Fik lige lyst til at poste lidt billeder, da det jo nødigt skulle gå i stå på denne tråd. Inde i min lille hule, i form af vores kontor, har jeg leget med forskellige kombinationer - dejligt nemt, når der står et utal af apparater, der trænger til at blive luftet. Her er meget lidt plads, som testudstyret også bæger præg af.
Goodmans Maxmap forstærkeren fik jeg spillet på i går efter at den har fået nye lytter, tænkte jeg , det gør den da meget godt.
Så kom Rogers Cadet III forstærkeren lige på - uha uha. Uden sammenligning klasser bedre. Her kan man virkelig godt høre at rørene havde et godt forspring foran halvlederne, selvom de to forstærkere har samme alder. Musikken er med Rogers meget mere fysisk til stede og mindre mekanisk. Det er, som om at et metalisk net fjernes fra musikken og det hele klinger mere frit. De små detaljer gengives meget præcist, selv når der spilles meget lavt.
Kombien med de små Goodmans Maxim højtalere og Rogers Cadet forstærkeren er virkelig supllim, hvis jeg må bruge det superlativ. Efter at Maxim højtalerne samtidigt har fået skiftet de gamle kondensatorer har de virkelig åbnet op og et tidligere slør er pist væk. Varmen breder sig både fysisk og psykisk her i den tidlige vinterkulde og man tænker sig hurtigt ind i en røget jazzklub med en speyside i hånden og tænker uvilkårligt på, hvad englænderne havde af know-how i de tidlige tressere.


