Stabilitet af NOS Vintage Komponenter

[tctla]

Hej alle,

Jeg fik en lille pose med vintage NOS komponenter kastet i nakken ifb. med en handel.
Jeg var sådan set lidt glad for posen, for den indeholdt, som det ses, mange NOS modstande og kondensatorer af de "rigtige" guru-komponenter.
Og hvordan har de så klaret tidens tand UDEN, at have været monteret i elektriske kredsløb ?
Altså, ren påvirkning fra det omgivne miljø, og ikke et elektrisk ditto.

Først Vitrohm potentiometrene. 2 x 500KOhm & 2 x 1MOhm samt et 50KOhm.
Alle nær spot-on undtaget et 500KOhm, der var vokset til 650KOhm.
Det ser altså ud til, at man ikke blindt kan stole på, at potentiometre ikke ændrer deres værdi.

Dernæst venstre side, blå Jensen rør-kondensatorer, mest på 200pF & 500pF, alle +/-5%.
Kun een af rørkondensatorerne var OK (498pF), ligger med blå keramiske skive-kondensatorer i højre side.
Resten var 15~20% for små, hvilket overrasker mig noget.
Det ku' altså se ud til, at man også må til at overveje, om keramiske rørkondensatorer er OK, når man renoverer gl. damp-radioer. Jeg har ellers altid ment, at den slags kondensatorer kan man stole 100% på.

Så er der Vitrohm-modstandene i forgrunden. Alle +/-10% tolerance. De fleste af dem er meget udenfor de 10%, nok ca. 3/4. Det kommer ikke bag på mig, for de suger vel fugt og ældes, selvom de ikke er monteret i et apparat. Skrotmodne, altså !

Den enkelte blå, axiale Philips-elektrolyt (100uF/50V) er nu på ca. 200uF = Skrotmoden, antagelig pga. fugt.
LIDT forbløffende, for den slags kondensatorer har en rigtig lang levetid, men den er måske netop ved, at være ovre ?

Den enlige grønne keramiske rørkondensator tillige med de blå keramiske skive-kondensatorer er spot-on. Ingen kommentar til det.

Du 4 gule Jensen-elektrolytter er helt i skoven. Een af dem bedømmes til, at være en diode af mit måleinstrument, og SÅ har den det virkelig skidt. Resten er vokset meget i værdi hvilket skyldes, at de har opsuget fugt fra luften. Alle er skrot-modne. Så meget for vintage Jensen, der ellers har lidt guru-status i de "rigtige" nørd-kredse !

De meget store, orange rørkondensatorer på 1000pF/5% måler begge 997pF !!
Keramiske rørkondensatorer må altså være konstruerede efter forskellige kvalitetskrav, eller know-how, hvem ved.

Hvis der er en konklusion, må den være, at der ikke er een. De fleste ved, at man bør være kritisk overfor gamle Vitrohm kulmodstande, og en enkelt dårlig Philips-lyt siger selvfølgelig ikke meget om den generelle NOS stand.
Blå Jensen rørkondensatorer bør man ikke blindt stole på, præcis som deres gamle lytter.

eller hva'?

[Sorenki]

Ved du noget om opbevaring - jeg tænker at det vel spiller ind ligeså meget som alder?

[Fredmarantz]

Ved du noget om opbevaring - jeg tænker at det vel spiller ind ligeså meget som alder?

og brug.....?

Der er vel almindelig erfaring, som siger, at kondensatorer af elektrolyt-typen ofte kommer bedre gennem livet i brug end ved laaaang tids stilstand? Eller er det bare en vandrehistorie?

Vh
Freddy

[tctla]

Nu bærer komponenterne jo ikke præg af, at have været opbevaret fugtigt.
Ingen mug, korrosion etc., så mon ikke de har været opbevaret meget hæderligt ?
Freddy har måske ret i, at elektrolytter generelt holder længere, hvis de er gennem op/aflade cyklusser over tid.
Jeg tror dog mest, at der er forseglingen (gummi), der tørrer ud, sprækker og tillader luftpassage til det indre univers, der er skyld i nedbrydningen.

[D.Duck]

Skal en elektrolyt kondensator der har lagt på lager længe ikke have tid til at opformere sig ved norminel spænding ? Det isolerende lag er vel blevet mindre = større kapasitet.
Man ser mange gange at ældre elko vokser i værdi. Det tror jeg mange gange skyldes at spændingen over den ofte ikke svarer til den lytten er beregnet til

[tctla]

Det sku' jo være forholdsvis nemt, at afgøre.
Jeg er på Sjælland hele week-end'en, men på mandag kan jeg køre Jensen- & Philips-lytten gennem en opformerings-process og se hvad, der sker.
Lidt spændende er det jo, om de kommer nærmere deres normerede værdier ?

[Tonni]

De Jens'ner har jeg ikke meget positive erfaringer med. Men den Phillips er en lidt anden sag. - De er/var robuste som ind i...

[Sorenki]

Jeg har været meget glad for de blå Philips - mest dem der sidder i mit Marantz gear og synger uden nogen former for problemer med mange år på bagen :)

[mcs_5]

Skal en elektrolyt kondensator der har lagt på lager længe ikke have tid til at opformere sig ved norminel spænding ?

Jo, og ved begrænset strøm. Jeg har set nogle blive OK igen efter et par timer, med strømmen begrænset til omkring 5mA...

Mikkel

[tctla]

Jeg tog en stabiliseret strømforsyning og indstillede den til 20V=/10mA.
Satte den blå Philips 100uF/50V lyt på og ventede en halv dags tid.
Før reformning målte den ~190uF og efter ~115uF.
Det sidste er klart indenfor spec's så den kan snildt anvendes.
Det sku' i så tilfælde være af sentimentale grunde, for en moderne Panasonic/Nichicon/Sanyo etc. lyt har jeg i alle henseender mere fidus til.

[hifibacillen]

Det vil l realiteten så betyde at hvis man har noget udstyr til at stå i gemmeren
er det vigtigt at slutte strøm til det engang imellem.

[tctla]

Ja, det tror jeg, du helt sikkert kan gå ud fra.
HVIS det altså ikke er så lang tid siden, at kondensatorerne er helt kaput.
Det er jo svært, at vide på forhånd.
Lyder der et knald, når man sætter strøm på, så var det alligevel ikke en god ide
Spøg til side; hvis apparatet ikke har været tilsluttet i et par år, skal man være ret uheldig, hvis det ikke overlever.
Har det stået stille i 5 år+, vil jeg nok tænke mig om en ekstra gang.

[Sorenki]

Og så på en skillevario - langsomt op og overvåg ampere-aflæsningen!

[tctla]

Og så på en skillevario - langsomt op og overvåg ampere-aflæsningen!

Ja, og nej.
Generelt ja, det er en god ide og har sikkert reddet forstærkere især, fra komplet død og ødelæggelse.
Måske i nogle tilfælde også nej. Det kunne være f.eks Sony V-FET forstærkere, der så vidt jeg ved, ikke klarer langsom opstart på en variotrafo.
Dernæst er det ikke til at forudse hvad, der sker i en udgangsforstærker med dårlige elektrolytkondensatorer.
Måske er den mere stabil ved normal forsyningsspænding end ved langsom opskruning for spændingen.
Det er lidt som vinden blæser.
Ved ældre forstærkere, der ikke har været starte op i en årrække, ville jeg nok åbne og tjekke nøglekondensatorer inden jeg sætter strøm på.
Nøglekondensatorer i den forbindelse er afkoblings kondensatorer og kondensatorer i feed-back kredsløb.
Faktisk ALLE i udgangs-forstærkere og glem ikke dem i højttaler beskyttelses kredsløbet.

[Fredmarantz]

Og så på en skillevario - langsomt op og overvåg ampere-aflæsningen!

Ja, og nej.
Generelt ja, det er en god ide og har sikkert reddet forstærkere især, fra komplet død og ødelæggelse.
Måske i nogle tilfælde også nej. Det kunne være f.eks Sony V-FET forstærkere, der så vidt jeg ved, ikke klarer langsom opstart på en variotrafo.
Dernæst er det ikke til at forudse hvad, der sker i en udgangsforstærker med dårlige elektrolytkondensatorer.
Måske er den mere stabil ved normal forsyningsspænding end ved langsom opskruning for spændingen.
Det er lidt som vinden blæser.
Ved ældre forstærkere, der ikke har været starte op i en årrække, ville jeg nok åbne og tjekke nøglekondensatorer inden jeg sætter strøm på.
Nøglekondensatorer i den forbindelse er afkoblings kondensatorer og kondensatorer i feed-back kredsløb.
Faktisk ALLE i udgangs-forstærkere og glem ikke dem i højttaler beskyttelses kredsløbet.

Lige kort. Samme fænomen gør sig angiveligt gældende for Marantz-sluttrinnet fra 1975-76 ....model 510 og 510M. De skal tændes uden vario-opkørsel, da en større effektmodstand i apparatet vist brænder af ved langsom opstart og voltage-underforsyning.

Vh
Freddy