Nogle ville måske tro at jeg vil være mine Jealvox horn eller den lille Shell amp som mit favoritstykke vintage hifi. Men sådan er det ikke. I alt fald ikke i denne uge. Det skifter nemlig hele tiden. Og det må - når jeg tænker efter - netop være drivet i min interesse for vintagehifi. At finde vintagehifi grej, fascineres af dem, nyde dem og så ... dukker der et stykke favorit vintagehifi op. Selv følgelige er der forskel på, hvor længe der går - nogle gange uger, måneder, nogle gange kun nogle få timer.
Andre gange (ikke sjældent) findes tidligere favoritter frem og genvinder pladsen - for en tid!
I den uge var jeg lidt omkring. Tirsdag fandt jeg en Pioneer SX-850 receiver på spejdernes loppemarked.

Selvom disse Silver Pioneer sager aldrig har har holdt mig vågen om natten, tog den her mig lidt med storm. Den er bare så avanceret og med den første af mine reparerede JBL L-40 viste den også potentiale.
Men så blev det fredag og en planlagt byttehandel blev effektueret. Ud røg et par sjældne DCM TimeWindow højttalere og ind kom et Luxman sæt fra begyndelsen af 70erne:

Og nu er jeg paf.
Byggekvaliteten (den udvendige, jeg har ikke nænnet at lukke det op endnu) er formidable. Fornemmelsen af knapperne etc. er storslået og antallet af ind- og udgange (der er bl.a. to udgange til power amps), flere indgange kan stilles mht. level bag på etc. Jeg tror næsten, at Fredmarantz (fra den anden side) vil kunne sætte pris på dette lille setup, men vi må lige have lokket ham over, så vi kan få hans besyv med.
Og så lyder sætte i mine øre ganske, ganske godt med min Klipsch Heresy. Sættet præsterer alt det jeg sætter pris på; varm tonalitet uden at toppen ruller for meget af, en tør bund uden buller, en mellemtone, der smelter dit hjerte, men også et ret stort lydbillede, der (godt kan få en til at tro at det Jealvox'erne der er spændt for).
Sættes apperance - højt, bredt, men ikke dybt - får mig næsten til at tigge fruen om at få et anlæg tilbage i stuen. Forestil jer disse to smukke apparater side om på et æstetisk møbel? Ja, jeg kan ikke læse, hvad jeg skriver nu pga. våde øjne!
I øvrigt tror jeg at dette sæt er lidt af en "Sleeping Beauty" - der står virkelig lidt om det på dette (ud over ebay auktioner og andre salgsannoncer). Ingen syntes at have lyttet til det. Sært, taget i betragtning af at det var TOTL (top of the line) Luxman i 1972.
Men nu er det min favorit!
PQR