Den var syg ved ankomsten.
1. Den kørte alt for hurtigt. Det er typisk lytterne ved motorstyringen den er gal med, så nye blev indkøbt. Jeg kunne se at udglatningslytten lækkede, så den blev skiftet, hvilket løste problemet. De andre lytter bliver skiftet ved lejlighed.
2. Der var støj ved motoren. Det viste sig at den gummibøsning der agerer ophæng, var udtørret, så der var blevet et slup. Jeg prøvede først med en skive, men det var ikke godt. Derefter fik bøsningen en ordentlig dosis siliconespray, og fik lov til at drikke det natten over. Dagen efter var den tilstrækkelig blødgjort, og havde udvidet sig lige tilpas meget, til at den passede igen. Støj helt væk.
3. Vibrationer i kabinettet. Det var trafoen. Skruerne blev fjernet, og trafoen blev ophængt i dobbeltklæbende skumtape. Vibrationer helt væk.
4. Flutter. Jeg testede den med Feickert appen, der viste temmelig meget flutter. Selv om remmen virkede ok, så blev en ny bestilt hos Thakker i Tyskland. Både wow og flutter er nu meget lavt.
Nu kører den fuldstændig tyst og præcist.
En Audio Technica AT-F7 pickup, og et Audioquest kabel blev monteret.
Lyden? Der skal hostes op med store summer, for at købe noget tilsvarende i dag. Derom er jeg ikke i tvivl. Den er klart bedre end mine nyere Thorens og Rega.
Jeg elsker gamle pladespillere.
Undskyld støvet, og låget fik jeg selv ødelagt

