Hej venner,
Jeg byggede en 2A3 udgangsforstærker sidste sommer og den har spillet fint (hvis vi ikke tager hensyn til brum fra AC glødeforsyningen) i de sidste ~11 måneder. Men her i sidste uge begyndte den at udvikle meget højt brum i begge kanaler efter at have spillet i ca. 30 min. til en time. Når man slukkede den og tændte igen efter 2 minutter var brummet væk. I de seneste par dage begynder den desværre at brumme kraftigt (50 Hz brum + lidt 2. harmonisk) så snart man tænder forstærkeren, dvs. efter ca. 10 sekunder, uafhængig af om der er tændt for forforstærkeren.
Er der nogen der kan fortælle mig om det kunne være ensretterrøret der er ved at være slidt op? Det er en fejl som er kommet krybende langsomt, så jeg formoder det drejer sig om et rør eller en kondensator som er ved at give op.
Jeg har kontrolleret for løse forbindelser og lign. - så gode råd modtages gerne.
Mvh.
Kristoffer