Alan Parsons 70 år - who is he?
: tors 20. dec 2018 12:42I dag - d. 20. december - fylder Alan Parsons 70 år.
Vi skal jo ikke kun mindes musikere/kunstnere når de er døde, så her kommer en lidt længere post om dages fødselar.
Mange kender måske ikke Alan Parsons - men sikkert en del af de albums, han har været med til at lave og haft en væsentlig indflydelse på.
Parsons studie-karriere startede i Abbey Road-studierne med lyd-tekniker-opgaver på Beatles' Abbey Road (en mindre rolle - men sikke en måde at starte i branchen på!!!).
Den mest berømt udgivelse hvor Parsons spillede en hovedrolle, er utvivlsomt "The Dark Side Of The Moon", hvor dagens fødselar var engineer og dermed ansvarlig for den meget flotte optagelses- og lyd-kvalitet på mesterværket. Han fik fortjent en Grammy for dette.
Der ligger en fin lille video om arbejdet med TDSOTM med Parsons og Pink Floyd-trommeslager Nick Mason her:
https://www.youtube.com/watch?v=5C6I6nAh_Ok
Man hører bl.a. om hvordan klokkerne der kan høres på pladen er optaget i en lokal ur-forretning.
Alan Parsons må være en mand med en stor selvtillid og tro på egne projekter, for har sagde "Nej tak" til tilbuddet om også at blive engineer på Pink Floyd-efterfølgeren "Wish You Were Here" (som lyder godt nok - men ikke har den enestående lyd som TDSOTM har). Modigt - og vel lidt ærgerligt: Det ville have været spændende hvis WYWH havde lydt endnu flottere. Måske.
Har du en times tid til overs, kan jeg stærkt anbefale denneYouTube-video om tilblivelsen af WYWH -
https://www.youtube.com/watch?v=wbM2_-JeDuY
Virkelig interessant og godt lavet med masser af musik, hvordan de skabte album-coveret (med at sætte ild på en stuntman) - og den triste fortællinger om hvordan Syd Barett forsvandt for bandet i LSD-tåger. Man ser tydeligt hvordan PF-medlemmerne 35 år senere stadig bliver berørt over at tale om da Barett - dybt mærket og næsten uigenkendelig - dukker op i studiet under WYWH-optagelserne. Se den!
Nå - tilbage til fødselaren...
Parsons debut-album kom i 1976 ("Tales of Mystery and Imagination by Edgar Alan Poe").
Jeg var så heldig at være 17 år - med den nysgerrighed og søgende åbenhed, der tit hører teenage-årene til - da albummet udkom, så det sugede jeg til mig. Det består af numre bygget over Poe's noveller - og de er noget mørke og mystiske, hvilket slår godt igennem i musikken, som altså visse steder er uhyggelig og lidt skræmmende - og stadig holder.
Senere blev Parsons's album mere mainstream - og mindre interessante - men efterfølgeren "I Robot" (1977) er OK og der er gode enkeltnumre på flere af de efterfølgende (men ingen har den karakter af "œuvre" som debut-albummet har).
Parsons har også arbejdet med lyd, optagelse mv. på forskellige andre måder - og udgav i 2009 et 10-timers DVD-instruktions "kursus"/set om optagelse af musik (og lyd). Der ligger en lille introduktion til mastodont-værket her: https://www.youtube.com/watch?v=jgnZMZCKoa8
Tillykke Mr. Parsons
Vi skal jo ikke kun mindes musikere/kunstnere når de er døde, så her kommer en lidt længere post om dages fødselar.
Mange kender måske ikke Alan Parsons - men sikkert en del af de albums, han har været med til at lave og haft en væsentlig indflydelse på.
Parsons studie-karriere startede i Abbey Road-studierne med lyd-tekniker-opgaver på Beatles' Abbey Road (en mindre rolle - men sikke en måde at starte i branchen på!!!).
Den mest berømt udgivelse hvor Parsons spillede en hovedrolle, er utvivlsomt "The Dark Side Of The Moon", hvor dagens fødselar var engineer og dermed ansvarlig for den meget flotte optagelses- og lyd-kvalitet på mesterværket. Han fik fortjent en Grammy for dette.
Der ligger en fin lille video om arbejdet med TDSOTM med Parsons og Pink Floyd-trommeslager Nick Mason her:
https://www.youtube.com/watch?v=5C6I6nAh_Ok
Man hører bl.a. om hvordan klokkerne der kan høres på pladen er optaget i en lokal ur-forretning.
Alan Parsons må være en mand med en stor selvtillid og tro på egne projekter, for har sagde "Nej tak" til tilbuddet om også at blive engineer på Pink Floyd-efterfølgeren "Wish You Were Here" (som lyder godt nok - men ikke har den enestående lyd som TDSOTM har). Modigt - og vel lidt ærgerligt: Det ville have været spændende hvis WYWH havde lydt endnu flottere. Måske.
Har du en times tid til overs, kan jeg stærkt anbefale denneYouTube-video om tilblivelsen af WYWH -
https://www.youtube.com/watch?v=wbM2_-JeDuY
Virkelig interessant og godt lavet med masser af musik, hvordan de skabte album-coveret (med at sætte ild på en stuntman) - og den triste fortællinger om hvordan Syd Barett forsvandt for bandet i LSD-tåger. Man ser tydeligt hvordan PF-medlemmerne 35 år senere stadig bliver berørt over at tale om da Barett - dybt mærket og næsten uigenkendelig - dukker op i studiet under WYWH-optagelserne. Se den!
Nå - tilbage til fødselaren...
Parsons debut-album kom i 1976 ("Tales of Mystery and Imagination by Edgar Alan Poe").
Jeg var så heldig at være 17 år - med den nysgerrighed og søgende åbenhed, der tit hører teenage-årene til - da albummet udkom, så det sugede jeg til mig. Det består af numre bygget over Poe's noveller - og de er noget mørke og mystiske, hvilket slår godt igennem i musikken, som altså visse steder er uhyggelig og lidt skræmmende - og stadig holder.
Senere blev Parsons's album mere mainstream - og mindre interessante - men efterfølgeren "I Robot" (1977) er OK og der er gode enkeltnumre på flere af de efterfølgende (men ingen har den karakter af "œuvre" som debut-albummet har).
Parsons har også arbejdet med lyd, optagelse mv. på forskellige andre måder - og udgav i 2009 et 10-timers DVD-instruktions "kursus"/set om optagelse af musik (og lyd). Der ligger en lille introduktion til mastodont-værket her: https://www.youtube.com/watch?v=jgnZMZCKoa8
Tillykke Mr. Parsons