De mindste ting

Jeg fornemmer, at jeg her bevæger mig på kanten af, hvad der har med vintagehifi at gøre - men det er fordi jeg her har fat i en sliddel, som alt andet lige skal skiftes ind i mellem, og som derfor kan gøre det svært for en at holde sig inden for det her forums rammer. Jeg taler naturligvis om ethvert vintageanlægs mindste selvstændige enhed - pickuppen.
Jeg har næsten altid haft det sådan, at det med at få plads til et ekstra sæt højtalere, to-tre forstærkersæt eller to pladespillere har været svært. Jeg har ikke en "mancave" at boltre mig i, jeg har ikke et sted, hvor jeg kan opmagasinere en masse grej. Jeg har en stue, som jeg ikke er alene om at bruge og bestemme over, og derfor har jeg måtte begrænse mig. I forvejen fylder mine 2000 lp'er godt op i landskabet i den 100 kvadratmeters lejlighed, som jeg deler med en lille håndfulde andre personer uden et y-kromosom.
Så derfor har det været pickupper, jeg mere end noget andet har kunnet lege med og skifte imellem på daglig basis. Og det er nu også ret sjovt. Uden selv at være udøvende musiker - og derfor selvfølgelig smækfyldt med forskellige hjemmebryggede og dårligt funderede forestillinger om, hvordan det må være, så tænker jeg lidt på det at skifte pickup, som når en guitarist skifter mellem forskellige akustiske guitarer; de lyder ikke ens, selv ikke hvis de har samme størrelse og samme slags strenge. Nogen gange har man måske mere lyst til at bruge den ene guitar, enten fordi den passer bedre til det, man lige netop den dag har lyst til at spille. Man har måske en yndlingsguitar, men kunne aldrig drømme om at skille sig af med de andre, som man også bruger ind i mellem.
Og det fik mig til at tænke på, at der måske også er andre, der har flere af samme slags, de skifter mellem. Og som godt kunne tænke sig at se lidt "porno" i form af billeder af de pickupper, de andre brugere herinde har i jævnlig cirkulation. Også selv om vi nok ikke kan holde os helt til vintagepickupper, fordi der nok er ret mange, som bruger nye eller nyere pickupper. Så derfor en ny tråd - vis hvad du bruger af pickupper, smid nogle billeder op, fortæl lidt om hvad du godt kan lide ved netop den eller de pickupper.
Er der så nogen blandt administratorerne, som synes det her falder lidt uden for forummets formål og derfor ikke hører hjemme her, så slet endelig tråden. No hard feelings.
jeg har for ganske nyligt skiftet pladespiller, og med mindre den pludselig skulle gå hen og få voldsomme tekniske problemer, så bliver den stående i lang tid fremover. Jeg taler om min nye (gamle) Sony PS-X75 med biotracer arm. Jeg har nu leget lidt med at skifte mellem forskellige pickupper på den, og den arm er bare ret fed. Jeg har endnu til gode at høre noget, der bare ligner resonanser, uanset pickuppens compilance. Dens servosystem fjerner dem ganske enkelt. Eneste minus er, at den ikke kan udbalancere en SPU - det kunne ellers være frækt, og dens lidt klodsede og firkantede look tror jeg vil passe godt til den.
Det gav mig så en anledning til at kigge bunken af pickupper igennem, rydde ud i dem, sælge nogen, kassere nogen og sågar købe et par små nye af slagsen. Og jeg fandt så også ud af, at jeg nok også fik brug for en ny step up. For selv om der sidder en ret god MC-del i min forforstærker, så kan indgangsimpedansen på den ikke indstilles. Så jeg har lagt billet ind på en Ortofon T-30. Den er på vej fra Skotland lige nu. Jeg endte så op med at beholde fire pickupper, som jeg tænker at have skifte mellem, og dem kan man så se på billederne herunder.