haflermicro skrev:[quote="zaragon
Men der skal jo være plads til alle stilarter, kunstnere og genrer - og det er herligt, at der stadig ER plads.
.....
Zaragon....jeg er helt enig i din betragtning om ikke at træde nogen over tæerne....de som er glade for at lytte til Anne Linnet, Ole Erling eller Fede Finn har jo lige så meget ret til at være her, som de (vi) som måske går lidt dybere ind i tingene.
Det jeg med mine ord prøvede at illustrere, er nogle menneskers totalt misforståede trang til at være intellektuel på musikken, på samme måde, som dem der absolut skal sige aaaaahhh efter at have skyllet det glas Gammel Dansk ned som de i virkeligheden hader smagen af.
Jeg sad engang til middag hos en tidligere ven...han kørte lektor-karriere på universitetet og blev på sin vej ophøjet til professor...dette betød at vennekredsen, som vi var en del af, henad vejen blev udvidet med mange af de såkaldt elitære personer.
Sammen sad vi så til bords en hel aften...vi almindeligt dødelige + eliten... med den gode mad, den hysterisk fine vin og en rigtig god base for løssluppethed.
Men det som var det morsomme var, at der kom toner ud af højttaleren, som lød anderledes end førhen...nu kom der kun Tom Waits & Nick Cave & The Bad Seeds på spilleren...ikke just befordrene for en lystig aften..men det var åbenbart i disse nye kredse et kvalificerende element at man spillede den slags!
Sådan lidt "kejserens nye klæder" agtigt lo jeg indeni af fjolserne.....især af værtens gennemførte idioti, fordi han havde fjernet alt hans oprindelige og lette kavaleri af musik fra CD-reolen...man skulle jo nødigt bliver vejet og fundet for let :-)
Hehehe - herlig beskrivelse og observans. JA, det ER utåleligt, når folk opfører og ændrer sig så radikalt pga. ønske om at "hyle blandt de finere ulve", men jeg er bange for, det slet ikke er usædvanligt. Lidt på samme måde føler jeg om vort kongehus, der glemmer at gå forrest og vise vejen ud af recessionen med et godt forbillede, men fører sig frem med raslende juveler, overforbrug, indkøb af ny Bentley, samt leflende venskaber/venner. Regeringen er jo heller ikke meget bedre, når vor statsminister åbenlyst anvender de "huller" der er i det økonomiske system til egen vindings skyld.... well-well....Jeg ved godt, jeg skyder lidt over målet, men det var for fristende. Som Gustav Wied skrev det: "Når skidt kommer til ære, og stodder til mønt, ja så begynder hønsene at gå i laksko!"
-og hvis jeg selv skulle holde "party-uartig", så sad vi ikke med dyr cognac og cigarer efter middagen, og lyttede til Eric Saties samlede klaverværker og gymnopedier!

bedste hilsener, og leve musikkens mangfoldighed

-z-