af his067 » søn 29. jan 2017 19:17
Søren, igennem årene jeg har haft SME 3009/II, 3009/II imp, 3012/II, M2-12R. De er såmænd meget gode, men ikke rigtigt gode. Med hensyn til 3009/3012s (non-imp) synes jeg de er væmmelige at håndtere: knivlejerne er mægtigt sprælske og jeg synes ofte at armene smutter af hænderne. Hele 3000-serien lider også under en dum konstruktion af bajonetfatningen som simpelthen bare er klemt fast i armrøret (den lille skrue som sidder under armrøret er der kun for at sørge for at fatningen ikke glider fremad. Den er ikke til at spænde fatningen fast imod armrøret). Med andre ord ser jeg et potentielt tab i den overgang og også i knivlejet. Poul Ladegaard vist i en artikel i High Fidelity for mange år siden at 3009/imp i lighed med mange andre arme, havde mange resonanser (på daværende tidspunkt var det kun Mørch og AS212 som ikke havde resonanser).
M2-12R er ikke dårlig: fatningen sidder bedre fast end i 3000-serien, men slidsen i fatningen passer ikke helt til SPU pickupper: de kan drejes 6-10° og det er i min optik for meget. Lejerne var sådan set meget fine, men jeg havde alligevel en fornemmelse af at der var en smule slup i det vertikale leje, og da det viste sig at vægtindstillingen var helt i skoven (SME sendte mig en ny Way-rod da jeg klagede over det, men det tog sin tid da de først skulle lave dem. Jeg tror jeg må have været en af de første til at klage over det!) tabte jeg respekten for deres kvalitetskontrol.
Selvom Thomas Schick armen tog 18 måneder om at nå frem synes jeg stadig den var ventetiden værd.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, PT: Ortofon SPU Royal N, NLE22 med batteriforsyninger, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.