Side 1 af 1

Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: tors 14. jan 2021 17:51
af janbas
Hej
Søger erfaringer fra Lenco pladespiller byggere.
Er det værd at bygge L75 med ekstra tallerken.
Ændre det væsentligt på lyden.
På forhånd tak
Vh Jan

Re: Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: tors 14. jan 2021 19:35
af Klausen
Du kender vel https://www.lencoheaven.net eller er der nogle herinde der har rodet meget i Lenco, som kan give nogle gode råd.

Re: Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: tors 14. jan 2021 19:45
af Captain Phoenix
Jeg husker (fra et besøg for en del år siden), at Kim / bruger: kbekke havde en L75 med to pladetallerkener stående.
Måske har han nogle erfaringer der kan deles?

Re: Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: tors 14. jan 2021 20:04
af Kdaddy
Fordelene er at man øger svinghjulseffekten og isolering fra støj fra drevet.

Ulemperne er at man belaster lejet og fastgørelsen af dette mere. Netop
toppladens manglende tykkelse er det svage punkt ved en lenco. Og man skal
være i stand til hæve arm og lift.

Subjektivt synes jeg det giver mere ro og mere sort baggrund, men jeg
har kun vovet det på ptp og en L70 med et kraftigere ikke-standard leje.
Men jeg synes til gengæld også jeg opnår nogle af de samme fordele med
en tyk metal måtte.

Jesper

Re: Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: tors 14. jan 2021 20:44
af hmt
Stacked platter skulle give sortere baggrund. Triple platter siges at være bedre. Man kan dog vælge at fylde den øverste tallerken med blygips, for at få mere vægt på og så skulle effekten med stacked være den samme som med triple platter, hvilket jeg har fra pålidelig kilde. Lejet burde vist sagtens kunne holde, men tjek trustplate og bearing ball, og sørg for at lejet er renset og velsmurt.

Jeg har selv prøvet at maxe forskellige mellemhjulere ud med aftermarket parts og mods. Jeg er som regel endt med at rulle dem tilbage igen. For man mister lidt af den originale lyd, for typisk at få lidt flere detaljer, luft, dynamik etc. Så for mit vedkommende ikke nogen ubetinget succes. Heldigvis er ører og præferencer forskellige. Og det er en sjov (og frustrerende) proces.

Hilsen
Henrik

Re: Lenco L 75 pladetallerken 1 eller 2 ?

Indlæg: fre 15. jan 2021 16:25
af kbekke
Captain Phoenix skrev:Jeg husker (fra et besøg for en del år siden), at Kim / bruger: kbekke havde en L75 med to pladetallerkener stående.
Måske har han nogle erfaringer der kan deles?


Det er rigtigt husket, Kaptajn.

Første forsøg var med en L75 i "standard-trim" med Linn Akito og 2M Red:

DSC00001.jpg


-Det spillede fint, men så lidt spøjst ud. Det gode ved Akito-armen er at den jo er en "drop-in" replacement på L75. Det mindre gode er den latterligt korte integrerede headshell, der gør det til et helvede at montere nye pickupper.

Men, så skete der jo det, at daværende P.M. Hedegaard/nuværende "MAJ" prakkede mig en absurd stor (og tung) lamineret plint på. Så efter en gang spartling, maling med farven Racing Green og montering af fire ishockey-pucks som "fødder", var XXLenco'en født:

file-182.jpg


Jeg skal ikke påstå, at det at lægge en ekstra pladetallerken på i sig selv gav mig en åbenbaring rent lydmæssigt.

Men mandigt så det ud og jeg kan i hvertfald sige at:

-Jeg har hverken før eller siden haft en grammofon med så meget "PRAT" som kombinationen med L78-værk, Lustre-arm og Denon DL-110.

-Desværre fulgte der også en smule brum med ved low-output MC'er som DL-103, så ikke alt var fryd og gammen.

-Jeg har ikke bemærket nogen problemer i forhold til lejer eller motor ved den ekstra belastning. Jeg gjorde det dog til en vane lige at hjælpe tallerkenen igang med et lille puf, når motoren blev startet. Men det var mere for at skåne mellemhjulet - jeg tror såmænd ikke at det var nødvendigt, men det blev ligesom bare en del af ritualet.

-Rent praktisk er der to ting at tænke på inden man begynder at stacke:

For det første skal man selvfølgelig kunne hæve tonearmen tilpas meget fra plinten til at man i det hele taget kan afspille pladerne. Her er mulighederne selvfølgelig flere, hvis man kører med diy-plint og separate armboards end helt standard. Men det har "janbas" nok overvejet allerede.

For det andet er man nødt til at "forlænge" spindelen, hvis man vil have noget at forankre pladerne med på den ekstra pladetallerken - og det vil man gerne. -Brugeren "Ilkka 313" på Lencoheaven solgte dengang nogle "forlængere" ("spindle extensions"), der var drejet ud i messing. Mit eksemplar virkede perfekt. Men jeg har ingen anelse om han stadig er aktiv.

file-177.jpg


Og nåja, de der gummi-O-ringe, som folk (inkl. mig selv) sætter på tallerkenerne for at det skal se fancy ud og skjule hullerne?

Glem det, de mørner i løbet af no time :roll:

Så brug hellere de penge på en bedre pick-up eller flere plader :ide:

Held og lykke med projektet :cool1: