Side 1 af 1

SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 12:01
af niz
Hej alle,

Er der nogen, der kan sige mig, hvordan jeg på nemmest mulig vis monterer en SME tonearm? I manualen står der, at man borer to huller i plinten, og derefter fjerner det stykke træ der ligger mellem hullerne. Jeg er bare usikker på, om jeg klarer at bore nøjagtigt nok med det udstyr (og de færdigheder:)) jeg har til rådighed. Pladespilleren er en Yamaha yp-511, med en plint som jeg regner med er lavet af fineret spånplade.

Indspil modtages med stor tak.

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 12:34
af dfms
Hvad har du til rådighed ?

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 12:41
af vericon
Hej
en søjle boremaskine + den her :

http://img685.imageshack.us/img685/9299 ... mplate.jpg

Så kan det ikke gå helt i hegnet
Hilsen
Hans Jørn

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 13:29
af niz
Hej,

Og tak. Jeg har en håndholdt boremaskine herhjemme, men den Hans Jørn linker til ser langt mere præcis ud. Jeg vil leje en sådan en.

Mvh
Nis

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 15:20
af ferr31
Nu skal jeg ikke gøre mig klogere end jeg er men armen sidder ikke fast i selve hullet.
Så jeg kan ikke se at det skulle være nødvendigt at leje en søjleboremaskine.
Hullet bruges "kun" til at armbasen kan flyttes frem og tilbage.
Hvis jeg tager fejl må i lige rette mig.
Mvh.
Nils

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 15:35
af Hackenberg
Nils har ret. Du behøver ikke en søjleboremaskine men en fast, sikker hånd.
Det er selvfølgelig pænest hvis det bliver præcist.
Læg armboardet på pladespilleren, mærk af og flyt så det så, så du kan bore og save uden hindringer. Hvis du bruger fineret plade skal du passe på med stiksaven. Brug malertape eller skær for med en kniv for ikke at få flossede finerkanter.

Re: SME montering

Indlæg: man 24. feb 2014 16:11
af niz
Ok. Tak for tip om malertape og kniv før man saver. Det vil jeg gøre.

Mvh
Nis

Re: SME montering

Indlæg: ons 26. feb 2014 18:31
af P. M. Hedegaard
Det er ellers en flot arm, der sidder på originalt...

Re: SME montering

Indlæg: tors 27. feb 2014 11:41
af niz
Hej Poul. Ja, jeg er helt enig. Den er flot, og lyder godt. Men et eller andet sted skal den SME monteres, og jeg har brug for en let arm til de pickupper jeg har:)

Re: SME montering

Indlæg: lør 15. mar 2014 16:49
af nilsvalla
hej niz.
mål ud hvor centrum mellem de to huller skal være. tag så et 20mm rundsavebor, du ved sådan et der kan sidde på en boremaskine, og lav to huller ikke helt oven i hinanden men sådan at de nærmest tilsammen danner et ottetal. derefter "saver du de to huller sammen" så de udgør en lang oval.
mvh nils

Re: SME montering

Indlæg: man 17. mar 2014 17:23
af niz
Tak igen for al hjælp. Her er SME Series III med en Denon DL-304 pickup monteret på en Yamaha YP-511:

Re: SME montering

Indlæg: man 17. mar 2014 19:29
af Mik112
Tillykke med resultatet. Yamaha'en har et klokkestabilt værk, og dit arm og PU valg spiller helt sikkert rigtigt godt sammen.
Ps. Har du op-poleret pladetallerkenen? - den ser spritny ud.

Re: SME montering

Indlæg: man 17. mar 2014 19:49
af niz
Tak for det:) Så vidt jeg kan bedømme, er DL-304 og SME III armen en nokså optimal kombination. DL-304 kører med 1,3 grams tryk. Det lyder virkelig godt, selv om jeg ikke har fået monteret dæmpekarret endnu.

Ingen polering var nødvendig, den var i nydelig stand da jeg fik den.

Mvh Nis

Re: SME montering

Indlæg: tirs 18. mar 2014 17:28
af Mik112
niz skrev:Tak for det:) Så vidt jeg kan bedømme, er DL-304 og SME III armen en nokså optimal kombination. DL-304 kører med 1,3 grams tryk. Det lyder virkelig godt, selv om jeg ikke har fået monteret dæmpekarret endnu.

Ingen polering var nødvendig, den var i nydelig stand da jeg fik den.

Mvh Nis


Det tror jeg på :-)