Vintagehifi.dk

IKEA har en lysdæmper til 49 kr

http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/00067967/

Den kan klare op til 150 watt og sidder "Inline" på ledningen så man skal sætte den i væg stikket og tilkoble et apparat

Jeg ved godt at der er mange apparater der bruger langt over 150 watt men det er vel først når man skruer op - dvs at denne ledning må kunne bruges som "vario" når man skal tænde nye "fund" første gang ?


Eller ?? har købt en så må vi se om den duer - ville lige give idéen videre

Kører en lysdæmper ikke med konstant spænding (og variable strøm)? Hvis den gør det, duer den da vist ikke som variotrafo, som jo varierer spændingen.

Not good...jeg tror nettransformatorer stritter noget imod når de bliver udsat for sådan en. Den lukker nemlig fuld spænding ud, men udelader noget af sinuskurven alt efter indstilling (duty cycle)...det dur som regel kun på ren ohmsk modstand (gløde-lamper.)

"Det som Tube skriver"
Plus :
Konventionelle DC-strømforsyninger (ensretter og lyt) trækker deres energi i toppen af sinussen.
Her er et billede af hvordan en lysdæmper virker :

Læg mærke til at selvom lysdæmperen er skruet ned til 50% så er toppen af sinussen uberørt.
MEN højfrekvensindholdet (klirfaktoren) er øget så kraftigt at trafoen, som jo er konstrueret til 50-60HZ, ikke kan overføre energien uden et voldsomt tab hvilket medfører en kraftig opvarmning af trafoen.
Skulle det however lykkes at få spænding på sekundæren vil lysdæmperen sandsynligvis brænde af da lytterne i de første perioder vil virke som en kortslutning svarende til en belastning som laaangt overgår lysdæmperens powerrating.
Lysdæmpere kan generelt KUN bruges til glødepærer.

Lige en lille elektrikerhistorie :
Jeg skulle engang i tidernes morgen lave lysdæmpning af et loftfuld, 500W, 12V, halogenlamper. Det skulle gøres med en alm. lysdæmper foran 12v-trafoen. Det viste sig at den E-kerne-trafo som i første omgang var tænkt til formålet ikke kunne overføre flankerne, trafoen virkede derfor som en stor spole som sparkede højspænding baglængs og smadrede lysdæmperen. E-kerne-trafoen blev herefter udskiftet til en ringkernetrafo, som kunne overføre en større båndbredde og derfor ikke bliver reaktiv. Anlægget har efterfølgende kørt fejlfrit de sidste 15år.
MVH spuncut

Just præcis...der er ingen vej udenom en skille-vario....syns nu også de jævnligt er til at få for menneske-penge...

øv - men godt at i ved så meget så man ikke dummer sig :)

syns nu også de jævnligt er til at få for menneske-penge

Det er de også, hvis man f.eks går efter de gamle Lubcke varioer.

F.eks: Denne Lubcke Vario 2Amp. til venstre, som i ny og næ er til salg på Brugtgrej.dk
for ca. 200-250 kr.



Varioen til højre er Metric Vario, som man ikke ser så tit, men disse findes
i også i B & O varioserien, men til en lidt højre pris.

Men lysdæmper som der er skrevet om, er kun til glødepære.

Mvh.
LarsW

Det er her man bør huske på at den lille Lubcke ikke skiller fra nettet og derfor kun egner sig til opstart af udstyr, men den anden er en ægte skille-vario til værksteds brug.

Nemlig ja..
Den lille Lübke vario er udført som en autotransformator :

MVH spuncut

@ Tube mania og Spuncut : Hørt !

Hvad siger I til flg. nødløsning hvis man kun har en variotrafo : hvis man har styr på at fase og 0 aldrig ombyttes
(f.eks. ved at tilslutte variotrafoen direkte til fastinstallation - måske ulovligt, men ikke uforsvarligt),
så 0'en er den direkte gennemgående leder ("B") vist nederst på spuncut's diagram, ja så er man
lidt bedre sikret og har faktisk en lidt "stivere" trafo dvs den holder spændingen en anelse bedre under
belastning end en skillevariotrafo.

Nævnte tiltag er dog som nævnt kun en nødløsning, og en skillevariotrafo er langt at foretrække.

Hej No1
Skilletrafoen er tænkt som en sikkerhed hvis du har et defekt apparat som har forbindelse fra nul eller fase til stel.

I det følgende antages det at der ikke anvendes skilletrafo.
Hvis fasen er lagt til stel og kabinettet jordes (evt. igennem dig) så slår H(P)FI relæet fra og det bliver vanskeligt at finde fejlen.
Langt mere lusket bliver det hvis nullen pga. en fejl sluttes til stel. Hvis stel nu sluttes til jord (via et jordben, eller feks. via en oscilloskopprobe) så har du lavet det som der på elektrikersprog kaldes for "nulling" og det betyder at dit H(P)FI relæ ikke længere virker. Hvis et andet jordet apparat slutter fasen til stel, kan H(P)FI-relæet ikke detektere fejlstrømmen da den gul/grønne jordleder nu er blevet til en ekstra nulleder !!!!.

Det er således ikke kun dig selv der er i fare når du går på sikkerhedsmæsigt kompromis, det er alle der betjener sig af din elinstallation som potentielt bliver udsat for en øget risiko. Feks. hvis nu varmelegemet i vandvarmeren slutter til stel (jord/nul) hvor løber fejlstrømmen så ?? gennem jord/nul eller gennem ham der står inde under bruseren ????
Skilletrafoen gør at du kan lave en lokal nulling uden at øge risikoen på den øvrige installation.
Der er således INGEN vej uden om en skilletrafo, jeg beklager.
MVH spuncut

@ spuncut : Tak for vigtig info ! Ingen grund til at nogen kommer SÅ alvorligt i stødet af morgenbadet
Havde ikke lige tænkt den helt igennem , så det var godt du lige satte den på plads ! Er helt med på skillevariotrafoens fordele - bruger den selv og det er det eneste rigtige.