Nå, jeg kan jo sådan set lige så godt selv deltage i debatten, i stedet for at tale gennem Lasse.
Måske det er lidt på sin plads med lidt forhistorie.
Jeg har været temmeligt aktiv musikinteresseret og udøvende de sidste nogen-og-tyve år. Og har derfor selvfølgelig også gået noget op i hvordan mit anlæg spillede. I starten skiftede mine præference selvfælgelig en del, ind til man lige som får lyttet sig varm, og får en fornemmelse for hvad man synes er kvaliteter i lyden.
Som Dj i nogenlunde samme tidsperiode, og her primært inden for house og techno, og altså helt tilbage fra den gang hvor det hele ikke blev lavet på en laptop, men af analoge maskiner, var er mine preferencer selvfølgelig også farvet af de strømninger der var inden for den kultur. På et tidspunkt blev jeg meget optaget af den tendens inden for klublyd der udsprang fra New York, med de sene 70'eres analoge konger i form af bl.a. Richard Long og hans lyd firma. Ham kan man iøvrigt læse lidt om her:
http://www.discomusic.com/people-more/1609_0_11_0_C/Generelt var og er jeg nok lidt af den opfattelse at Amerikanerne har en bedre fornemmelse for den dybe ende, og kan levere noget varme og fylde som jeg ikke synes jeg har hørt andre steder. Ihvert fald når det kom til den musik jeg hørte. Det var nogenlunde samtidig med at Lasse og mig startede vores lille kælderstudie op, som startede ud med Lasse's JBL 4410 som monitors. Et par fantastiske amerikanske højtaler som lød præcis som de skulle, synes vi begge to. Nu er det jo sin sag at få et studie i en kælder til at lyde rigtigt godt uden at bruge en formue, så det vil være fair nok at sige at vi havde vores hyr med at få styr på 4410 i kælderen. Der var sikkert mange ting der spillede ind, men mand skulle i den grad side meget præcist i sweet-spottet for at ramme helt rigtigt, og tit ramte jeg i hvert fald en del ved siden af i mixet. På et tidspunkt kom jeg til lidt penge, og besluttede at bruge dem på et par nye studie monitors, hvilket så endte op med at blive de Genelec 1031A som jeg stadig har idag. Jeg synes de gjorde en rimeligt stor forskel, og havde en sprødhed og klarhed over sig som JBL'erne ikke havde. JBL'erne havde så en masse fordele som de andre ikke havde, bl.a. i bunden. Så i længden blev jeg faktisk ret glad for de Genelec højtalere, og de hjalp også meget på mit mix.
Samtidig havde jeg, i forbindelse med min fetish for amerikanske dj mixere, først erhvervet mig en Bozak CMA-2-DL som var en vintage DJ mixer fra slutningen af 70'erne:
http://www.ln-cc.com/audio-equipment/bozak-cma-10-2dl-rotary-mixer/invt/aud005/Og senerehen en Urei 1620 mixer:
http://sounddiscovery.net/urei3190.htmDisse 2 mixere har det til fældes at de modsat de fleste mixere har dreje potentiometre frem for skydepotentiometre, og var begge designs fra slut 70'erne og start 80'erne, og så lød de begge 2 helt fantastisk. Bozak dog med en lidt bredere bund end Urei'en, men på alle områder milevidt fra nogen af de dJ mixere jeg tidligere havde hørt, og oceaner bedre end den Pioneer DJM600 som var standarden omkring 2000.
Desværre kostede sådan i mixer på daværende tidspunkt godt $2000 i nogenlunde stand, så den var jo selvfølgelig ikke så billig. På et tidspunkt ændrede mine dj behov sig, så Urei'en blev som den sidste solgt for at købe en Pioneer DJM800, en digital mixer der havde en masse smarte features jeg havde brug for på det tidspunkt. Og det er så den mixer jeg sidder med idag, hvor jeg ikke DJ'er mere, og faktisk har været temmeligt træt af musik i et par år. Jeg fik simpelthen for meget af det, og jeg følte ikke rigtigt der skete så meget. Samtidig udviddede min familie sig også, og vi flyttede i hus etc.
Alle mine plader, som ud over den elektroniske musik, også rummer en del jazzplader har dog en plads i hjemmet, sammen med mit anlæg, inkl dj mixer som stadig bruges som forforstærker, hvilket den jo dybest set også er. Så reelt består mit anlæg af mine Genelec 1031A, sat til min Pioneer DJM800, som lige nu kun bliver født af en Technics SL1200 mkII, dog med en DJ pic-up fra Grado og ikke ortofon som alle andre bruger. Højtalerne er placeret i en reol, og derfor jo slet ikke placeret lyttemæssigt korrekt, og det kommer de nok heller ikke til. Men jeg bruger jo som sagt ikke rigtig min mixer til noget en almindelig forforstærker ikke kan klare, så tanken at skifte den ud har jo strejfet mig. Og nu hvor Lasse lige er blevet bidt af en gal Luxmann, koblet sammen med min tidligere kærlighed til vintage mixere, så prøvede jeg jo lidt at se om man kunne ligge 2 og 2 sammen. Det kunne jo være at man ved at finde en vintage forforstærker kunne finde noget af det jeg var så glad for i min gamle vintage mixere og som min Pioneer slet ikke ejer. Og ja, en del af det er selvfølgelig også at jeg synes de gamle ting bare ser så meget federe ud end de nye ting.
Og de 2 modeller var bare nogen jeg faldt over og synes lyd interessante ud fra beskrivelsen. Jeg har absolut ingen fornemmelse for hvor svære de måtte være at få fat i.
