Den har været omkring, men det gør ikke noget og i det her tilfælde synes jeg egentlig bare, at det bidrager positivt til stemningen med en smule taktfast skrat, der følger pladens rotation.
Optagelserne er fra Rosenberg-studiet på Dortheavej og lyden er den dejlige velkendte halvfjerdser-sound. Tilrøget i Grøn Cecil (Sebastian troner selv i studiet i selskab med et aksebæger på størrelse med en Grand Danois' mad-skål) og fodformet.
Behageligt afrundet i både bund og top og faktisk ikke ulig en god Rudy Van Gelder optagelse. Det kan man sagtens "gøre bedre" i dag og der er jo heller ikke noget i vejen med at lave en ny udgivelse, hvor man har gravet mere information frem fra båndet end hvad der oprindeligt kom med på presningen.
Men jeg vil nok i virkeligheden hellere ha' den her end et fejlfrit, remastered eksemplar.
Jeg har imidlertid aldrig sådan rigtigt hørt den plade. Det var en anden, der var min generations "Sebastian-plade":
Den har jeg så til gengæld også både drukket, røget, grinet, grædt, elsket og længtes til - i rigt mål.
Men. Da jeg på "Den Store Flugt" nu for førte gang sådan rigtigt hørte sidste skæring på side 1, "Status Quo" og mere specifikt, den ordløse kvindelige kor-outro. Da kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Den har de kraftedme planket fra Dark Side Of The Moon!".
Nu er det imidlertid sådan, at "Den Store Flugt" udkom i september 1972 og "Dark Side Of The Moon" med nummeret "The Great Gig In The Sky", hvor Clare Torry's geniale bidrag optræder, først blev udsendt i marts 1973.
Til gengæld så er begge plader udgivet på det "progressive" Harvest Records og det står også ret tydeligt på "Den Store Flugt", at den er "Made in Great Britain".
Det er ikke underbygget nogen steder, som jeg har kunnet finde. Men altså, måske kunne man godt forestille sig, at Alan Parsons har fået sig en smug-lytter på enten båndene eller pladen selv og derved er blevet "inspireret" til at hyre en ung sangerinde ind og synge lidt uden ord henover Pink Floyd - på sidste skæring på side 1? Det er i hvert fald veldokumenteret, at kor-sekvensen på "The Great Gig In The Sky" kom til meget sent i processen, efter talrige andre mislykkede ideer og på Parson's foranledning.
Eller måske er det bare et tilfælde. Under alle omstændigheder var det en billig omgang, da Clare Torry blev spist af med standard-honoraret på 30 Pund for en dags studiearbejde. Faktisk blev hun først klar over, at hun var med på pladen, da den udkom og hun så den i en pladebutik. Men senere tog hun hævn og det er en anden historie.
Bortset fra det. Så er det som efterhånden normalt, væltet ind siden sidst. Alt for meget til at lytte igennem og fordøje ordentligt. Jeg har både ting stående, der ikke er blevet pakket ud endnu - og så er der også dem, der ikke er blevet pakket ind endnu. Der er heldigvis tid endnu til at sidstnævnte skal under træet.
Men nu er det også slut for i år. Måske og forhåbentligt. Dagens pakke fra Plade-Lasse er i hvert fald det sidste, jeg har planlagt at købe inden det bliver 2023.
Menok, det sagde jeg jo så også til mig selv. før end jeg bestilte dem her - og dem før det
