen at give min egen rem lidt LaCrosse - og så se hvad der sker.
Jeg synes der burde være lidt mere stilhed. Det lyder - ganske svagt - som om noget rammer på.
Jeg fandt min egen lille broncering til hastighedsjusteringen. Men først da jeg splittede hele systemet ad for at få limet alu-pladen ved hastighedsvælgeren ordentligt fast.
speed-adjust.jpg
Det er mig stadig lidt af en gåde hvordan trimmeren fungerer, men det gør den altså
Et par observationer:
Motoren er stabil, men det giver ikke nødvendigvis samme hastighed hver gang. Nogle gange omkring 32,9. Nogle gange 33,3. Men hver gang stabilt.
RPM Calulator på min telefon og det indbyggede stroboskob er ikke enige. Passer stroboskobet, siger RPM calculator at den kører for hurtigt.
Konklusion indtil videre:
Det er fantastisk stykke mekanik. De har virkelig været kreative hos Thorens, når der skulle findes på løsninger.
Jeg må hellere se at få renset motoren og skiftet hvad der nu skal skiftes.
Jeg skal stadig bygge en plint.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.