Hej rasmuzzen.
I min samling befinder sig bl.a. Thorens TD 321, Pioneer PL-600 og PL-1000, Fons CQ30, Denon DP-47F,
Lenco 75, Dual 721, Rega Planet, Rega planar 2 og 3, Technics SL-Q2 og SL Q 303 (automatik afmonteret),
Technics SL1200 MK I og så nogle stykker Technics SL1200/1210 MK II - mao et broget udvalg hvor mange
er igang dvs de spilles på med jævne mellemrum.
Om man synes en SL1200 MK II er fed beror bl.a. på selve måden man afspiller plader på. Når jeg kommer hjem med en stak plader fra loppe med diverse ukendte kunstnere, er 1210'erne helt eminente til hurtigt at lytte
pladerne igennem på : 100 % manuel betjening og lynhurtig start/stop af plade tallerken - det går mao tjep
at hoppe en masse numre igennem for lige at få en ide om jeg gider "gå videre" med de plader.
Ligeledes er 1210'erne suveræne til afvikling af diverse "live-fremføring" dvs diskotek - grundet deres
tunge opbygning (trykstøbt overdel, bund i helstøbt gummi, "alle" hulrum i kassen fyldt op med et tungt,
støbt kunststofemne (det minder om det materiale man støber f.eks, håndvaske af) og så den bitumen ?
dæmpede pladetallerken med dens tunge gummimåtte, har man at gøre med en grammofon der lader til at være
noget mindre følsom overfor diverse feedback end så mange andre.
Armen er i visse kredse nærmest forkætret - jeg har endnu ikke fundet noget dårligt ved den til mit brug.
Den kan oven i købet nemt højde-justeres. Alt i alt en bundsolid grammofon der er dejlig og nem at afspille plader på, og det er jeg vel ikke den eneste der synes - udbredelsen af den må vel siges at være meget stor.
Jeg kunne sagtens undvære alle de andre typer grammofoner hvis jeg var nødt til at vælge, men når jeg hører
plader "fra start til slut" benytter jeg oftest Pioneer PL-1000, men det er nu mest fordi den er af
tangential-typen - jeg kan meget godt lide at pladen afspilles på samme måde som den skæres.
Om SL1210'erne er pengene værd dvs de mellem 3000-4000 kr som mange vil have for dem ? - helt afgjort !
Ikke bare som et stykke proff håndværktøj, men da også til almindelig stue-lytning synes jeg.
Og skulle der opstå en defekt, er den nem at skaffe reservedele til.
Til decideret high-end aflytning vil mange selvfølgelig nok have noget andet og langt mere ekslusivt.
Hype'en omkring dem er vel begrundet i en del af ovennævnte som gjorde at den gik ret hurtig blev
nærmest standarden på alverdens diskoteker (med de minder det nu kan fremkalde

) samt blev det
foretrukne værktøj/instrument for mange scratchere.