Side 1 af 1

Reptips Beolit 600-700 serien.

Indlæg: søn 3. jan 2021 17:23
af Poul
Drejekondensatorerne til såvel FM som AM på de smalle Beolit’er fra 1970’erne kan have en tendens til, at der med tiden opstår dårlige interne stelforbindelser. Viser sig oftest ved dårlig/ustabil/ingen gengivelse på FM og/eller AM.

En grundig “rensekur” efter nedenstående recept kan som regel løse problemet:
1. Afmonter hele tunerkassen (sæt tape omkring snollen til skalatrækket, så snoren ikke hopper af).
2. Afmonter selve drejekondensatoren fra tunerkassen, og fjern den klare plastichætte.
3. Læg drejekondensatoren i en kop med sprit, og drej den samtidig nogle gange til fulde udslag.
4. Blæs den igennem med tør trykluft, og lad den dernæst tørre nogle timer ved stuetemperatur.
5. Rens med glasbørste omkring centerforbindelsen til FM-stelforbindelsen, og giv den en gang lodning.
6. Efterspænd de fire bolte, som holder drejekondensatoren sammen.
7. Monter det hele igen :p

Godt Nytår til alle!
Poul