Vintagehifi.dk

Nølende og med en vis skepsis bestilte jeg et par LP'er hos Jazzmessengers (Barcelona) fra "Blue Note 80th Anniversary"-serien. En serie genudgivelser i anledning af Blue Notes' - korrekt! - 80 års-jubilæum i år.

"Nølende" og "skepsis" fordi udgivelserne er re-mastered, hvilket hyppigt ikke er noget fremskridt for lydkvaliteten - desværre.
Men min tvivl blev gjort grundigt til skamme: LP'erne spiller klart, rent og naturtro - mao.: Fremragende! (Pyha).

Lidt net-surfing har kredset (en del af) årsagen ind:
"Lacquer'en" (altså den matrice, pladen presses efter - og som er transformationen af det elektriske til det fysiske musik-signal) er skåret af Kevin Grey.

Ham kendte jeg intet som helst til, men Discogs oplyser, at han har stået for mastering af knap 2000 albums. Og åbenbart med tilsvarende gode resultater - en bruger skriver."If Kevin's name is on the product. Just buy it. it will sound fabulous. He's one of the best in the business for 40+ years. If you care about quality vinyl pressings, you probably already know his name. A legend among Audiophiles."

Så jeg vil høre om nogen herinde har egne/konkrete erfaringer med hans masterings - specielt er jeg interesseret i hans udgaver af:

"Kind Of Blue" (2010, 2015 og 2016)
"Sign "O" The Times" (2016)

PS: De to LP'er jeg købte var Herbie Hancock's debut-album "Takin' Off" og Dexter Gordon: "Doin' Allright" - begge anbefales også for det musikalske indhold. Navnlig er det interessant at høre en ung Hancock rent akustisk - forbinder ham jo ellers mest med elektrisk, jazz-funk-inspireret musik.
Har desuden (viser det sig) en vinyl-udgave af "Stadium Arcadium" som er mastered af Kevin Grey. Den lyder rigtig godt (modsat standard CD-versionen, som er både skinger, hård og dynamisk presset/komprimeret at lytte til - en skam for et album hvor de 28 numre ikke er ét for meget).

Jeg har KOB i mono-masteren fra 2013, det er masteret og skåret af Ryan Smith fra Sterling, og presset af RTI. Denne udgave er fantastisk. Jeg har valgt denne pga mono-mix’et. Jeg har vist også stereo-udgaven fra ‘10 (Music On Vinyl), som er en Kevin Gray (KG). Men jeg foretrækker mono-udgaven.

Jeg har mange KG- plader, da jeg går bevidst efter disse masters/skæringer, ligesom jeg går efter Bernie Grundman (BG) og Steve Hoffman (SH), samt Krieg Wunderlich, der blandt andet har stået bag Mobile Fidelity’s Ultra Disc One Step 45-RPM serie, som jeg varmt kan anbefale.

BG har blandt andet begået Resonanse’ udgivelser af de “tabte” Bill Evans plader “Another Time” og “Some Other Time” samt MANGE andre, store titler indenfor jazz, rock og andre genrer.

SH stod bag de venerabele DCC-udgivelser fra 90’erne, hvor jeg er særligt glad for mine Eagles, Coltrane, Rollins, Judy Collins, Creedence og Jefferson Airplane-plader...

Suk - steal a mans wallet, and he’ll be broke for a week. Teach him to use a turntable, and he’ll be broke for life!

/Rimmer

Tak for gode erfaringer og input, rimmer.

rimmer skrev:Jeg har KOB i mono-masteren fra 2013, det er masteret og skåret af Ryan Smith fra Sterling, og presset af RTI. Denne udgave er fantastisk. Jeg har valgt denne pga mono-mix’et. Jeg har vist også stereo-udgaven fra ‘10 (Music On Vinyl), som er en Kevin Gray (KG). Men jeg foretrækker mono-udgaven.

Jeg kigger efter en af disse udgaver (har 3-4 andre versioner i forvejen - bl.a. 50-års boxen fra 2009 som bare ikke lyder godt. Øv!)

rimmer skrev:Jeg har mange KG- plader, da jeg går bevidst efter disse masters/skæringer, ligesom jeg går efter Bernie Grundman (BG) og Steve Hoffman (SH), samt Krieg Wunderlich, der blandt andet har stået bag Mobile Fidelity’s Ultra Disc One Step 45-RPM serie, som jeg varmt kan anbefale.

BG har blandt andet begået Resonanse’ udgivelser af de “tabte” Bill Evans plader “Another Time” og “Some Other Time” samt MANGE andre, store titler indenfor jazz, rock og andre genrer.

Bernie Grundman og Steven Hoffman kender jeg som garanter for kvalitets-mastering/-lyd - og føjer hermed Kevin Gray (og Krieg Wunderlich) til det gode selskab.
Jeg nåede heldigvis at få fingre i begge de nævnte Resonance Record Bill Evans-skiver da de udkom. Det er FREMRAGENDE både musikalsk og teknisk -anbefales ubetinget.
(I mellemtiden er priserne gået lidt amok på nettet... "Some other time" er løbet op i små kr. 2.000,- og "Another time" i knap 1.000,- Pyha!).

rimmer skrev:SH stod bag de venerabele DCC-udgivelser fra 90’erne, hvor jeg er særligt glad for mine Eagles, Coltrane, Rollins, Judy Collins, Creedence og Jefferson Airplane-plader...

Tak for tip om DCC-udgivelserne - det kan (som du skriver) blive dyrt...

PS: Jeg har et ekstra (plomberet) eksemplar af "Evans in England" (Resonance Records - https://www.discogs.com/Bill-Evans-Evan ... e/13455587), hvis du - eller andre er interesseret.
Var bange for ikke at få den på RSD 2019, så jeg bestilte to steder - og fik fra begge...

Hej igen

Tjek lige Michael Fremer's kritik af Krieg Wunderlich's 2015 udgave for Mobile Fidelity:

https://www.analogplanet.com/content/mo-fis-kob-kind-blah

https://www.discogs.com/Miles-Davis-Kind-Of-Blue/release/7303082

Lyder som om at den er værd at købe, prisen til trods. MoFi's udgaver bliver som bekendt ikke ved med at være in print, selvom de med deres Silver-serie har det med at presse til nogle års efterspørgsel.

Alternativt er der jo Classic Records 2-disk udgave, hvor den første plade er "standard"-udgaven med side A i et let forhøjet tempo, samt en plade 2, hvor side C er side A i korrigeret hastighed, og side D er med en alternativ indspilning af Flamenco Sketches.

https://www.discogs.com/Miles-Davis-Kind-Of-Blue/release/3841623

Her er man dog hurtigt af med kr. 1.000 i uåbnet stand...

/Rimmer