Side 1 af 1

Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 16:28
af nynneh
Hej alle,

Jeg har arvet en gammel pladespiller, men kan ikke få den til at virke. Den kan sagtens starte og kører også rundt, men jeg gætter på at det måske er tonearmen, som er defekt, da den rigtigt nok kører ind mod pladen, men ikke sænker sig :)
Er der nogle herinde, som evt. ved, om det kan laves til rimelige penge eller om man kan sælge den? Eller måske skal den bare ryge til storskrald? :)

Hilsner fra Cecilie

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 16:32
af Boptilyoudrop
Hej Cecilie, send os billeder! Af hele pladespilleren, armen og området ved armbasen med armlift. Fortæl os hvad det er for én, så skal der nok komme nogle gode råd.

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 17:56
af nynneh
Tak for beskeden :)
Jeg havde problemer med at uploade, da billederne var for store, men prøver nu at dele dem i en dropbox i stedet :)
https://www.dropbox.com/s/yp0biox8llln3 ... 5.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/oabrbq5x183op ... 7.jpg?dl=0

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 20:08
af vericon
Hej
Smid absolut ikke ud -
det er nok en technics SL 1900 - det er slet ikke så ringe -
Det kan være at lidt "armliftmotion" hjælper på bevægeligheden -

Mvh.
Hans Jørn -

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 20:10
af rip59
Det ser ud som en Technics SL-1900.

Rip

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 20:10
af rip59
Ah, for sent ude ;)

Rip

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: lør 18. apr 2015 20:39
af Boptilyoudrop
Nemlig, udmærket maskine. Hvis automatikken virker og liften er i orden, så bør nålen naturligvis dale forsigtigt ned. Er liften af én eller anden grund blevet stiv kan du jo prøve at sætte maskinen i gang og når den skal til at sænke, så hjælper du den forsigtigt på vej, ved at trykke lidt på liftens bøjle, IKKE på armen. Hvis du ikke kan finde Liftbøjlen så sig lige til.

Hvis nåletrykket er sat alt for lavt, så kan armen muligvis heller ikke overvinde modstanden i liften, som jo skal sikre "en blød landing". Kan du dreje kontravægten bag på armen bagud, indtil armen hænger i ligevægt? Så sætter du omløberen på vægten til nul - uden at dreje på vægten. Herefter drejer du vægten venstre om indtil omløberen viser ca. 1,5. Nu er armen justeret nogenlunde rigtigt. Kan pladespilleren sættes til manuel betjening?

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 11:04
af nynneh
Mange tak for jeres svar :)
Først: jeg kan ikke se, at man kan sætte maskinen til manuel betjening. Herefter prøvede jeg at gøre som du sagde, men det virker stadig ikke, selvom omløberen er sat til 1,5. Jeg prøvede også at sætte den ekstra op, da jeg tænkte der var så langt ned til selve skiven, men det hjalp heller ikke..

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 11:27
af Hackenberg
Er der ikke en behjertet sjæl i Ålborg der kan smutte forbi?

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 12:04
af Ehapa
Har haft en magen til, og har en en 1510-mk2 pt, desværre er lift systemet technics ømme punkt, og er kendt for at gå i stykker(også på min)...ærgerligt når de ellers er rigtigt godt bygget. held og lykke herfra..

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 20:29
af nynneh
Igen: tak fordi jeg har måttet trække på jeres viden :)
Hvad vil I så sige at konklusionen er? Skal den bare smides ud? Eller er det noget som folk vil købe/have f.eks. som reservedele? :)

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 20:59
af Tonni
Hej Cecilie.

Måske det er en bagatel. Kommer du i nærheden af Randers, skal jeg gerne give et lille kik på liften.
Ellers ved jeg at nillerviborg her inde fra gerne giver et tilbud på en reparation. Han holder til i Viborg (Sound2Vision)

Har desværre ikke kendskab til om der er nogle i Ålborg, med forstand på sligt...

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 21:39
af ole n 84
Prøv at tage din pladespiller med ind til Aalborg Musiklager http://www.musiklageret.com/ de har meget forstand på den slags, og vil sikker gerne hjælpe dig.

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: man 20. apr 2015 22:17
af Boptilyoudrop
Det er helt sikkert en udemærket pladespiller og sikkert heller ikke svær at få til at virke. Den skal naturligvis ikke smides ud, den skal bare i de rette hænder! Håber du finder hjælp til det og får fornøjelse af den.
:cool1:

Re: Defekt pladespiller?

Indlæg: tirs 21. apr 2015 11:42
af PerHej
Hej Cecilie.

Jeg vil gerne se på den, har du mulighed for at fragte den, jeg er i Aalborg hver dag i dagtimerne ellers må du komme til Aabybro med den.

Hilsen Per H