OG HER KOMMER SÅ HVAD DER VAR STARTEN PÅ HISTORIEN OM RENOVERING AF DENNE ACCUPHASE E-303:
Jeg fik for et stykke tid siden en dejlig Accuphase E-303 ind af døren. Desværre er det ikke min, den tilhører en af mine ungdomsvenner som jeg ikke har haft kontakt til i 30+ år.
Nå, men denne E-303 har han haft stående de sidste 8 år med fejl på højre kanal. Hans søn har haft den med på en teknisk skole hvor flere har kigget på den og dommen var problemer med FET'erne i udgangen. Jeg modtog den delvist adskilt med løsdele i en pose, så det var udgangspunktet.
Historien omkring den viser hvor heldig man sommetider kan være. Den blev reddet ret tilfældigt efter at have været sat ud til storskrald i nabolaget hvor han bor

Hvem f..... gør dog sådan noget.
Jeg samlede den og fik den startet op på variotrafoen, hvorefter højttaler relæet klikkede
Altså ingen umiddelbare problemer med FET'erne i udgangen. Men forstærkningen var meget lav i højre kanal.
Forstærkeren blev skilt af og gjort ren. FET'er i højre kanal blev afmonteret og fik ny kølepasta, da det var noget rod at se på efter andre havde "serviceret" den. Derefter samlet igen, så jeg kunne starte fejlfinding.
IMG_3491.JPG
IMG_3493.JPG
Det var egentlig først da kørte en "Frequency Response" måling på den, at det gik op for mig hvilken type problem den havde i højre kanal. Kurven viser en tydelig højpass filter virkning. Ergo måtte det være en kondensator i serie med signalvejen.
Frequency Response - Defekt 1.png
Fejlen i højre kanal viste sig at være den 2,2uF film kondensator der sidder i indgangen til effektforstærker.
Den blev midlertidigt erstattet af en god gammel, men ubrugt bolsjestribet kondensator, vist nok en Philips.
Og så spillede den i begge kanaler

IMG_3492.JPG
Og så var jeg klar til flere målinger, men problemerne var ikke slut endnu. Denne gang var det RIAA i venstre kanal der var fejl på:
RIAA - defekt venstre.png
Fordelen ved sådan en graf er, at man i dette tilfælde uden at måle overhovedet, kunne pege på hvilken kondensator der var defekt. Og samtidig fastslå at den var kortsluttet. Det var den ene af de kondensatorer der bestemmer RIAA korrektionskurven. Jeg fandt en erstatning i skuffen og så kørte den også igen.
RIAA - Final 2.png
Fortsættelse følger....
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.