Filmen anvender i udpræget grad det gyldne snit, forgrund, mellem -og baggrund. Og naturligvis nærbilleder af ansigter, der fortæller mere end ord. Filmen er måske én af de allerbedst filmede film
Morricone’s musik er på samme niveau. Åbningsnummeret og finalen er i særdeleshed i gåsehudsterritorie og der er en udtalt risiko ståpels i nakke, på arme og ryg.
Denne udgave en Italiensk original fra 1975 lyder fabelagtigtigt.
Den er ikke så kostbar og kan på det varmeste anbefales
Skulle en af jeg ligge inde med et tidligt eksemplar “den gode, den onde og den grusomme” er jeg interesseret.
Da min mini Morricone western samling så er komplet
Mvh.
Fensten
