DrBoar skrev:Få diskanter klarar 6dB/oktav filter utan att låta illa och Philips AD 160 är inte en av dem.
http://www.troelsgravesen.dk/WWDT.htmTyder på att man skall använda brantare filter och gärna ha "flush mount"
Det lilla Voigt hornet är en pärla, jag har fått hörbara 40 Hz från ett 4" element

Vad jag minns så lät den där Philips 6.5" riktigt bra. Om den låter vasst och pressat när du spelar högt, prova att köra utan diskantelement! Jag misstänker att man här distortion när diskanten lever rövare runt 1 kHz.
DrBoar er på banen

og jeg er beæret over at have en sådan kapacitet på besøg i min tråd.
Tillad mig at rekapitulere:
Diskanterne jeg anvender ifm. mine horn er
ikke Phillips AD-160. Jeg bruger alene plastik-flangen til montage. Selve diskantelementet er en papirscone (Peerless), der stammer fra et sæt Beovox 3000 mk I fra slutningen af tresserne. Et eksempel ses nedenfor inden diskanten blev forsynet med 13uf kondensator og monteret i mini-hornene. Fuldtonen er en BG-17 fra Visaton. En meget billig fuldtone, men ikke desto mindre markant mere vellydende (ihvertfald strammere) i mine ører end de Philip'ser der fulgte med hornene:

Minihornene er iøvrigt allerede gået videre til en anden bruger her på forum, der fik lyst til at prøve dem med et par Fostex-enheder. Jeg håber ikke, at jeg fornærmer hverken ham eller Fostex ved at sige, at jeg foretrak lyden fra Visaton'erne?
For nuværende er diskanterne monteret i et sæt BIB-horn (Bigger Is Better!), der meget generøst blev doneret af en helt tredje bruger. Samme princip og igen sammen med Visaton BG-17, som nu er monteret i rigtige baffler, som en fjerde bruger er skyld i - og JEG skylder vist efterhånden både til højre og venstre med al den hjælp.

Jeg har jo ikke den teoretiske viden om hvad der burde eller ikke burde fungere, som så mange af jer andre. Jeg kan kun prøve mig frem og bruge mine ører som måleinstrument. Så det er det, jeg gør: Får nogle tips og prøver så at sætte en kondensator eller en modstand på. Pille den af igen og høre, hvad der sker. Dæmpning af kabinetter er en anden disciplin, der har STOR betydning ved horn-konstruktioner.
BIB-hornene fungerer udmærket som det er nu. De er temmeligt kraftigt dæmpede med uld i selve hornet og selvfølgelig med tykt filt umiddelbart bag ved fuldtonen.
Seneste erhvervelse er et sæt Everest TQWT, som jeg har monteret et par 4" CHP-70 enheder i fra Markaudio.

Igen har dæmpningen kolossal betydning, både for basrespons, men også for hvor naturligt fuldtonen artikulerer. Jeg tror faktisk godt, at de kan blive endnu bedre, men jeg har ikke rigtigt haft tid til at gøre mere ved det. Der er simpelthen for mange plader, jeg liiiige skal have hørt.
Tak for kig og kommentarer indtil videre. I skal endelig ikke holde jer tilbage, hvis I har gode ideer.
Og nu tilbage til Coltrane... eller skulle vi prøve med noget Parker... spillet af Stitt?