Renovering af Thorens TD-124

Jeg har erhvervet mig en Thorens TD-124, og er en glad mand
Egentlig har jeg slet ikke været på jagt i særlig lang tid – ikke sådan helt seriøst i hvert fald. Men da jeg en dag, i et svagt øjeblik, ”investerede” i bogen Swiss Precision, vidste jeg jo et eller andet sted godt, at det måtte ske. Derfor lavede jeg nogle efterspørgsler og annonceagenter rundt omkring. Bare for sjov….

Men så dukkede der pludselig en ”MK1’er” op på DBA. I sort Ortofon plint. Den flotteste udgave synes jeg. Lang historie kort, så kom jeg til at byde, og nu står den her hos mig. Sådan rent økonomisk har jeg vist ikke gjort et scoop. Slet ikke. Men jeg føler alligevel, at jeg har har gjort en god handel. Fordi den kun har haft én enkelt ejer hele sit liv. Fordi jeg har en fornemmelse af, at den, under sit tykke gulbrune nikotinlag, er i ret god stand. Og fordi jeg er den allerførste, som nu skal have fingrene i den for at få den til at spille og skinne så godt som da den var ny. Det glæder jeg mig til!
Her er nogle billeder:

Den har nummer 25843, og et eller andet sted har jeg læst, at det betyder, den er fra starten af 60erne. Den er købt i København hos ”Radio Magasinet ved Vesterport 7”. Pris: 795 kr.
Jeg har sådan set gang i alt for mange pladespiller-projekter for tiden, og selvom første prioritet lige nu er at få færdiggjort et projekt som jeg også skriver om i en anden tråd (viewtopic.php?f=565&t=10735), så kan jeg ikke lade være med at rode lidt på den her i ny og næ. Forleden rengjorde jeg SME armen med en Magic Eraser. En lille engangs-svamp, som kun skal bruge vand (eller evt. isopropyl), og som virker så sindssygt overraskende godt, at man står og ser ud som ham på forsiden af æsken, når man har brugt den:

Se bare hvordan SME armen kom til at ud efter en tur med en enkelt svamp og en smule vand:

De svampe kan virkelig anbefales.
Min plan er, at SME armen her nok skal videre, da jeg har en Improved version i forvejen, og ikke rigtig har lyst til at gå den vej. I stedet er jeg gået på jagt efter en Ortofon arm. Helst enten SMG eller RMG 212. Og da også gerne med High Jack og SPU - helt klassisk.

Nu ka jeg jo selvfølgelig læse mig frem til det meste rundt omkrig på nettet, men jeg tænker, det kunne være sjovt at lave og dokumentere renoveringen i denne tråd med hjælp fra nogle kompetente TD-124 nørder herindefra. Jeg håber nogle af jer er med på at ”give en hånd med", så vil jeg forsøge at dokumentere så godt jeg kan med billeder og beskrivelser.