Vintagehifi.dk

Jeg har tit spurgt mig selv, om den ene eller den anden pickup mon var i orden. Hidtil har jeg klaret det med visuel inspektion og ved at bruge ørerne. Mest for sjov fik jeg fat i et billigt USB mikroskop, det har jeg haft rigtig meget sjov med. https://eduard.dk/EduShop/#!/products/mikroskop-50x-500x-gr%C3%A5sort

En gammel skæv FF15, med noget der ligner en led fedtet spandauer:


Den prøvede jeg så at rense:




Så kikkede jeg lidt på en ny AT95e:




Og en DL110:




Og så en kasseret Grado Gold:




Denne nål brugte jeg dog videre et stykke tid efter at have bukket en sprit ny Grado nål. Den havde det rigtig godt på en Dual 1219. Nu er pickuppen desværre død, metalskjoldet faldt af og et eller andet blev skadet inden i.

Ret sjovt at se, hvordan nålene ser hele og fine ud. Det er møg besværligt at tage billederne, jeg bruger en maskinskruestik til at holde kameraet og holder pickuppen med fingrene. Det ryster og roder de fleste billeder. Jeg spekulerer på, om man kan bygge en jig der kan holde det hele og giver justering af emnet i alle tre planer. DEt vil gøre processen nemmere og måske sikre bedre billeder ved maks opløsning.

Hej
Det er i sandhed da en metode, der vil noget. Men sjovt at se ligheden i de forskellige slibninger, og jeg undrer mig over, hvorfor mon alt andet end sfærisk, skulle være så meget bedre. Selvfølgelig handler det om bid i rillen, men jo finere slibning, jo større nøjagtighed med montage osv. Jeg har prøvet det samme på et billigt 100-300x, men din ide er da suveræn.

Interessant - og gode fotos, tak.
Man ser at Ortofon’en, AT’en og Grado’en er “ikke-naked” - dvs har diamant-delen monteret på en metal (alu?) base.
Giver jo en billigere pu, men også højere bevægelig masse.

Det er cool, det der.

cdp skrev:Hej
Det er i sandhed da en metode, der vil noget. Men sjovt at se ligheden i de forskellige slibninger, og jeg undrer mig over, hvorfor mon alt andet end sfærisk, skulle være så meget bedre. ...

Men de pickupper på billederne er jo alle sammen sfæriske....

Og så må jeg lige rette en slemmert her. Det er en DL110, ikke 103. Argh! 110 er den sorte low output model, nu må jeg sq lige spidse måsen!

Både DL110 og Gradoen er gode pickupper i den rigtige sammenhæng. Denon har helt sikkert gjort meget ud af deres nål, Grado har gjort ret meget ud af nålefanen der f.eks. er coated.

FF15 er helt sikkert sfærisk, jeg syntes at det er tydeligt nok at AT95e har en flad slibning ned foran, hvilket nok er det der gør den elliptisk. Det kan jeg desværre ikke få frem når jeg skyder nede fra spidsen og op. Det tror jeg hænger sammen med lyset i kameraet der består af et antal led i en ring bag linsen. Næsten som en ringflash.

Ah, jeg havde godt nok ikke registreret at det var en AT95e (e=ellipse). DL110 har en "special elliptical diamond", hvad det så end betyder. Med hensyn til Spandaueren, så købte jeg for nogle år siden en SPU Gold som sælger beskrev som "faulty" for £50 eller noget i den retning. Med lidt hjælp af et forstørrelsesglas og en Discwasher SC-2 nålebørste fik jeg den renset for den havde nemlig også sådan en væmmelig kage på. Efter rensningen var den næsten som ny og blev brugt i mange timer før jeg solgte den videre.
Så det der med at se godt efter i et microskop er nok en god ide.

cdp skrev:Hej
Det er i sandhed da en metode, der vil noget. Men sjovt at se ligheden i de forskellige slibninger, og jeg undrer mig over, hvorfor mon alt andet end sfærisk, skulle være så meget bedre. Selvfølgelig handler det om bid i rillen, men jo finere slibning, jo større nøjagtighed med montage osv. Jeg har prøvet det samme på et billigt 100-300x, men din ide er da suveræn.

du kan jo prøve at overveje, hvor stor anlægsfladen mellem en kugle og tilstødende væg er ...

sfæriske nåle slider ekstremt på pladen, fordi anlægsfladen er meget lille ift de mere sofistikerede slibninger ... tilsvarende, at benytte en hvilken som helst pick-up ud over sidste 'salgsdato' øger slidet ...,men uagtet det ødelægger pladerne, er det tilsyneladende en yndet beskæftigelse, at dømme efter hvilken stand de fleste brugt plader er i ...

...du kan jo prøve at overveje, hvor stor anlægsfladen mellem en kugle og tilstødende væg er ...

sfæriske nåle slider ekstremt på pladen, fordi anlægsfladen er meget lille ift de mere sofistikerede slibninger ... tilsvarende, at benytte en hvilken som helst pick-up ud over sidste 'salgsdato' øger slidet ...,men uagtet det ødelægger pladerne, er det tilsyneladende en yndet beskæftigelse, at dømme efter hvilken stand de fleste brugt plader er i ...

Jeg er helt enig med dig deri, og bruger også selv mest elipser.
Fra en blog på Dansk audio teknik fandt jeg dette:

Som alle ved, har selve pickupnålens facon ændret sig fra den oprindelige runde (sfæriske) pickupspids, der var ret ukritisk i sin montering både på arm og på nålerøret over de elliptiskeog så til nutidens van den Hul-inspirerede nåletyper, som har en meget smal og spids anlægsflade til pladen. Her er der sket en afgørende udvikling, der dog stiller forrygende krav til korrekt orientering af pickupnålen i pladerillen. De meget lange aftryk i nutidens pickupnåle kan nemlig i virkeligheden overhovedet ikke bevæge sig bare det allermindste, uden at der opstår kritiske geometriske mistilpasninger. Ofte ser vi pickupen både afspille og skære en ny rille i samme omgang. Resonanser af enhver art skærer simpelthen en ny rille og det er allerværst på en Decca.

Det skal naturligvis ikke fremstå, som min reelle mening, men blot stof til eftertanke. Jeg har hverken viden eller udstyr, der retfærdiggør en dybere forklaring/erfaring - blot et interessant emne, der gennem tiden, har fyldt rigtig mange spalter.

Jeg synes at huske at High Fidelity havde en test af en vdHul-monteret Decca London der netop skar en 15 kHz tone i pladerne. efter en justering af ophænget forsvandt problemet (vidst nok).

his067 skrev:Jeg synes at huske at High Fidelity havde en test af en vdHul-monteret Decca London der netop skar en 15 kHz tone i pladerne. efter en justering af ophænget forsvandt problemet (vidst nok).

Tvært i mod! De måtte kassere en testplade, da den havde skåret en nydelig 36, eller var det 38kHz, resonans ind i den. - Samt flere af deres andre plader... Om det gav en større luftighed i diskanten..?
Men nu er netop Decca kendt for en uhyre kraftig (+30dB IIRC) systemresonans, som ikke kan dæmpes uden det går ud over Deccaens dynamik og opløsning. Godt det ikke er sådan en jeg har!

De meget lange aftryk i nutidens pickupnåle kan nemlig i virkeligheden overhovedet ikke bevæge sig bare det allermindste, uden at der opstår kritiske geometriske mistilpasninger

Jaeee, joeeee, det afhænger nok af perspektivet; en sfærisk nål er nok ukritisk mht. montering, og tilsvarende løsagtig ift. hvad den måtte hive op af rillen,
Uagtet en mere sofistikeret slibning skulle være forkert monteret, vil den, pga. den større anlægsflade slide mindre på pladen, i sammenligning med en sfærisk nål, fordi trykket er mindre, og sikkert hive mere op af rillen.

Ofte ser vi pickupen både afspille og skære en ny rille i samme omgang. Resonanser af enhver art skærer simpelthen en ny rille og det er allerværst på en Decca.

Det kan være korrekt hvad sfæriske nåle angår, om det er særlig værst på en Decca er jeg ikke klar over - har aldrig ejet en sådan.
"Resonanser af enhver art" - de mekaniske resonans ligger nok enten for langt nede eller oppe, og den elektriske vil nok ikke give anledning til en "ny riller"

blot et interessant emne, der gennem tiden, har fyldt rigtig mange spalter

det som fylder spalterne er nok næppe det faktuelle, men snarere "synsninger" ... og det giver ofte anledning til mange af de forskellige "hype's", der florerer på nettet og branchen iøvrigt.

his067 skrev:Jeg synes at huske at High Fidelity havde en test af en vdHul-monteret Decca London der netop skar en 15 kHz tone i pladerne. efter en justering af ophænget forsvandt problemet (vidst nok).

Tonni skrev:

his067 skrev:Jeg synes at huske at High Fidelity havde en test af en vdHul-monteret Decca London der netop skar en 15 kHz tone i pladerne. efter en justering af ophænget forsvandt problemet (vidst nok).

Tvært i mod! De måtte kassere en testplade, da den havde skåret en nydelig 36, eller var det 38kHz, resonans ind i den. - Samt flere af deres andre plader... Om det gav en større luftighed i diskanten..?
Men nu er netop Decca kendt for en uhyre kraftig (+30dB IIRC) systemresonans, som ikke kan dæmpes uden det går ud over Deccaens dynamik og opløsning. Godt det ikke er sådan en jeg har!

En 'historie' eller står det refereret i et, eller flere, High Fidelity? og i givet fald, hvilet nummer/årgang?

High Fidelity kommenterede om det i deres anmeldelse af Decca London en gang i halvfjerdserne. Desværre har jeg ikke længere 1969-1994 så jeg kan ikke være mere specifik. Men den er god nok: Decca London med vdHul skar er målbart signal i HFs testplade.

det er ikke nævnt i High Fidelity's test af Decca'en i 1979, så hvor er det lige 'historie'n kommer fra?