Kvalitetslyd fra PC. Del 1 Gengivelse.

[spuncut]

Med hensyn til 24-bit:
Jeg havde i sin tid mulighed for at optage mine LP'er i 24-bit.
Muligheden for, digitalt, at kunne afspille 24-bit har jeg aldrig
haft. Derfor resampler jeg de 24-bit/88ksa til 16bit/9600bps
vha. ffdshow inden det køres i Reclock.
Er der nogen der mener at 24-bit, via HDMI, er værd at spilde
penge på ?

[Strandvaskeren]

Ganske enig, det med volumenkontrollen på computeren var bare for at give et eksempel på destruktiv modificering af signalet.

Blib-bot har jeg ikke lige hørt om før, hvad er det?

Hvad angår det med at få et rent signal ud af computeren, så kender jeg primært til wasapi og foobar. Wasapi er en windowsapplikation der giver afspillerprogrammer mulighed for at gå helt udenom windows indbyggede lydmikser og lydstyrke, en slags direkte forbindelse fra afspillerprogrammet til stikket på bagsiden af computeren. Et afspillerprogram der kan finde ud af at snakke med wasapi er programmet foobar. Med andre ord, hvis du vil have din rippede musik sendt så rent som muligt over til din dac og anlæg kan det være en god ide at skifte windows media player og windows indbyggede lydmikser ud med fx. foobar og wasapi.

[spuncut]

"blib-bot" = windowslyde
Resten står der lidt om på side 1.

[Strandvaskeren]

Med hensyn til 24-bit:
Jeg havde i sin tid mulighed for at optage mine LP'er i 24-bit.

Det er sådan lidt gråspurve og kanoner i betragtning af at dynamikken på en LP er ret begrænset.

Det er egentlig et meget godt eksempel på sådan noget med lyd og lydkvalitet.

En LP har en række indbyggede ulemper. Der er en naturlig begrænsning på hvor kraftig man kan lave bassen uden at nålen hopper op af rillen, det er derfor man bruger ulineære riaa forstærkere til phono signaler, de forstærker bassen ekstra op så det er muligt at præge et svagere bas signal ned i vinylen når LP'en bliver trykt. Der er også grænser for hvor god kanalseperation man kan få, højre kanal har en effekt på venstre og omvendt fordi det er en mekanisk aftastning med en nål. Det er også begrænset hvor meget dynamik man kan præge ned i vinylen uden at genere "naborillen" (som er samme rille bare lidt længere inde på pladen, men du ved hvad jeg mener). Kort sagt er der en masse man ikke kan med vinyl og en pickup.

På trods af dette er der alligevel mange der mener at lyden fra vinyl er bedre end moderne digitale løsninger. Der kan selvfølgelig være noget charme ved den knitrende støj fra vinylen og den slags, men det er næppe det der gør det. Jeg tror at det skønne ved vinyllyd stammer fra at den er produceret i en tid før det blev aktuelt at producere "klemt" lyd til skodanlæg. I vinylens storhedsdage gjalt det om at mikse lyden så man fik det bedst mulige ud af vinylens muligheder. Der blev simpelthen lagt "stor lyd" ned på skiverne, lyd designet til at lyde godt på et rigtigt anlæg med rigtige højttalere.

Idag bliver musik i stedet mikset til at gøre sig godt på crappy hovedtelefoner til en mobiltelefon, små 4" enheder i biler og bittesmå "livsstilshøjtalere" i folks hjem. Stille passager får ikke lov at være stille længere, for så forsvinder de helt på lorteudstyret. Bassen skal have et ordentligt los i røven for overhovedet at blive opdaget på det udstyr folk spiller musik på. Selv gamle og gode optagelser bliver idag "digitally remastered" til at lyde af crap så de gør sig bedre på det lorteudstyr folk idag spiller musik på.

Når man så møder en flok vintagetosser som folk her på forummet, folk der rent faktisk har fornuftigt udstyr og ordentlige højttalere, så lyder moderne misket musik forfærdeligt og vinylen lovprises, ikke som sådan fordi vinyl er et bedre medie, men fordi den lyd der blev lagt på vinyl er mikset længe inden det blev moderne at ødelægge lyden så den passer bedre til moderne crapudstyr.

Derfor synes jeg det er dybt tosset at bruge så meget krudt på om moderne lyd er 16 eller 24 bit, om den transmitteres med den ene eller den anden teknologi, alle mulige tekniske og teoretiske betragtninger der ikke betyder en hujende skid når udgangspunktet, musikken, bliver mishandlet allerede inden den udkommer. Vi skulle meget hellere gå på barrikaderne for at få musik der er mikset efter gode, gamle analoge traditioner, ikke nødvendigvis på analogt udstyr, men mikset efter de principper lydfolk brugte dengang vinylen var konge.

Er der nogen der mener at 24-bit, via HDMI, er værd at spilde
penge på ?

Teknisk set kan jeg ikke se nogen fidus i det, bortset fra det rent praktiske aspekt hvis nu din forstærker er sådan en surrounddims med hdmi indgange.

[larsne]

Det er sådan lidt gråspurve og kanoner i betragtning af at dynamikken på en LP er ret begrænset.

Det er egentlig et meget godt eksempel på sådan noget med lyd og lydkvalitet.

En LP har en række indbyggede ulemper. Der er en naturlig begrænsning på hvor kraftig man kan lave bassen uden at nålen hopper op af rillen, det er derfor man bruger ulineære riaa forstærkere til phono signaler, de forstærker bassen ekstra op så det er muligt at præge et svagere bas signal ned i vinylen når LP'en bliver trykt. Der er også grænser for hvor god kanalseperation man kan få, højre kanal har en effekt på venstre og omvendt fordi det er en mekanisk aftastning med en nål. Det er også begrænset hvor meget dynamik man kan præge ned i vinylen uden at genere "naborillen" (som er samme rille bare lidt længere inde på pladen, men du ved hvad jeg mener). Kort sagt er der en masse man ikke kan med vinyl og en pickup.

På trods af dette er der alligevel mange der mener at lyden fra vinyl er bedre end moderne digitale løsninger. Der kan selvfølgelig være noget charme ved den knitrende støj fra vinylen og den slags, men det er næppe det der gør det. Jeg tror at det skønne ved vinyllyd stammer fra at den er produceret i en tid før det blev aktuelt at producere "klemt" lyd til skodanlæg. I vinylens storhedsdage gjalt det om at mikse lyden så man fik det bedst mulige ud af vinylens muligheder. Der blev simpelthen lagt "stor lyd" ned på skiverne, lyd designet til at lyde godt på et rigtigt anlæg med rigtige højttalere.

Idag bliver musik i stedet mikset til at gøre sig godt på crappy hovedtelefoner til en mobiltelefon, små 4" enheder i biler og bittesmå "livsstilshøjtalere" i folks hjem. Stille passager får ikke lov at være stille længere, for så forsvinder de helt på lorteudstyret. Bassen skal have et ordentligt los i røven for overhovedet at blive opdaget på det udstyr folk spiller musik på. Selv gamle og gode optagelser bliver idag "digitally remastered" til at lyde af crap så de gør sig bedre på det lorteudstyr folk idag spiller musik på.

Når man så møder en flok vintagetosser som folk her på forummet, folk der rent faktisk har fornuftigt udstyr og ordentlige højttalere, så lyder moderne misket musik forfærdeligt og vinylen lovprises, ikke som sådan fordi vinyl er et bedre medie, men fordi den lyd der blev lagt på vinyl er mikset længe inden det blev moderne at ødelægge lyden så den passer bedre til moderne crapudstyr.

Derfor synes jeg det er dybt tosset at bruge så meget krudt på om moderne lyd er 16 eller 24 bit, om den transmitteres med den ene eller den anden teknologi, alle mulige tekniske og teoretiske betragtninger der ikke betyder en hujende skid når udgangspunktet, musikken, bliver mishandlet allerede inden den udkommer. Vi skulle meget hellere gå på barrikaderne for at få musik der er mikset efter gode, gamle analoge traditioner, ikke nødvendigvis på analogt udstyr, men mikset efter de principper lydfolk brugte dengang vinylen var konge.

Rigtig godt indlæg, som jeg er enig i langt hen ad vejen. Jeg vil ønske at alle lydteknikers tilgang til lydproduktion fulgte den man (heldigvis stadig) bruger indenfor filmsoundtrack, der formår man at beholde en mere naturlig dynamisk spændvidde. I de fleste film ønsker man f.eks. at et pistolskud skal være højrere end en dør der smækker af hensyn til realismen.

[spuncut]

"At skyde gråspurve med kanoner"
Nøøø..harddiskplads er jo billig...

Det digitale medie fejler sq ikke noget, men fremkomsten heraf falder tidsmæssigt sammen
med starten på den lydmæssige gildebane som er endt med meget af det skod der kan fås i dag.

[zaragon]

Mit generelle syn på emnet at bruge en pc som musikafspiller:

Isenkrammet:
At bruge et lydkort der sidder internt i en pc er efter min mening hul i hovedet. Der er enorme mængder af elektrisk støj inde i sådan en pc. Det kan meget nemt resultere i brum og andre unoder på den analoge del af lydkortet. Man tager jo heller ikke kabinettet af en vintage forstærker og monterer den ubeskyttet klods op ad kølekompressoren på køleskabet, det er bare dømt til at give brum.

De fleste computere idag har enten usb og/eller en optisk spdif/toslink udgang. Langt de fleste bundkort i computere har et crappy lydkort monteret som standard med optisk udgang og usb tør jeg godt sige at samtlige moderne computere har. Alle bærbare har også usb og en del bærbare har optisk udgang indbyttet i hovedtelefonstikket, dvs. man kan vælge mellem at plugge lyttebøfferne direkte i den bærbare og få lyd ud eller få et blinkende, optisk signal ud med en lille adapter.

Vejen frem er at få lyden produceret udenfor computerens støjende indre og det klares med en ekstern dac som er en digital/analog converter. I praksis er det en æske der kan tilsluttes computeren enten via usb eller optisk og den laver så de digitale signaler fra computeren om til analog lyd og putter det up på et par klassiske rca/phono udgange lige til at slutte til forstærkerens aux indgang.

Dac's fås i et hav af varianter, lige fra helt billige af slagsen til 2-300 kroner op til "audiofile" versioner med guldstik, lir og fancy fagudtryk til 10.000 kroner, det er det sædvanlige med at musikken nok lyder bedre hvis dimsen er ankommet i en mahognikasse med fløjlsindtræk..

Det væsentlige ved valget af dac er hvilke opgaver den skal løse. Hvis den skal stå sammen med computeren på skrivebordet kan det være fint med en usb forbindelse. Skal lyden i stedet ind til anlægget i stuen er det værd at gå efter en optisk forbindelse mellem computer og dac så du får den galvaniske kobling mellem udstyret, altså et 10-15 meter lyslederkabel ind til dac'en i stuen som så er forbundet til samme fase som anlægget.

Det kan også være du har brug for en transportabel dac til lidt musik fra den bærbare, så kan valget fx være en nuforce udac som den her http://www.amazon.com/NuForce-uDAC-2-Black-Digital-Converter/dp/B003Y5FRNS der er på størrelse med en pakke cigaretter, får signal og strøm fra computerens usb og har indbygget hovedtelefonforstærker. Fidusen ved sådan en frem for blot at plugge lyttebøfferne direkte i computeren er, at du får den analoge lydproduktion flyttet ud fra computerens støjende inde.

Long story short, hvis du vil afspille lyd på lidt mere seriøst plan fra en computer er det en god ide med en dac til at producere den analoge lyd udenfor computerens støjende indre.

Softwaren:
Normalt behøves der ikke drivere til en dac. Windows opdager selv når du sætter en dac til et usb stik og så er der hul igennem. Intet bøvl der.

Du skal også bruge et program til at afspille musikken og der bliver det en smule mere tricky. Hvis du har rippet musikken i et tabsfrit format har du præcis de samme data liggende på computeren som der er på musikcd'en, men det er ikke det samme som at programmet du afspiller musikken med sender informationerne umodificeret videre til dac'en. For eksempel hvis du benytter afspillerprogrammets volumenknap til at skrue ned for musikken. Den originale, rippede musik fra cd'en ligger i et 16 bit format. Den eneste måde afspillerprogrammet kan skrue ned for musikken på er ved at sende mindre end det fulde 16 bit signal over til dac'en. Det betyder at du reelt får et dårligere musiksignal jo mere du skruer ned og det holder naturligvis ikke for en musikelsker. Løsningen er, at lade afspillerprogrammet på computeren stå på fuld lydstyrke altid således at de 16 bit sendes over til dac'en i fuld vigør og efterfølgende bruge forstærkerens volumenknap til at skrue ned, forstærkeren har mulighed for at begrænse det analoge signal uden kvalitetstab.

Nogle afspillerprogrammer har også indbyggede og indimellem skjulte funktioner der lægger loudness eller andre effekter på signalet, dvs. du ikke længere får musikcd'ens originale informationer over til dac'en, men i stedet får signaler der er pyntet på.

"Bullshitten":
Som med så meget andet indenfor hifi er der en masse ævl. Der er ikke grænser for hvad "folk med gyldne ører" mener de kan høre og i vanlig stil afvises det kategorisk rent faktisk at undersøge hvordan det forholder sig - så der florerer en masse vås der desværre får lov at leve.

I gamle dage snakkede hififolk om wow og flutter. Båndoptagere og pladespillere der ikke formåede at holde helt konstant hastighed og derfor leverede lyd der "blævrede" en smule. Det kender I vintagegutter alt til.

Den digitale version af wow og flutter hedder jitter. Problemet er bare, at i modsætning til de gamle dage med mere eller mindre præcise elektriske motorer til at drive båndoptagere og pladespillere, så er clocksignalerne i moderne elektronik helt uhyggeligt præcise. Vi snakker krystaller der summer med måske 5 GHz. På trods af det føler "de gyldne ører" at eventuelle afvigelser i mindre end milliardendedele af et sekund klart ødelægger deres musikoplevelse og de ævler op og ned ad stolper om løsninger til at fjerne jitter.

Samme type mennesker vil fortælle at der er forskel på at fodre en dac med signal fra et usb kabel og fra et optisk kabel. Der er en elektrisk forskel idet den optiske løsning er galvanisk adskilt, men de her "gyldne ører" mener også der er en lydmæssig forskel i hvor præcist signalet transmitteres og at dette naturligvis har betydning for nydelsen af musikken. Helt i tråd med kabalvoodoodebatten er der dog endnu aldrig nogen der har vist sig i stand til at lytte sig frem til om en dac er forbundet med usb eller optisk kabel, men derfor kan man jo godt fortælle hele verden at det er mægtigt vigtigt alligevel.

Der er også det der med om man skal rippe tabsfrit eller ej. Jeg har rippet al min musik tabsfrit fordi diskplads er super billig så hvorfor ikke? Om min pladesamling fylder 50 GB mere eller mindre rager mig en fjer når jeg kan købe en 2000 GB disk for en plovmand. En musikcd rippet tabsfrit fylder omkring en halv GB, så for 500 kroner har du plads til 4000 musikcd'er der er rippet tabsfrit.

Min transportable musikafspiller har dog "kun" plads til 32 GB så der har jeg musikken liggende i 320 kbit mp3. Det er et musikformat med tab hvor et program har regnet sig frem til informationer det menneskelige øre ikke hører alligevel og kylet dem væk for at spare på pladsen. Man kan vælge forskellige grader af kompression, 320 kbit mp3 smider ikke nær så mange informationer væk som fx. 128 kbit mp3. For en purist med "gyldne ører" er det naturligvis helligbrøde af værste skuffe at bruge den slags. Igen handler det om at hyle op om teoretiske problemer, uanset om det så er hørbart i virkelighedens verden eller ej. Jeg plejer at foreslå hylekoret at rippe en musikcd i et tabsfrit format og bagefter lade et program lave en 320 kbit version af pladen også. Start et afspillerprogram op, læg både den perfekte tabsfrie version og den tabsfyldte 320 kbit version ind i playlisten og tryk på random play. Herefter sætter du dig og lytter og prøver at gætte hvilken version af nummeret du hører. Jeg har endnu aldrig hørt om nogen der kunne lytte sig frem til en forskel på 320 kbit mp3 og tabsfrit, men sådan er der så meget. Omkring 128 kbit mp3 plejer folk at kunen høre det.

Highdefinition audio er en anden ting. Det handler om 24 bit lydinformation i stedet for de 16 bit lyd der ligger på en almindelig cd. 24 bit musik er typisk noget der købes på specialforlag på nettet. Normalt er der tale om feinsmeckerversioner hvor der er kælet ekstra for optagelsens kvalitet og den måde musikken efterfølgende er mikset på i lydstudiet. På almindelige musikcd'er der skal ud til den brede befolkning laves der indimellem tossestreger som "loudness fænomenet" hvor lyden er mikset til at passe til komme ud af et par crappy lyttebøffer til en mobiltelefon. Så helt naturligt lyder musik generelt bedre når det er mikset med kærlighed og omsorg, hvilket 24 bit musik ofte er.
MEN de "gyldne ører" mener naturligvis at det er de ekstra bits der gør forskellen. 24 bit giver bedre signal/støj forhold end de 16 bit vi kender fra en cd. 16 bits giver et signal/støj forhold på 96 dB. I en meget stille stue er der typisk omkring 30 dB baggrundsstøj, så hvis man skal kunne høre støjen i et 16 bit lydsignal skal man op og spille jetmotorhøjt. Vi snakker om musiklytning med omkring 130 dB, et punkt hvor man får deciderede høreskader, for at støjgulvet i et 16 bit signal bliver højt nok til at vi kan høre det i en meget stille stue.
Igen må jeg sige, at hvis du mener det er bitforskellen der gør 24 bit musik bedre end 16 bit musik, så køb et 24 bit musiknummer på nettet, få et program til at lave en 16 bit version af nummeret, læg begge versioner i din favoritafspiller og tryk på random play. Herefter er det tid til at lytte dig frem til om du mon hører den ene eller den anden version, jeg har endnu aldrig oplevet nogen der kunne.

Lang, lang svada, håber det gav mening.

Hold da helt party i Føtex! Det var da noget af en smøre - men dejligt og informativt!! Bravo! Hvad med lidt omkring SACD og DVD-A overførsel og flerkanals-lyd???

bedste hilsener,
-z-

[spuncut]

Hej zaragon
Ja opret en tråd om SACD og DVD-A overførsel og flerkanals-lyd.
Det vil jeg osse gerne vide noget mere om.

[Max]

Det digitale medie fejler sq ikke noget, men fremkomsten heraf falder tidsmæssigt sammen
med starten på den lydmæssige gildebane som er endt med meget af det skod der kan fås i dag.

Tror du at problemet kan ligge et helt andet sted, nemlig i vor hjerne. Måske kan vores hjerne på en eller anden måde opdage at musikken har været digitaliseret og derfor på en eller anden måde opfatter den som kunstig eller hvad man nu skal kalde det.

Jeg syntes egentlig ikke at jeg rigtig kan høre hvad medie det er der spilles, men jeg har heller ikke gyldne øre, men alligevel syntes at jeg hurtigere bliver fysisk træt af at høre de digitale former end de analoge.

[zaragon]

...vover pelsen, og kommer med lidt af en floskel: De digitale medier er ofte meget "tørre" i lyden, og ja, jeg tror det er med til at trætte vor opfattelsesevne og tålmodighed/nysgerrighed rent musikalsk. Det bliver sterilt. Selv om de fleste af os (jeg har, desværre) har tabt den øverste frekvensskala, så er jeg helt sikker på, at overtoner, selv i det ikke direkte hørbare område, er vigtige for det musikalske engagement, især når det skal gengives elektronisk i hjemmet. Der er mange ting, der kan irritere ved vinyl, men når det er bedst, så er det -imho- klart at foretrække fremfor CD. SACD er mere letflydende, som jeg oplever det. Måske pga. streaming-teknologien i mediet, uden jeg skal gøre mig klog på det iøvrigt.

spuncut: SACD og DVD-audio og de nye formater... rasende spændende, synes jeg, men måske er det alligevel ikke noget for det her forum?? Jeg ved det ikke helt... og der er SÅ mange ting i det, at det er helt tovligt. Afspillere, der kan afkode ISO on-the-fly og hvad ved jeg... firmware opdateringer på hardware der forhindrer ind- og afspilning, og meget, meget mere...

Selv har jeg rimelig gode erfaringer med at få mit Terratec DMX6 24/96 kort til at overføre musik fra pc via toslink/coax til min Marantz. Selv DTS og AC3 virker fint. Gruer lidt for, hvilket lydkort jeg bør satse på, når jeg skal ha' Windows 8 engang med tiden, for Terratec-kortet understøtter kun op til 7 64-bit (i en demo-version).

Hmmmm... der er jo så meget andet, der skal nås i hverdagen....


bedste hilsener,
-z-

[Strandvaskeren]

"At skyde gråspurve med kanoner"
Nøøø..harddiskplads er jo billig...

Det var nu ikke lige det, mere det med at vælge 24 bit med 144 dB range i stedet for 16 bit med 96 dB range til at optage en vinylplade der på en god dag byder på ca. 60 dB range. Lidt som at koge et æg i en kæmpe gryde for at give ægget bedre plads..

Det digitale medie fejler sq ikke noget, men fremkomsten heraf falder tidsmæssigt sammen
med starten på den lydmæssige gildebane som er endt med meget af det skod der kan fås i dag.

Præcis. Jeg er ret sikker på det ikke er mediet som sådan der gør forskellen.

[Strandvaskeren]

Tror du at problemet kan ligge et helt andet sted, nemlig i vor hjerne. Måske kan vores hjerne på en eller anden måde opdage at musikken har været digitaliseret og derfor på en eller anden måde opfatter den som kunstig eller hvad man nu skal kalde det.

Det er svært at udelukke at der kan være et eller andet der, jeg tillader mig dog at tvivle. En måde at undersøge det på kunne være at låne/købe sådan en håndholdt Tascam digitaloptager musikerne bruger, fodre den med et liniesignal og optage musikken fra en vinylplade med skrat og atmosfære og hele pivtøjet og bagefter lege med om der er forskel på at lytte til vinylen direkte eller lytte til optagelsen i stedet.

Jeg syntes egentlig ikke at jeg rigtig kan høre hvad medie det er der spilles, men jeg har heller ikke gyldne øre, men alligevel syntes at jeg hurtigere bliver fysisk træt af at høre de digitale former end de analoge.

Der kan være mange ting i det og når det handler om sådan noget med træthed er det ikke nemt at teste fornuftigt.

Med en gang vinyl skal du gøre noget aktivt, du skal rejse dig og vende pladen i ny og næ, støve den af, flytte pickuppen over og den slags, i et digitalt setup er det nemmere bare at blive siddende i sofaen med remoten eller bruge musikken som "baggrundsstøj" mens man laver alt muligt andet. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige hvordan I lytter til vinyl i dagligdagen, men for mig handler vinyllytning tit om ren fokusering på det at høre musik, en målrettet "nu skal jeg sgu have en oplevelse" handling af en art, mens digital musiklytning tit er noget hvor jeg lige napper en bog samtidigt. Det er selvfølgelig ikke sort og hvidt og jeg har sikkert også læst til vinyl dengang jeg var ung og vinylen var det man havde, men idag synes jeg vinyl "forlanger" lidt mere opmærksomhed.

Noget jeg tit har undret mig lidt over blandt hififreaks er, at når det handler om digital lyd så skal alt være så rent og "naturtro" som muligt. Forstærkere i den slags setups er tit uden knapper til bas, diskant og loudness, det hele skal være "kortest mulige signalvej" og rent som bare fanden. At pille ved bas og diskant i et digitalt setup er nærmest en dødssynd blandt entusiaster. Samme mennesker berømmer så vinylen for fantastisk klang og atmosfære mens de totalt glemmer at valget af pickup er en lyd regulator af langt større betydning end knapperne på fronten af forstærkeren, du kan få den samme vinyl til at lyde vidt forskelligt med to forskellige pickupper. Jeg synes det er underholdende at det er helt okay at vælge en pickup der farver lyden i den retning man personligt foretrækker det, men det er strengt forbudt at bruge knapperne på fronten af forstærkeren til at gøre det samme..

Jeg tror der er rigtigt mange elementer i det med sammenligne digitalt og analogt. Samme musik på vinyl og cd kan være mikset forskelligt. Pickuppen og riaa'en kan tilføre lyden noget charme der egentlig ikke er skåret ned i vinylrillen. Du kan som menneske have forskellig tilgang til hvordan du bruger de to medier. Det kan være så simpelt at det er nemmere at ligge og småslumre på sofaen med et digitalt setup der kan spille i timevis kontra et analog setup hvor du skal rejse dig og hive pickuppen af hvert 20-25. minut.

Hvis du vil dykke ængere ned i om det er selve mediet der gør forskellen så tror jeg vejen frem er at optage en stribe vinylplader på sådan en Tascam der leverer det samme ud som den fik ind og så prøve om du også bliver træt af "vinyl" når det kommer fra optageren.

[Max]

Ja, det kunne være man skulle prøve en digital "spolebåndoptager", det kan jo også gøres med en PC.

Og du har ret i det med brug af tonekontroller og den slags, jeg bruge nu de knapper jeg har lyst til.
Jeg bruger ikke dem på forstærkeren, jeg vipper frekvensgangen i mine delefiltre :)

[spuncut]

Jeg er selv engang blevet "korsfæstet" af et par Hi-Fi-Nazis fordi jeg satte en gammel Pioneer forstærker efter mit digitale setup.
Lad dem som vil bruge al deres tid på at lytte til digitale forbindelser og 230v -kabler om det. Jeg elsker god gammeldags "Pioneer-smæk" fra en transparent og universal lydkilde, surround skader skam heller ikke. Kald
mig bare en hedning, men hvorfor ikke tage det bedste fra alle verdener ?

[spuncut]

Nå men hvorom alting er ...
Digitallyd er ikke kun i-potter, ligesom analoglyd ikke kun er krystalpick-ups....

Det giver derfor ingen mening at sammenligne den analoge udgang på den bærbare
med den fine Ortofon MC4000 Super Mark IV Ultra Deluxe.

Den digitale lyd skal også behandles ordentligt soft og hard-ware mæssigt for at
der kan opnås en høj lyttekvalitet.

Kan vi blive enige om det ?