Hvad snurrer netop nu?

[Elway]

tak for heads-up, Claus. Jeg har afbestilt mit eksemplar (hos imusic) også. Ærgeligt.

[Fensten]

Building Green konference de sidste to dage, blev afsluttet med at jeg kørte til Tilst for at købe maling til terrassen. Og ikke mindst for at samle Gene Ammons “Boss Tenor” fra Analogue Productions i hi-fi klubben. Der fik jeg lov lov til at lytte til et rigtigt moderne anlæg. Dali Rubicon 8 og en NAD M33 og streamning via Tidal. Det var noget andet end jeg er vant til

LP’en er en del af Analague Prestige Series og måske bør man samle de audiofile AP lp’er op man gerne vil have nu, mens at de står på hylden ved den “lokale”. Straftold og andre forhindringer i forholdet til vores tidligere venner, kommer måske besværliggøre den normale udveksling af varer og tjenesteydelser.

Nok om det kedelige.

Musikken en lækker, laber, tilgængelig også for ikke jazz elskere. Gene Ammons og hans tenor sax spiller hovedrollen, bakket op af Tommy Flanagan på klaver, Doug Watkins på bas, Arthur Taylor på på trommer og Ray Barretto på conga.
De gør det alle enestående på en melodisk, varm og lettilgængelig jazz udgivelse, der på ingen måde kradser i ørerne. Den flyder stille og roligt igennem øregangen. Ørecreme med andre ord.

Giv den et lyt på streaming og hør om der noget for dig.


God aften,


Fensten

[Fensten]

Building Green konference de sidste to dage, blev afsluttet med at jeg kørte til Tilst for at købe maling til terrassen og ikke mindst for at samle Gene Ammons “Boss Tenor” fra Analogue Productions i hi-fi klubben. Der fik jeg lov lov til at lytte til et moderne anlæg. Dali Rubicon 8 og en NAD M33 og streamning via Tidal. Det var noget andet end jeg er vant til

LP’en er en del af Analague Prestige Series og måske bør man samle de audiofile AP lp’er op man gerne vil have nu, mens at de står på hylden ved den “lokale”. Eftersom straftold og andre forhindringer i forholdet til vores tidligere venner, måske besværliggør den normale udveksling af varer og tjenesteydelser.

Nok om det. Musikken en lækker, laber, tilgængelig også for ikke jazz elskere. Gene Ammons og hans tenor sax spiller hovedrollen, bakket op af Tommy Flanagan på klaver, Doug Watkins på bas, Arthur Taylor på på trommer og Ray Barretto på conga. De gør det alle enestående på en melodisk, varm og lettilgængelig jazz udgivelse, der på ingen måde kradser i ørerne. Den flyder stille og roligt igennem øregangen. Ørecreme med andre ord.

Mastering er udført af Kevin Grey og pladen er presset hos QRP. Kvalitet fra øverste hylde

Giv den et lyt på streaming og hør om der noget for dig.


God aften,


Fensten

[Captain Phoenix]

Jeg fik på Record Store Day-indkøbene i dag 2 ud af de 4, jeg ville have.
Så er glasset halvt fyldt eller halvt tomt..?

Nå - det jeg fik er fremragende (så halv fyldt, sikkert).

IMG_3046.jpg

"Mulligan meets Monk" er den mest udfordrende - hvilket nok er et lidt for stort ord, men Monk kan jo nogle gange lidt svær at følge. Dog ikke her, hvor der er spændende samspil med bariton-saxofonisten Gerry Mulligan i kvartet-formatet. Den kan absolut anbefales - også for den gode mono mastering og presning (der er foretaget hos GZ i Tjekkiet - de har virkelig oppet sig her!).

Bill Evans "Further Ahead" er optagelser fra Finland (1964-1969), hvor Evans var med forskellige besætninger. Blandt andet med danske Niels-Henning Ørsted Pedersen og amerikanske Alan Dawson d. 1. november 1965 (dagen efter de tre havde spillet sammen i Tivolis Koncertsal iøvrigt - udkom på Bill Evan's "Treasures" i 2022).

Bemærkelsesværdigt er det, hvor modent den kun 19-årige NHØP's spil er - og hvor godt han falder ind i samspillet med sine langt mere erfarne kolleger. Det er altså imponerende - og så havde han faktisk kun spillet bas i 6 år på dette tidspunkt!

Som sagt: Begge får min absolutte anbefaling - og de kan sikkert findes endnu (i hvert fald Evans 2LP-en, som i københavnske Jazz Cup fås for bare 300,-. Et rent røverkøb).

[KenRas]

Og du har fundet Akai AM/AT-2600 sættet frem. Nice

[senilix]

@Captain Phoenix

Kom desværre ikke til Aalborg i dag. Håber at kunne finde Bill Evans pladen.

[Elway]

Hvordan skal man lige beskrive denne her? Lad mig starte fra begyndelsen. Jeg er glad for vintage, men har også streamingtjenester til bil, have mm. I mit tilfælde Tidal og Qobuz. Og når jeg triller rundt i haven, så bruger jeg ofte Qobuz’ funktion ”New Releases” for at lytte til noget nyt. Af og til er der noget der fænger.

Samtidigt er det på høje tid at mit haveskur fik træbeskyttelse. Vi har snart boet i huset i 10 år, og skuret er ikke blevet malet i den tid, og det står endda i solen meget af dagen. Gori har gjort sit job, men jeg er nu Pinotex-mand, og skuret skulle således gå fra mørkt blåt til lysegråt. Og fra Gori (tidligere ejer havde lavet en liste over malinger brugt i hele huset), og til Pinotex. Min morfar døde som 80 årig af kræft for vel ca 30 år siden. Og han sagde ”Pinotex er bedst”. Det er jeg nu ikke sikker på, men jeg bruger altså nu kun Pinotex – som en hommage til min morfar Kaj. Som jeg i øvrigt ligner meget af sind. Derfor Pinotex.

Nå, men tilbage på sporet. Jeg startede på skuret forrige weekend, og denne kom op i Qobuz’ ”New Releases”:

The Waterboys: “Life, Death and Dennis Hopper”
(4 April, 2025 – Sun Records)

hopperfront.jpeg

Wauw, jeg blev blæst bagover fra første lyt. Og der er tilbragt mange timer med pensel og skur siden, og altid med denne på.

Det er et koncept-album for det tager udgangspunkt i Dennis Hopper’s liv. Og han lavede ret mange vilde ting, så der er mange historier at fortælle. Det blander mange forskellige genrer og overrasker med hele 25 (ofte korte) numre, med spoken word af og til, og mange andre overraskende elementer i. Men det "virker" og er alt sammen ekstremt melodisk og ørehængende. Det var kærlighed ved første lyt...

Der er gæsteoptrædener med bl.a. Steve Earle, Bruce Springsteen og Fiona Apple. Konceptet holder 100%. Det er kun april, men når året er omme, vil denne sikkert stadigt være min ”årets udgivelse”. Jeg fuldstændigt vild med denne – fra første lyt og nu en god uge ind i mange flere lytninger.

Albummet er muligvis ikke i alles smag – men jeg er vild med det. Giv det et lyt…. Og nu har jeg den på (dobbelt-)LP, naturligvis.

hopperback.jpeg

[Elway]

Jeg fik på Record Store Day-indkøbene i dag 2 ud af de 4, jeg ville have.
Så er glasset halvt fyldt eller halvt tomt..?

Ikke for at skabe mere efterspørgsel, men hvad var du ellers på jagt efter i lørdags?

[Captain Phoenix]

Jeg fik på Record Store Day-indkøbene i dag 2 ud af de 4, jeg ville have.
Så er glasset halvt fyldt eller halvt tomt..?

Ikke for at skabe mere efterspørgsel, men hvad var du ellers på jagt efter i lørdags?

Ja - nu er det lige glippet med Imusic's RSD-online-salg af de 2 manglende, så jeg kan vist lige så godt løfte sløret
(Serveren var helt tydeligt overbelastet, så selv om en af pladerne var i kurven, crashede det under betalingsprocessen - og væk var den. Ærgerligt.)

Nå - men det var den til venstre og den til højre på fotoet, jeg var på jagt efter.

Skærmbillede 2025-04-14 kl. 21.33.36.png

Nathan Davis-pladen har i dén grad trængt til et genoptryk - billigste af de tidlige 1960/70'er presninger starter ved DKK 2.000,- Det er jo helt skørt - selv om det er dejlig musik med en meget overset musiker. Nathan Davis spillede både diverse saxofoner og fløjte på sine plader. *)
Jeg måtte bestille den fra en tysk Discogs-sælger, så den er snart på vej.

Kenny Dorham-pladen tror jeg mine gode kontakter inde hos Jazz-Cup nok kan lokke ud af Elemental Records - de har en særlig forbindelse til dem.

*) Min yndlings-pladeudgiver - Sam Records - har iøvrigt 2 Nathan Davis album i kataloget (og på lager). Dem kan man roligt købe. Det var iøvrigt venskabet mellem Nathan Davis og Sam-grundlæggeren/ejeren Fred Thomas, der satte sidstenævnte igang med udgive plader: Han lovede sig selv og Davis - inden dennes død i 2018 - at han ville udgive hans musik (albummet der er linket til ovenfor).

[Captain Phoenix]

Hjemme fra træffet med lidt - men god - træthed i kroppen er det lige det rette tidspunkt at sætten en feel-good jazz LP på (mens den langstøvlede sidder i TV-stuen og ser en feel-bad-film om Afdeling Q...).

Nej - så er denne her meget bedre.

IMG_3122.jpg

Det er tenorsaxofonisten Gene Ammons, der er i front og får god og "indfølt" back up af en kvartet med piano (Tommy Flanagan), bas og både trommer + congas (sidste spillet af Ray Barretto).
For mig rammer pladen lige den sweet spot, hvor musikken er levende, energisk og spændende - og samtidig let indtagelig. Præcis hvad man trænger til sådan en søndag aften.

Det er min første Ammons-plade, så jeg kan ikke sige meget om manden - ud over at han brugte det meste af 1960'erne på at sidde 2 narko-domme af fra 1958-60 og 1962-69.
Tænk engang: At blive buret inde inden The Beatles kom frem og først komme ud da de i praksis var gået i opløsning efter at have lavet om på rockmusikken for good.
Det er sgu' da alligevel noget...

Men Ammons kom efter det - eller rettere kom før det - ved at indspille rigtig mange albums imellem 1960 og 1962. Og de blev så løbende udgivet, mens han var "på Grønland"...

Dette er versionen, som Analog Productions udgav i 2023 (Kevin Grey-mastering osv.).
Den lyder helt, helt formidabelt med en luftighed omkring instrumenterne, der er helt i top og en detaljerigdom, så man næste kan se Barretto ramme skindet på sine congas.

Hvis du ellers ikke er til jazz, men så alligevel vil dyppe tæerne i genren, så kan jeg varmt anbefale at gøre det med denne. Og ja - denne version koster en del, men musikken kan bestemt også nydes på de andre udgaver, der fås fra € 35,- på Discogs.

[kbekke]

Ja, vi skal lige ned igen ovenpå endnu et meget velafviklet træf

Jeg er stadig ved at danne mig et overblik, både over indtrykkene og det materielle “rov”, jeg fik med derfra:

IMG_2749.jpeg

Endnu er det stadig stort set kun Lloyd Cole, der i ensom majestæt har snurret og i takt med at skoven udenfor mit vindue pludselig blev grøn igen, har bragt bittersøde minder tilbage om 2g, vores helt egen “Døde Poeters Klub”, gåsehud på stranden under fuldmånen og “The One That Got Away”…