Side 1 af 1

Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: lør 10. dec 2016 23:15
af merce
Hjælp !
Er ved at blive vanvittig...har gjort alle de "rigtige" ting for at renovere
min thorens 124mk2 og er ved at give op. Den kører for langsomt 32,4...rpm
har adskilt motor,- bagt lejerne, oliebad...haft den adskilt flere gange, justeret Eddy brake, købt den rigtige olie etc. nye lejer, ny rem, ny
bundkugle, men intet hjælper.
Gode juleråd ønskes !
På forhånd tak
Merce

Re: Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: lør 10. dec 2016 23:23
af Tonni
Hvor residerer du?
Og ellers billeder?
Havde et lignende problem, med en rem der var for stram, hvilket også fik den til at støje mere, men der er flere faldgruber.
Hvad med skiven under mellemhjulet? Eller trappeskivelejet? Bliver motoren meget varm? Som over 50 grader?
Du er nødt til at komme med noget mere... :)

Re: Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: lør 10. dec 2016 23:29
af Fredmarantz
merce skrev:Hjælp !
Er ved at blive vanvittig...har gjort alle de "rigtige" ting for at renovere
min thorens 124mk2 og er ved at give op. Den kører for langsomt 32,4...rpm
har adskilt motor,- bagt lejerne, oliebad...haft den adskilt flere gange, justeret Eddy brake, købt den rigtige olie etc. nye lejer, ny rem, ny
bundkugle, men intet hjælper.
Gode juleråd ønskes !
På forhånd tak
Merce


Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om du nu har justeret Eddy-braken rigtigt?. Prøv evt. at trække den max væk og se, hvad omdrejningerne så siger.....ikke fordi jeg tror, at du ikke er grundig eller dygtig, men der ER godtnok et par mekaniske faldgruber undervejs i opjusteringen af sådan en ka'l - og har man siddet med det længe og koncentreret sig, så (taler for mit eget vedkommende)kan man komme ind i et psykisk "tunnelsyn" - hvor overblikket pludselig er væk.




Vh
Freddy

Re: Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: lør 10. dec 2016 23:45
af X-ray
Nu har du vel ikke vendt motor-pulley, upside/down... ;)

Hilsen X-ray

Re: Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: søn 11. dec 2016 12:31
af KlausM
Har du samlet/spændt motoren korrekt efter adskillelse, hvis den bliver spændt "skævt", er der for stor modstand i lejerne:

http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=617&t=7151&start=75#p69485

Mvh Klaus

Re: Beogram 3000/thorens 124mk2

Indlæg: søn 11. dec 2016 13:06
af merce
Hej
Har fået hastigheden op !
Bøjede "skiverne" der holder lejerne, så nu er lejerne i spænd
og holder deres position.
Nyt problem er at hastigheden falder, når den har kørt et stykke tid. - det er
vel et spørgsmål om en mindre justering, tænker at varmen mindsker tolerancerne.
Tusind tak for jeres indspark !