Side 1 af 1

Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 18:14
af lehnemann
Jeg søger gode råd og vejledning til pladespiller for 78 plader.

Jeg er med på at der andetsteds i Forum findes indlæg for køb og salg.
Mit ærinde omhandler kun råd og vejledning.
Efter eventuelle gode råd vil jeg måske købe - men kun en vare, hvor både det mekaniske og lyden er ok. :p
-----

Jeg er helt ny i dette forum.

Jeg har en del 78 plader liggende.

Jeg er med på, at det kræver en særligt pickup og nål.
Jeg har selv haft en grammofon engang, som havde en vendbar pickup. Nu har jeg en pladespiller, som desværre kun er til 45/33. Jeg vil gerne kunne høre mine gamle 78-plader i en god kvalitet.

At grammofonen er brugt genererer mig ikke. Men at skulle justere og pille ved en grammofons indre dele har jeg ikke tilstrækkelig mod og indsigt til at kunne gøre.
Derfor skal løsningen for mig være en brugt grammofon, som uden videre kan køre og afspille på et jævnt niveau, altså uden helt ekstreme krav.
Løsningen kunne for så vidt også være en ny grammofon, hvis de findes.

Og det sidste er prisniveauet. Jeg er parat til at betale op til 2000,- kr. Det er måske ikke særlig meget. Men jeg har også andre hobbyer, som jeg gerne vil kunne bruge penge på.

Min forstærker er en Philips FR975. Jeg købte vist for omkring 8 - 10 år siden. Den skulle vel have den fornødne indgang (for MM-spole)?

Håber på råd og vejledning. På forhånd tak.

Hilsen
Jørgen L.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 18:29
af Almarx
Der er ikke så mange muligheder, jeg kan lige kan komme i tanke om. Lenco har flere modeller med mulighed for 78, men også ældre Dual havde et par gode muligheder. Prøv at se her: http://pedipsen.dk/

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 18:47
af Tonni
Hej lehnemann!

Og velkommen til... :)

I det prisleje ville jeg kigge efter en Lenco L75 eller L78, samt en Ortofon 2M red der, så vidt jeg husker, også kan udstyres med en 78'er forpart. Der er en brochure her. Eller direkte på Ortofons hjemmeside.

Mvh. Tonni

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 18:47
af Louis
Lenco kan i hvert fald spille 78'ere - dem kan du vel få for 800 kr idag. Der skal ikke pilles så meget, som der måske skal hvis man køber en gammel spille med vendbar pickup. Så Lenco L75 eller 78 er et ganske godt bud vil jeg vove at påstå:-)

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 18:51
af exlærer
Hej Jørgen
Velkommen til. Nu er jeg ikke ekspert på området. Du har ret i at en standard 33 pickup ikke er en særlig god oplevelse til 78. Dette kan blandt andet skyldes pickuppens tykkelse. Det bliver målt i mY. Har fået fortalt at en der er god til 33 ligger omkring de 10-15mY hvorimod en der er god til 78 ligger omkring 75-90mY . Den bedste 78´er lyd jeg har hørt var fra et anlæg fra den tidsperiode, hvor de blev lavet.. og ja det var et B&O teak monster møbel. Uden at lyde som sælger ligger jeg inde med vendbare pickupper nogle af dem er helt nye hvis det er. Du kan også prøve at gå på jagt efter Lenco L75/78 eller Rega. Rega laver en pladespiller der kan køre 78. I Lenco tilfældet er det nok en ældre Shure pickup og i Regas mener jeg de selv laver en til 78. Rega laves stadig og mon ikke hifiklubben i Esbjerg kan hjælpe dig. Lenco L78 og L75 laves ikke mere så det er brugtmarked. I min fortid ved lokalradio brugte vi Beogram 1000(mener jeg det var) med Sp pickup til 78ér. Det var hårdt ved udstyret og sled en del pickupper. Du er velkommen til at kigge forbi syd på hvis det er

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: fre 5. dec 2014 22:37
af pqrannes
Skal det være finere end Lenco 75 og 78, hvor den øvre grænse for kvaliteten af lyden nok begrænses af tonearmen, er Thorens TD 126 (https://www.google.dk/search?q=thorens+ ... 24&bih=643) en mulighed; den snurrer i alt fald ved 78 o/m.

Sætter man en Ortofon OM pickup på dens fine tonearm og skaffer sig en 78 forsats/nål (http://ortofon.com/hifi/products/replac ... /stylus-78), så skulle man være kørende. Skal man spille andet end 78ere er det nemt at skifte over til en OM 5E, 10, 20, 30 eller endda 40 forsats.

Held og lykke med setuppet.

PQR

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tirs 9. dec 2014 13:08
af lehnemann
Tak for alle jeres indlæg.
Det har givet mig meget at overveje.

Jeg kan mærke, at jeg ikke er så meget til at satse på brugt med alle de komplikationer, jeg kan fornemme, det kan give. Jeg har med andre ord ikke tilstrækkelig teknisk indsigt og overblik til at gennemskue tilbud om brugte pladespillere.
Derfor overvejer jeg nu at kigge efter en ny pladespiller.

Er der bud på en ny 78-pladespiller eller en pladespiller til alle omdrejninger i et prisleje i omkring 2000,- kr incl pickup, hører jeg gerne fra jer. Eller er det urealistisk med en ny til den pris?

Hilsen
Jørgen L.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 18:46
af exlærer
Hej Jørgen L.
Som før skrevet er velkommen til at komme forbi og se den DUAL cs5000 jeg har stående i flot stand med pickup. Du kan købe den til 500kr da den skal have ny motor.
http://hifi.brugtgrej.dk/annonce/117071
Jeg bor i Ribe så det er tæt på. Du kan også se min Bsr Mc Donald og min Lenco L78 der dog ikke er til salg så du kan se, hvad du ellers kunne gå efter.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 18:55
af lehnemann
Tak for mail.

Jeg kan mærke, at jeg ikke er så meget til at satse på brugt med alle de komplikationer, jeg kan fornemme, det kan give.
Jeg har med andre ord ikke tilstrækkelig teknisk indsigt og overblik til at gennemskue tilbud om brugte pladespillere.

Derfor har og vil jeg lave research omkring en ny pladespiller.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 19:00
af exlærer
Det var så lidt. Vintage grej er altid lidt en forelskelse med komplikationer. Det tager man enten med eller lader være. Så er det nok mere sådan noget som Rega du skal kigge efter nyt. God jagt og jeg håber, du finder, det du søger.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 20:34
af Boptilyoudrop
Held og lykke med at finde en passende grammofon. Jeg kom lige til at søge på Dual inde på den blå. http://www.dba.dk/pladespiller-dual-hva ... 011595295/ hvis den virker kan det være en god start indtil du finder det helt rigtige. En 1019 eller 1219 er måske lidt bedre, men de er altså også rigtigt gode grammofoner. De her Dual har en smart løsning til at løsne pickuppen, så man f.eks. Hurtigt og nemt kan skifte nålen. Har selv en 1019, fantastisk maskine.

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 21:21
af lehnemann
Som nævnt er min research og fokus nu rettet mod en ny pladespiller.
Så jeg vil ikke trække diskussionen om en brugt i langdrag.

Men blot til orientering har jeg tænkt på blandt andre disse:

Reloop RP-4000M (kun phone udgang) knap 2900,- kr.
Stanton t.92USB (har USB, S udgang samt phone udgang) knap 3500,- kr

Begge leveres - inkluderet i prisen - med kvalitetspickupper (Shure,
Ortofon) til henholdsvis 33/45 og 78

Re: Gode råd til pladespiller for 78 plader (Nyt indlæg)

Indlæg: tors 18. dec 2014 21:48
af his067
Glem ikke at 78 omdrejninger ikke blev standard før 1956. Du har brug for en pladespiller som kan køre imellem 68 og 84 omdrejninger i minuttet.