Side 1 af 1

Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: tors 30. nov 2017 11:30
af rohmann
Hej alle.

Tak for en super fed side hvor man kan hente uanede mængder af information om Hifi.
Jeg har erhvervet en Beogram 4000 som via en RIAA-I Amplifier Type 30012729 købt hos Radio og Tv eksperten, er tilsluttet mit Beovision 14-55 i Phono In (minijack tilslutning af analog lydkilde).
Når jeg spille høj musik er der i de stille passager megen brum. Nu har jeg læst mange inlæg og alle foreslår at pladespilleren skal jordes med Riia forstærkeren, dvs. jeg troede at der var stel i det Din stik der kommer fra pladespilleren og ind i riia forstærkeren? Fra forforstærkeren bruger jeg et Minijack kabel, jeg kunne bruge et Din-Minijack men det ville vel ikke gøre en forskel? På min forforstærker er der ikke mange muligheder for at skrue en stel ledning på den, er der nogen der har en ide :?

Mvh Rohmann.

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: tors 30. nov 2017 20:15
af mcs_5
Hvis din RIAA har DIN-bøsning i indgangen, har du den stelledning der skal til.

Mikkel

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: fre 1. dec 2017 18:44
af cdp
Din riaa har power/data link 7 pin - din-stik på 4000 er 5-benet (formoder jeg) - kan det evt. lave ballade?
Prøv din grammofon af på en Beomaster eller lign. med 5 pin din phonindgang, så ved du hvor brum opstår.. ;)

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: fre 1. dec 2017 20:51
af rohmann
Hej og tak for svar. Jeg har rodet lidt med problemet og har nu fundet ud af at der ikke er nævneværdig støj når der ikke afspilles musik, men når der er en plade på og der er stille passager eller mellem numrene så skal jeg love for at der er en rumlen/brummen hvad skyldes det?
Vh Rohmann

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: fre 1. dec 2017 23:53
af Dan63
Hej.

Jeg ved ikke om der evt. er transportskruer på en 4000'er, for hvis ja, kunne de måske være årsag til bøvl.
Blot en tanke. :-)

Mvh Dan

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: lør 2. dec 2017 00:46
af ST-lab
Grunden til at den kun brummer når den spiller, er at der sidder et relæ og lukker for lyden når nålen ikke er i rillen. Se cut fra manual. Der kan man også se at chassis stel ikke er det samme som signal stel, så prøv at forbinde en ledning fra en skrue på undersiden over til stel i på forforstærkeren.

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: lør 2. dec 2017 00:59
af cdp
ST-lab skrev:Grunden til at den kun brummer når den spiller, er at der sidder et relæ og lukker for lyden når nålen ikke er i rillen. Se cut fra manual. Der kan man også se at chassis stel ikke er det samme som signal stel, så prøv at forbinde en ledning fra en skrue på undersiden over til stel i på forforstærkeren.


Helt enig :thumbsup: - og hjælper det ikke er spørgsmålet vel, om stel forsætter (intakt) ud til Pu. ;)

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: lør 2. dec 2017 17:40
af mcs_5
Så B&O har IKKE forbundet chassis-stel til kraven på DIN-stikket. Det var da en mystisk disposition...

Så ja, en ekstra stelledning kan måske afhjælpe problemet.

Mikkel

Re: Brum fra Beogram 4000.

Indlæg: tors 7. dec 2017 12:34
af rohmann
Hej alle, og tak for hjælpen. Jeg har prøvet med stelledning og det har hjulpet.

Vh Rohmann.

Loading...