Jeg har leget lidt med at reparere en Glassic ECC88 baseret MC Stepup enhed. Jeg målte på den med multimeter og den syntes OK. men da jeg sluttede den til min Kenwood L1000C/M lukkede kraftforstærkeren ned. Helddigvis fortsatte den med at virke. Men kort tid derefter opdagede jeg at den ene af mine satellit højtalere var afgået ved en dramatisk død: Svingspoleformen var simpelthen smeltet og deformeret!

Heldigvis kunne den repareres af Focal

For et par uger/måneder siden lavede jeg så en lille aluminiumsboks til mine Partridge MC transformere fra min Woodside SC26 og prøvede dem af på Kenwood L1000C og Radford STA25/VI med Quad ESL63. Og faneme om det ikke fik den ene ESL63 til at springe sine modstande i sikringkredsløbet (Dem der skal gå i stykker hvis den overbelastes i længere tid = R1,R1a&R2,R2a på Clamp/detector boardet).
Jeg kunne ikke HØRE noget galt, men der er altså et eller andet der går galt med den der Kenwood, så vidt jeg kan se.
Men hvad Fanden er det? Forslag? Jeg tør ikke sætte andre MC stepups til før jeg har lidt mere fod på problemet.
