af Fensten » ons 6. okt 2021 19:52
Oscilloscop-kurset på Jylland/Aarhus - tilmelding mm.
Tak til Captain Pheonix for den fine tilmeldingstekst. Den læner jeg mig opad, med få og vigtige rettelser.
Så der rammerne for kursus/workshop om at forstå og anvende oscilloscop på plads.
KenRas står for indholdet og jeg tager mig af det praktiske.
Se nederst vedr. tilmelding og følg venligst proceduren, så det bliver til at have styr på betaling mv.
Vi regner med at der er plads til op til 8 deltagere på dagen. I tilfælde af flere tilmeldinger ser vi på det.
Tid og sted:
Lørdag d. 6. november kl. 10:00 – 16:00
Arkitema, Frederiksgade 32, indgang fra Frederiksgade, 8000 Aarhus C.
Transport og parkering:
Fra Aarhus banegård (letbane og IC-tog) er der ca. 10 minutters gang til Arkitema
Alle A linie busser har stoppesteder i busgadehuset. Derfra er der ét min. gang
Der er rimelige parkeringsmuligheder i området (Sallings p-hus, Magasin p-hus) ca. 5 min gang fra begge
Se mere her.
Program:
Indtil kl. 10:
Ankomst og opstilling af grej.
Husk eget udstyr, forlængerledning/stikdåser mv.
Der er adgang til lokalet fra kl. 9:00.
Kl. 10:00:
Kurset starter.
Vi kommer igennem følgende emner:
En grundig gennemgang af oscilloscopets funktioner, hvordan man sætter det op mv.
Brugen af prober med scopet.
Brug af tone-/funktionsgenerator sammen med scopet.
En lille smule kredsløbsteori, så vi ikke famler helt i blinde med vores prober.
Praktiske målinger på en (medbragt?) forstærker - vi prøver at følge signalet igennem den.
Evt. udføre nogle justeringer.
Frokost- og kaffe-/tepauser undervejs efter behov.
Mad/drikkevarer kan medbringes eller købes i området.
Der findes flere supermarkeder og take-away-steder indenfor få minutters gå-afstand.
Pris og tilmelding:
Pris: kr. ca. 150,- pr. deltager til dækning af KenRas rejseomkostninger. Prisen afhænger af deltagerantal. Jo færre, jo dyrere.
Prisen er foreløbig og kan blive lidt lavere/højere afhængigt af rejseonkostninger og deltagerantal. Vi regulerer på dagen).
Mad + drikke for egen regning (kan købes eller medbringes).
Tilmelding sker ved indbetaling af kr. 150,- på MobilePay på nr. 3123 5255 (Jan Fensten).
HUSK: Skriv dit forum-brugernavn i kommentar-feltet ved indbetalingen.
Tilmeldingsfrist: 25 oktober (først til mølle-princippet gælder).
Vi ser frem til en lærerig og hyggelig dag!
KenRas & Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL