Jeg sidder og funderer lidt over, hvad der ville være den bedste/smarteste måde at få set flere apparater til min receiver (Tandberg TR-2055). Den har jo "kun" to phono-indgange samt to tape-kanaler. Jeg ville gerne finde en løsning, så jeg kan have min kassettebåndoptager, spolebåndoptager, en digital streamingfætter samt en cd afspiller sat til på samme tid, så jeg ikke skal rode med kabler fra tid til anden.
Min tanke er en god gammeldages stereomixer med en mindst otte kanaler. Men er der andre muligheder?
Hvis det er mixeren, der er den bedste løsning - kunne det så være at der lå en et sted og samlede støv hos en af jer?

/Simon