Farvel Mr. Spector
: søn 17. jan 2021 19:19En markant skikkelse i musikverdenen - produceren Phil Spector - døde i går.
Han var (som de fleste sikkert ved) kendt for sin "wall-of-sound"-lyd, med masser af strygere mm. lagt på musikken i flere lag.
Spector blev 81 år og døde mens han i Californien afsonede en fængselsdom på 19 år for mordet på en natklub-"værtinde", han havde taget med hjem efter en druktur.
Spector hævdede, at hun var kommet til at begå selvmord. Det troede retten ikke på...
Det er jo altid trist når nogen dør - der er familie og venner, som efterlades og føler et tab.
Når det drejer sig om en markant skikkelse og personlighed i musikbranchen, er det jo også et definitivt farvel til det, som den pågældende har bidraget med (uagtet at vedkommende ikke har været aktiv i en årrække).
Og markant var Spector - både som menneske og som producer.
Leonard Cohen har malende beskrevet, hvordan Spector (som producerede Cohen-albummet "Death of a Ladies' Man") medbragte og viftede rundt med en revolver i studiet under produktionen. Det var i 1977 - og siden blev Spector ihverfald i perioder mere ustabil og utilregnelig (det var i 2003 han dræbte nævnte kvinde).
Også hans "lyd" var markant:
Tykke lag af kor, strygere og andre orkester-instrumenter, massevis af efterklang osv.
Det kan bl.a. høres på nogle af beatlen George Harrisons første solo-albums ("All Things Must Pass" og "Bangladesh"-albummet) samt på flere af John Lennons ditto.
Han havde også fat i det sidst udgivne Beatles-album (Let It Be), som John Lennon - uden Paul McCartney's viden/accept - bad ham producere. Man kan selv høre resultatet - ikke mindst på McCartney-nummeret "The Long And Winding Road" (og andre). Jeg synes dette nummer (som flere på LIB-albummet) er skamproduceret - og der er da også udgivet et LIB-album (Let It Be Naked), der lader én høre, hvad Beatles intenderede med numrene (og altså inden Spector tog fat). Ikke at dette album er "fremragende" - der er bl.a. elendig kor/2.vokal (v. Lennon) mm - men det er altså ikke syltet ind i "London PHILharmonics" x 5...
Bruce Springsteen siges også at være inspireret af Spector's lyd på Springsten-albummet "Born To Run".
Det lyder meget massivt (og i mine øren anstrengende) - prøv f.eks. at sammenligne med Springsteen's første albums, hvor man hører melodierne meget bedre.
Sat lidt hårdt op, vil jeg sige, at på en række albums (jeg har ikke hørt alle) gjorde Phil Spector mere skade end gavn. Forringede musikken frem for at forbedre den. Bidrog til et (markant) anderledes - men ringere - slutresultat.
Jeg græder altså meget tørre tårer over Spectors bortgang.
Så kan det godt være, at Rolling Stones (bladet) placerer ham som nr. 63 på en list over mest indflydelsesrige personer i musikbranchen. Men selvsamme blad gav også anmeldelsen af nævnte Cohen-album overskriften "Leonard Cohen's doo-wop Nightmare" og noterede at "for meget af pladen lyder som verdens mest flamboyante og ekstrovert producer, der producerer og arrangerer den mest fatalistiske og introverte kunstner."
Farvel Mr. Spector.
Han var (som de fleste sikkert ved) kendt for sin "wall-of-sound"-lyd, med masser af strygere mm. lagt på musikken i flere lag.
Spector blev 81 år og døde mens han i Californien afsonede en fængselsdom på 19 år for mordet på en natklub-"værtinde", han havde taget med hjem efter en druktur.
Spector hævdede, at hun var kommet til at begå selvmord. Det troede retten ikke på...
Det er jo altid trist når nogen dør - der er familie og venner, som efterlades og føler et tab.
Når det drejer sig om en markant skikkelse og personlighed i musikbranchen, er det jo også et definitivt farvel til det, som den pågældende har bidraget med (uagtet at vedkommende ikke har været aktiv i en årrække).
Og markant var Spector - både som menneske og som producer.
Leonard Cohen har malende beskrevet, hvordan Spector (som producerede Cohen-albummet "Death of a Ladies' Man") medbragte og viftede rundt med en revolver i studiet under produktionen. Det var i 1977 - og siden blev Spector ihverfald i perioder mere ustabil og utilregnelig (det var i 2003 han dræbte nævnte kvinde).
Også hans "lyd" var markant:
Tykke lag af kor, strygere og andre orkester-instrumenter, massevis af efterklang osv.
Det kan bl.a. høres på nogle af beatlen George Harrisons første solo-albums ("All Things Must Pass" og "Bangladesh"-albummet) samt på flere af John Lennons ditto.
Han havde også fat i det sidst udgivne Beatles-album (Let It Be), som John Lennon - uden Paul McCartney's viden/accept - bad ham producere. Man kan selv høre resultatet - ikke mindst på McCartney-nummeret "The Long And Winding Road" (og andre). Jeg synes dette nummer (som flere på LIB-albummet) er skamproduceret - og der er da også udgivet et LIB-album (Let It Be Naked), der lader én høre, hvad Beatles intenderede med numrene (og altså inden Spector tog fat). Ikke at dette album er "fremragende" - der er bl.a. elendig kor/2.vokal (v. Lennon) mm - men det er altså ikke syltet ind i "London PHILharmonics" x 5...
Bruce Springsteen siges også at være inspireret af Spector's lyd på Springsten-albummet "Born To Run".
Det lyder meget massivt (og i mine øren anstrengende) - prøv f.eks. at sammenligne med Springsteen's første albums, hvor man hører melodierne meget bedre.
Sat lidt hårdt op, vil jeg sige, at på en række albums (jeg har ikke hørt alle) gjorde Phil Spector mere skade end gavn. Forringede musikken frem for at forbedre den. Bidrog til et (markant) anderledes - men ringere - slutresultat.
Jeg græder altså meget tørre tårer over Spectors bortgang.
Så kan det godt være, at Rolling Stones (bladet) placerer ham som nr. 63 på en list over mest indflydelsesrige personer i musikbranchen. Men selvsamme blad gav også anmeldelsen af nævnte Cohen-album overskriften "Leonard Cohen's doo-wop Nightmare" og noterede at "for meget af pladen lyder som verdens mest flamboyante og ekstrovert producer, der producerer og arrangerer den mest fatalistiske og introverte kunstner."
Farvel Mr. Spector.