Mener du lige netop denne model, som billedet viser, eller mener du Sony Trinitron i almindelighed?
Modellen på billedet ser ud til at være fra 70'erne, så den er ganske givet sjælden i DK, hvis den overhovedet har været solgt her.
Trinitron TV i almindelighed var ikke sjældne. Alle Sony's billedrørs-TV i DK fra omkring 1970 og frem var Trinitron-typer, og der blev solgt rigtig mange af dem.
Mvh,
/Torben
EDIT:
Ved at zoome ind på billedet ses, at denne model har en HUE-knap. Den tror jeg kun fandtes på modeller for det amerikanske marked og andre med NTSC farve-system. I modsætning til det europæiske PAL system, kunne NTSC (i begyndelsen) ikke kompensere for fase-fejl ved modtagelse af TV signalet (opstår ifm. skygger/refleksioner af signalet), der gav forkerte farve-toner. Manuelt kunne man så indstille til farve-tonen til den foretrukne. Senere blev der indsat ekstra kontrol-signaler i NTSC video-signalet, de såkaldte VITS og VIRS, der ifm. en afkodning i TV-modtagerne kunne kompensere for fase-fejlene. PAL var meget smartere og simplere i den måde det kompenserede for de uundgåelige fase-fejl.
NTSC siges i spøg at betyde
Never
The
Same
Color, og det var absolut ikke en overdrivelse