Krystal radio 1968 vs FM quench radio

[kj2005]

Jeg vil forsøge at genskabe en gammel krystal diode-radio som jeg byggede tilbage i tresserne.

En søgning på "krystal modtager" på forskellige biblioteker gav resultat. Herlev bibliotek har fremskaffet en lånebog med titlen "Vi eksperimenterer med nemme radioer". Den er bestilt og kommer nok i løbet af et par uger.
Den bog som jeg nu kan låne, indeholder ikke "min originale" byggevejledning.

Er der nogen på vintagehifi.dk som kan huske noget om en træklods på ca 20-22cm længde og ca 40 x 40 mm i tværmål med to viklinger på? Den inderste vikling med tyndere tråd (0,30 - 0,4mm) tilsluttet antennen ( ca 30 meter lang)...den yderste vikling med lidt tykkere tråd ( ca 0,5 - 0,6mm) viklet udenpå/ovenpå træklodsen .
Der var en metal føler som kunne skubbes frem og tilbage for at finde radiostationer ...... en 500pF drejekondensator sat i parallel med hovedviklingen .Det første forsøg med kvartskrystal blev hurtigt skiftet til en diode OA81 eller OA85 ... Dioden kunne ikke tåle et 4,5V Hellesens batteri fandt jeg dengang ud af

Senere blev krystal radioen forbedret med en lile transistor forstærker ... .. med transistorerne OC75 eller OC81...

... er der forslag til en lignende krystal radio

Mvh. Kim

[Max]

Hej

Jeg husker godt den model du omtaler, og har set den i en bog for ikke så længe siden, desværre kan jeg ikke komme i tanke om hvad det var for en bog.

Jeg har bogen nemme radioer, men det er som du selv skriver ikke fra den.

Jeg byggede min første krystalmodtager i 1967, men det var inspireret af et diagram i
en af Politikens hobby bøger.

[Max]

Hej

Jeg har forøvrigt bygget utallige krystalradioer gennem årene, der er jo mange muligheder
både med hensyn til materialeopbud og fantasi.

Nu om dage er de jo ikke så spænnende mere, der er jo ikke rigtig nogen mellembølge
stationer at lytte til mere.

Forøvrigt tror jeg at en af de bedste jeg har mødt, ja det var den der er omtalt som Set no. 3
på billedet herunder.

[tctla]

Er der nogen på vintagehifi.dk som kan huske noget om en træklods på ca 20-22cm længde og ca 40 x 40 mm i tværmål med to viklinger på? Den inderste vikling med tyndere tråd (0,30 - 0,4mm) tilsluttet antennen ( ca 30 meter lang)...den yderste vikling med lidt tykkere tråd ( ca 0,5 - 0,6mm) viklet udenpå/ovenpå træklodsen .
Der var en metal føler som kunne skubbes frem og tilbage for at finde radiostationer ...... en 500pF drejekondensator sat i parallel med hovedviklingen .
Mvh. Kim

Præcis den træklods er, hvad der satte gang i min elektronik-karriere og er derfor direkte årsag til, at jeg er endt, hvor jeg er
I 6.klasse, hvor drengene startede på sløjd-undervisning, viste det sig hurtigt, at jeg, som een af dem, havde 10 tommelfingre, når jeg kom i nærheden af en høvl eller en løvsav.
I stedet for, at gøre det til et problem, og evt. svinge pisken, havde min lærer en mere pædagogisk tilgang til problemet: "Det er da' også helt forkert; du skal jo bygge en radio i stedet. Tag lige denne bog med hjem og læs lidt om radioer !"
Det lød jo utroligt spændende og jeg slugte bogen på et par dage. I sløjdtimerne høvlede jeg alligevel, men det var omtalte træklods, bundplade og jeg husker ikke hvad, i stedet for, at dreje lysestager og bygge kakkel-borde.
Da vi præsenterede årets produktion ved årsafslutningen, stod min radio og spillede på en af de andres kakkel-bord og imponerede alle.
Jeg har ikke set mig tilbage siden ...

[kj2005]

Hej

Jeg husker godt den model du omtaler, og har set den i en bog for ikke så længe siden, desværre kan jeg ikke komme i tanke om hvad det var for en bog.

Jeg har bogen nemme radioer, men det er som du selv skriver ikke fra den.

Jeg byggede min første krystalmodtager i 1967, men det var inspireret af et diagram i
en af Politikens hobby bøger.

Hej,
Tak for dit indlæg og siden fra Politikens hobby bøger.
På billedet ser det ud til at man "skifter frekvens" via et krokodillenæb på spoleudtagene

... jeg har søgt efter en firkantet træklods og en krystal radio, og jeg tror den danske udgave var baseret på Alfred Morgan's krystalmodtager. På billedet fra Alfred Morgan's bog kan man se en firkantet træklods med dobbeltvikling. Jeg kan huske at vores mere end 40 meter lange antenne fik en Russisk station ind om natten. Kalundborg langbølge og nogle tyske radiostationer var lette at finde.

Mvh. Kim

[kj2005]

Hej

Jeg har forøvrigt bygget utallige krystalradioer gennem årene, der er jo mange muligheder
både med hensyn til materialeopbud og fantasi.

Nu om dage er de jo ikke så spænnende mere, der er jo ikke rigtig nogen mellembølge
stationer at lytte til mere.

Forøvrigt tror jeg at en af de bedste jeg har mødt, ja det var den der er omtalt som Set no. 3
på billedet herunder.

Nummer 3 ser god ud med ikke mindre end to dioder og dobbelt drejekondensator...

Jeg har læst lidt om en "frekvens fælde" som skulle kunne selektere svage radiostationer fra de kraftigere med større sendestyrke.....forstået på den måde der ikke hele tiden var interferens fra kraftige sendere når man lyttede til et svagt signal.

Kan man ikke finde langbølge og mellembølge stationer længere? ...så må det blive en simpel FM modtager

Mvh. Kim

[kj2005]

Er der nogen på vintagehifi.dk som kan huske noget om en træklods på ca 20-22cm længde og ca 40 x 40 mm i tværmål med to viklinger på? Den inderste vikling med tyndere tråd (0,30 - 0,4mm) tilsluttet antennen ( ca 30 meter lang)...den yderste vikling med lidt tykkere tråd ( ca 0,5 - 0,6mm) viklet udenpå/ovenpå træklodsen .
Der var en metal føler som kunne skubbes frem og tilbage for at finde radiostationer ...... en 500pF drejekondensator sat i parallel med hovedviklingen .
Mvh. Kim

Præcis den træklods er, hvad der satte gang i min elektronik-karriere og er derfor direkte årsag til, at jeg er endt, hvor jeg er
I 6.klasse, hvor drengene startede på sløjd-undervisning, viste det sig hurtigt, at jeg, som een af dem, havde 10 tommelfingre, når jeg kom i nærheden af en høvl eller en løvsav.
I stedet for, at gøre det til et problem, og evt. svinge pisken, havde min lærer en mere pædagogisk tilgang til problemet: "Det er da' også helt forkert; du skal jo bygge en radio i stedet. Tag lige denne bog med hjem og læs lidt om radioer !"
Det lød jo utroligt spændende og jeg slugte bogen på et par dage. I sløjdtimerne høvlede jeg alligevel, men det var omtalte træklods, bundplade og jeg husker ikke hvad, i stedet for, at dreje lysestager og bygge kakkel-borde.
Da vi præsenterede årets produktion ved årsafslutningen, stod min radio og spillede på en af de andres kakkel-bord og imponerede alle.
Jeg har ikke set mig tilbage siden ...

Sjov historie .....jeg blev taget mange gange i lave radioer om natten, så skoletiden dagen efter ikke fik den helt store betydning hvad angik indlæring.

Der var i øvrigt nogle sjove historier med vores kæmpelange radioantenne. Min kammerat boede i en anden bygning på fjerde sal, og vi boede på tredje sal omkring 40-50 meter væk. En dag fandt vi fra den lokale Elektriker butik som havde til huse i stuen et snoet kobberkabel med tykkelsen 3mm. Kablet var ikke isoleret og bare smidt i affaldskurven...dengang var kobber ikke så dyrt
Nå... vi fik trukket kablet på plads imellem vore lejligheder uden isolering i begge ender....vi tænkte slet ikke over hvad et lyn kunne udrette...men det skete tak-og-lov ikke. Efter flere eksperimenter monterede vi i begge ender af antennen to kæmpestore drejekondensatorer... det virkede som om det nu var muligt at flytte bølgeområder hen over kæmpeantennen. Vi kunne let få dværgpærer til at lyse ved at forbinde dem til antennen.

Det morsomme var at TV-udsendelserne startede kl. 8.00...når vi så drejede på vore store drejekondensatorer må vi have ødelagt TV-signalerne, for når vi drejede på knapperne var der pludselig et stort antal beboere ude og rette på deres TV-antenner....Vi gentog ofte forsøget og det virkede hver gang. Da vi også havde lavet et lille samtale anlæg afstemte vi tidspunktet for at lege med drejekondensatorerne.

Jeg håber TV-kiggerne i vores område har tilgivet os...vi var 14 år dengang

Mvh. Kim

[mcs_5]

Kan man ikke finde langbølge og mellembølge stationer længere?

Da jeg checkede en B&O radio for nogle måneder siden (med den indbyggede ferritantenne), fandt jeg een tysk station - og det var det... Med en ekstern antenne (og om natten), er der vel lidt mere at finde?

Mikkel

[kj2005]

Da jeg checkede en B&O radio for nogle måneder siden (med den indbyggede ferritantenne), fandt jeg een tysk station - og det var det... Med en ekstern antenne (og om natten), er der vel lidt mere at finde?

Mikkel

Super at du checkede det....godt at man stadig kan finde enkelte stationer over mellem- og langbølge...ellers ville det blive lidt kedeligt at lytte til min krystalradio

Hvis mellem-og langbølge området ikke anvendes længere, kunne vi måske bygge en sender og sprede gode musiksignaler rundt...signalet vil altid blive bedre end P4 stream-musik... P4 har mange gentagelser ....det bliver lidt ensformigt at lytte til de samme sange hver dag

Mvh. Kim

[Max]

Hej Kim

Du er ikke den eneste der tænker på den løsning :)

http://electronbunker.ca/eb/OneTubeXMTR.html

[Max]

[quote="kj2005"][quote="Max"]Hej

Tak for dit indlæg og siden fra Politikens hobby bøger.
På billedet ser det ud til at man "skifter frekvens" via et krokodillenæb på spoleudtagene

/quote]

Nej, man vælger frekvensen man vil modtage med drejekondensatoren. De forskellige udtag er mest noget man bruger til at tilpasse tilslutningsimpedancen til spolen. Man kan helt undvære spoleudtagene hvis man vil.

En meget simpel løsning er denne udgave, den gør det nemt at teste om der er noget at høre på den
antenne man har sat op.

Spolen en 75 vindinger isoleret kobbertråd på en tom toiletpapirsrulle, drejekondensatoren er på en 300-500 pF,
dioden er en tilfældig germanium eller shotkey diode og kondensatoren er en på en 1-2 nF. Hovedtelefonerne skal jo være højoms, 2.0kOhm typen, men en pizo øreprop kan også bruges, ellers brug mikrofonindgangen i lydkortet eller på anlæget.

[mcs_5]

Her er lidt flere fra Canada...

http://dogstar.dantimax.dk/tubestuf/amtx.htm

Mikkel

[Max]

Det siges jo at man ikke kan lave krystalradioer til FM, men andre påstår at de har lavet dem. Jeg har aldrig selv lavet et, men har set en del konstruktioner af dem.
Jeg syntes denne her ser fin ud, man skal jo huske at kravene til den mekaniske konstruktion stiger med stigende frekvens.
http://solomonsmusic.net/FM_CrystalRadio.html

[kj2005]

Hej Kim

Du er ikke den eneste der tænker på den løsning :)

http://electronbunker.ca/eb/OneTubeXMTR.html

Hej

Den 1 rør's mellembølge sender ser god ud....jeg har ikke set nærmere på funktion og opbygning, men det ser ud til at en amatør (som jeg) godt kan bygge senderen.
Det ville være rart med en helt ny sender i 2017 " Luxembourg broadcast 1.440 kHz " .....kvaliteten af vores radionet er ikke blevet bedre de senere år, synes jeg.

Mvh. Kim

[kj2005]

Nej, man vælger frekvensen man vil modtage med drejekondensatoren. De forskellige udtag er mest noget man bruger til at tilpasse tilslutningsimpedancen til spolen. Man kan helt undvære spoleudtagene hvis man vil.

Ok...jeg tænkte at antenne -spoleimpedancen's størrelse havde indflydelse på frekvensen i forhold til hvor stor værdi den anvendte drejekondensator havde.

Mvh. Kim