Side 2 af 2

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: søn 14. jul 2024 19:22
af ralphandersen
Så er det tid til at gå fra kladde til indskrivning, nu i stereo men så kun med en enhed pr side. Hvis der skulle være nogen der har et par Peerless c150w til at stå ubrugte hen, kunne jeg godt være aftager.
I første omgang prøver jeg uden "vingerne" bagpå, og ser hvordan det lyder. Hvis de kommer på alligevel, flytter jeg dem ud på siden, som Ehapa antydede var en god ide.
Jeg har også gjort konstruktionen lidt mere solid.
Fødderne skal udsmykkes med overfræseren på en elegant og smagfuld måde inspireret af art deco (ved lejlighed). Jeg har også kig på en skoddelåge, så jeg ikke får bitoneabstinenser ;)

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: tors 15. aug 2024 21:48
af ralphandersen
Og så kom de ind i stuen, stadig med et simpelt delefilter til bassen, men det lyder godt alligevel:

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: fre 16. aug 2024 07:43
af kbekke
jawdrop*

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: tirs 3. dec 2024 21:35
af ralphandersen
Når Verner siger flere basser og flyt diskanten ned foran, så køber man flere basser og flytter diskanten ned foran.

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: tirs 3. dec 2024 22:05
af kbekke
Sådan er det. Når Verner siger noget, skal man bare gøre det.

Jeg syntes nu ikke, at jeg som sådan “manglede noget”, da vi hørte systemet for nyligt. Faktisk oplevede jeg, at især bunden fungerede langt bedre og hang meget bedre sammen end sidste år. Jeg tænker, at kombinationen af El-Pipo og open baffle måske matcher bedre end med Vitavox-kasserne.

Jeg er stadig lidt i chok over, hvor meget god lyd, man kan få ud af et par single-ended 2A3’ere og undrer mig over, hvordan nogen i det hele taget kunne få den ide at opfinde… transistorer 8)

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: ons 4. dec 2024 12:13
af pqrannes
ralphandersen skrev:Når Verner siger flere basser og flyt diskanten ned foran, så køber man flere basser og flytter diskanten ned foran.


Det ligner bi-flex enhederne fra Skive-kanten.

PQR

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: ons 4. dec 2024 12:52
af ralphandersen
Jep, Mik sagde for øvrigt også at han kendte dig...

Re: Open baffle sommerferieprojektkladde

Indlæg: fre 6. dec 2024 22:38
af pqrannes
ralphandersen skrev:Jep, Mik sagde for øvrigt også at han kendte dig...



Ja, jeg kender Mik både fra Ørslev Kloster, hvor han arbejder, og køen ved spildlopmagerne i Viborg.

Han har haft meget spændende grej igennem stuen i årenes løb.

PQR

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: lør 7. dec 2024 12:21
af hificlassic
Jeg elsker Altec biflex enhederne. Som Lampizator også skriver er det måske en af verdens bedste enheder

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: lør 7. dec 2024 16:41
af pqrannes
hificlassic skrev:Jeg elsker Altec biflex enhederne. Som Lampizator også skriver er det måske en af verdens bedste enheder


Lidt OT
Jeg har jo en biflex som driller når den spiller fullrange - den skal nok bruges i en Lansing Iconic clone, hvis den spiller bund uden problemer.

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: tirs 10. dec 2024 21:37
af hificlassic
Bare vent og pludselig dukker der endnu to Altec Biflex enheder op og så bliver det sjovt

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: ons 11. dec 2024 10:03
af ralphandersen
hificlassic skrev:Bare vent og pludselig dukker der endnu to Altec Biflex enheder op og så bliver det sjovt


Så bliver jeg nødt til at gøre baflen højere ;)

Faktisk har jeg forberedt baflen til at kunne udvides i siden og højden... :RR:

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: lør 28. dec 2024 11:43
af ralphandersen
Jeg havde let program på arbejde de to sidste dage inden jul, så jeg kunne komme i gang med at installere enheder.
Først afmonterede jeg horn, enheder og delefiltre.
open baffle juleprojekt 1.jpg
.
Så lavede jeg et udkast til udfræsningen til diskanten
open baffle juleprojekt 2.jpg

Udfræsning af hul nr 2 med bævende hjerte. Bare jeg ikke har målt forkert.
open baffle juleprojekt 3.jpg

Færdig med at fræse.
open baffle juleprojekt 4.jpg

Udfræsningkladden ovenfor viste at det var nødvendigt at skille diskanten ad for at montere den, så jeg lavede i stedet et par diskantbeslag.
open baffle juleprojekt 5.jpg

Juleaften skulle resten af familie på arbejde som kirkesangere og organist, så jeg havde huset for mig selv til at samle dem igen.
open baffle juleprojekt 6.jpg

og med enheder. Læg mærke til den mægtige danske magnet sammenlignet med den lille bitte amerikanske ;)
open baffle juleprojekt 7.jpg

Forfra
open baffle juleprojekt 8.jpg

og påklædt med horn og skodder.
open baffle juleprojekt 9.jpg

Jeg brugte juledag på at spille en masse musik og ja, det blev (endnu) bedre. Yderligere forbedringer vil nok kræve et mellembashorn. Næste sommer....?

Re: Open baffle bas til Vitavox horn

Indlæg: søn 16. feb 2025 21:13
af ralphandersen
Projektet startede jo med et Vitavoxhorn på den blå avis. Den havde et sejt logo
logo.jpg

og det skulle de to andre horn også have. Man kan bruge selv printe overføringsmærker, men dem der fungerer bedst, virker kun på hvid baggrund. Derfor skulle der males et hvidt felt som overføringsmærket kunne sættes på. Min søn 3d printede en skabelon, så kanterne kunne blive (næsten) skarpe og så var mærkatet lige til at sætte på.
logo 1.jpg
logo 2.jpg
logo 3.jpg