Resultatet har været interessant: For en måned eller to siden legede jeg med en Ipad og en oscilloskop-app med USB lydkort og Ortofon's testplade #2. Efter mange forsøg fandt jeg frem til at min MC7500 skulle stå sådan cirka "eet minut i tolv" for at måle bedst: krydstalen var da ens fra højre mod venstre og fra venstre mod højre. Meget snedigt kan man jo sætte indelingerne i oscilloskopet ens i højre og venstre kanal og så se og sammenligne udslagene.
Feickerts procedure er meget mere omstændlig, men godt nok også mere betryggende...og så er den (semi-) automatisk. Først sætter man et lidt specielt vaterpas med graderinger for hver halve grad på pickuphuset og justerer det til to minutter over tolv. Så fjerner man vaterpasset og sætter en særlig plade med måle signaler på pladetallerkenen (efter at have tilsluttet RIAAen til en Windows PC og have startet et særligt computer program). Og over de næste to minutter måler programmet så fase og krydstaledæmpning H/V og VH. Derefter gør man det samme for 1.5 minut over tolv, derefter for 1 minut over tolv, osv hele vejen til 2 minutter i tolv.
For enden af det hele (proceduren tager en times tid med en Mørch DP6) får man så to grafer som viser i hvilken stilling pickuppen har højest krydstaledæmpning. Meget omstændigt og omhyggeligt, men også temmeligt interessant, for det viser helt tydeligt at selv en halv grad kan betyde op til 10 dB mere krydstaledæmpning. Men sådan set også temmeligt interessant af andre grunde: jeg ser at min Karl-Smart metode med I-Paden og oscilloskopet gav det samme resultat: et minut i tolv.
Men er den så 240 € værd. Tja, det ved jeg sgu ikke rigtig,, især fordi jeg endte med det samme resultat som med IPaden. Men Adjust+ er ihvertfald bedre værdi end Feickerts Storm P-agtige justeringsskabelon. Det er ikke så svært at finde en god og billig tingest af den slags, og ligegyldigt hvor vidunderligt Feickerts mekaniske vidunder er skruet sammen, tror jeg ikke den gør den store forskel i forhold til et stykke pap med et lille nålehul og parallelle linjer ved hvor-det-nu-end-er de skal være for at få en Baerwald elle Löfgren justering. Men Feickerts Azimuth tingest er faktisk ret god og den giver en ro omkring den
-Azimutjustering. Jeg har tilbragt aftenen med at lytte til Florence + the Machine, som jeg købte på vinyl til jul (meget bedre en juniors CD version) og til Kyung-Wah Chung's indspilning med Previn af Prokofievs violinkoncerter. Florence + the Machine kørte på fuld skrue helt ude i hver side af højtalerne med et bredt og højt-til-loftet stereo-perspektiv. Klar Multi-mono, men fornøjeligt. Prokofiev, på den anden side, skrev ikke meget (violin) stryge-akkompaniment (hvordan pokker staver man det?) til sine violinkoncerter eller også har Deccas teknikere mikset dem godt ned og væk. Men begge LPer lyder mere detaljerede og med meget bedre styr på indholdet end før.
Min kone er nok glad for at jeg sidder i Skotland, for ellers havde jeg jo nok tilbudt at rejse landet rundt eller bringe den til jeres Hald-bal. Men dimsen (eller rettere "systemet") kan absolut anbefales.
). Først stillede jeg nåletryk vha Ortofons test plade # 2, derefter stillede jeg de to kanal-traces oven i hinanden, afspillede et mono signal og drejede armen i meget små indstillinger (meget let at gøre med en mørch arm, mere vanskeligt med en traditionel SME fatning, som forøvrigt tillader omkring en grads variation så et kalibreret waterpas er essentielt) indtil de to traces lå præcis oven i hinanden (ved samme følsomhed). 
.
