Ovre i Teenage-setup VS. 3 - tråden er jeg kommet til at skrive om en lidt småsløj Technics CD-afspiller. Det er en beklagelig fejl. Der er tale om en Kenwood DP-7060. Den er fra 1994 og derfor overhovedet ikke vintage - beklager. Som skrevet i den anden tråd er den meget "berøringsfølsom". Den kan ikke lide at blive prikket til og lidt fodtramp kan godt få den til at skabe sig. Den "skipper" for et godt ord. Jeg håber meget at jeg kan redde den, og at den kan være mit bidrag til min nieces 15 års fødselsdagsgave d. 29.
Først og fremmest vil jeg egentlig bare gerne hive skørtet af den og måske lige prøve at prikke her og der, men da der står den der standardadvarsel, som der står på alle CD-afspillere om at "dette er et klasse a laser produkt", er jeg lige nødt til at høre fra jer drenge: Hvad er det lige der er så farligt inden i? Kan jeg komme galt afsted?
På forhånd tak