Side 1 af 1

Luxman 277 reparation

Indlæg: ons 5. jul 2017 12:37
af jakel1984
Hej Alle

Jeg har brugt en Luxman 277 flittigt i et års tid, hvorefter den har stået stille i ca. 6 måneder. Da jeg skulle tænde den for et par dage siden ville den ikke starte...den flytter sig en lille smule (1-2mm ved kanten af pladetallerkenen), men står derefter stille.

Hvis der er nogen der har en god idé til hvad det kan være må de meget gerne give lyd :)


Jeg har endnu ikke haft den skildt ad, så jeg skal ikke kunne sige om det er noget "åbenlyst"...

Den trænger også til en generel gennemgang, da f.eks. automatikken kører ok, men lyder lidt træg (gætter på det gamle smøremiddel efterhånden har sat sig) - så hvis der er nogen der kan anbefale et sted man kan få gjort dette (eller som har erfaring med disse Luxman-spillere, og gerne vil hyres til et sådant job) må de også gerne råbe op :)

mvh
Jakob

Re: Luxman 277 reparation

Indlæg: ons 5. jul 2017 13:07
af Sorenki
Hej Jakob
Jeg vil først og fremmest fokuserer på kontakter - både hastighedsomskiftere og kontaker i motor-start. Siden det er en automatisk afspiller, kunne jeg tænkte at arm-automatik og pladestart hænger sammen, og at der kunne være switche (Reed, eller solenoid) indeni maskineret der kunne være bøvlet.
Specielt nu hvor du nævner at automatikken har kørt trægt.

Det værste scenarie kan være hvis der er fysisk modstand i centerlejet, så motoren står og brænder af, fordi tallerkenen ikke kører rundt. Jeg tror ikke det er tilfældet da den bevæger sig lidt - det lyder mere som om noget i start-proceduren fejler.

Re: Luxman 277 reparation

Indlæg: ons 5. jul 2017 14:29
af Captain Phoenix
Der kan også være tale om at kondensatorer i motorstyringen er "gået død" efter længere tids stilstand.
I nogle tilfælde kan de "komme tilbage" hvis de står med strøm på et stykke tid.

Har en Sony PS-X7, der efter en time med strøm på gik fra total stilstand til perfekt hastighed (viewtopic.php?f=569&t=2150&start=120#p59022)

Re: Luxman 277 reparation

Indlæg: tors 6. jul 2017 07:38
af tctla
Dette er en Direkte-Drevet model.
Motoren ER altså centerlejet til pladetallerkenen.
Derfor kan motorlejerne selvfølgelig godt trænge til, at blive rengjort og smurt, men det er ikke lige det første, der falder mig ind.
Da modellen nok er rundt 40 år gammel, vil det sikkert være en rigtig god ide, at "re-cappe" den.
Altså finde ud af, hvilke elektrolyt-kondensatorer der er "slappe i betrækket" og så få dem skiftet.

Re: Luxman 277 reparation

Indlæg: tors 6. jul 2017 09:05
af Sorenki
tctla skrev:Dette er en Direkte-Drevet model.
Motoren ER altså centerlejet til pladetallerkenen.
Derfor kan motorlejerne selvfølgelig godt trænge til, at blive rengjort og smurt, ...

Helt enig - i min ovenstående post menes centerleje = motorleje.
Jeg mener at Luxman på denne (ligesom på Technics direkte drevet og på min egen luxman pd-441) har spolen på pladespiller-plinthen og så magneten under tallerkenen, den har derfor fortsat et leje i midten som ved modstand kunne give store problemer.

men som jeg skrev, er det i min optik, det værste scenarie - jeg tror ikke det er det mest sandsynlige. Jeg hæftede mig blot ved at automatikken kører trægt og at hvis smøremiddel i armen er blevet trægt, kunne smøremiddel andre steder også være det.