Vintagehifi.dk

Jeg så en tråd her på sitet, hvor der var nævnt en episode af Hjernekassen om HIFI. Der deltog tre eksperter - en her fra sitet. Jeg lyttede med stor fornøjelse til programmet, hvor hver af eksperterne bl.a. havde valgt en sang, som de synes var særlig god til at høre på gode HIFI-anlæg. Et af numrene var bl.a. et fedt Leonard Cohen nummer med Jennifer Warnes.

Men hvilke musiknumre eller albums sætter I på?

Hvis I særligt skal nyde lyden af jeres fede anlæg, det første nummer I sætter på, hvis I har fået et nyt apparat eller anlæg I skal lytte til - eller bare noget i sætter på, fordi det er særlig lækkert produceret.

Nogle af mine egne favoritter er bl.a. Sister Moon med Sting eller Septembro med Quincy Jones. Er det albums ofte et af de tre første Sade albums (lige for tiden særligt det tredje/Stronger than Pride) eller Getz/Gilberto albummet.

Skal det være noget mere elektronisk/gang i den er det klart forskellige remixes af Frankie Goes to Hollywood - Two Tribes/"Annihilation Mix" eller Rage Hard/"Young Persons Guide to the 12inch Mix".

Michael Ruff Band: "I Will Find You There" fra albummet "Speaking in Melodies"

Mvh Klaus

Når jeg skal afprøve nye sammensætninger af et anlæg, har jeg en håndfuld reference numre som jeg typisk bruger. Det er i tilfældig rækkefølge blandt andet disse numre:

Dire Straits - “Once upon a time in the west” fra “Communique”
Dire Straits - “Iron Hand” fra “On every street”
Sade - “No ordinary love” fra “Love Deluxe”
Delta Cross Band - “The trill is gone” fra “Tough times”
Myrkur- “Ella” og “House Carpenter” fra “Folkesange”
Pink Floyd - “High Hopes” fra “The Division Bell” eller “Pulse” eller live versioner med David Gilmour

Desuden findes der faktisk ret meget god musik på Youtube i fremragende kvalitet, som enten er cover versioner af andres musik eller live optrædender som ellers ikke er tilgængelig. Det bruger jeg også tit som reference.

Musik fra Youtube videoer kan med de rette værktøjer downloades og enten konverteres til vellydende CD’er eller indspilles på kassette eller spolebånd

Mvh Kenneth

Jeg har aldrig haft et bestemt nummer, som jeg har brugt som reference. Jeg er interesseret i, om musikken kan gribe og begejstre, når jeg lytter til en ændring. Og hvad der griber eller begejstrer ændrer sig løbende. Der er musik, som jeg ved lyder godt, og som jeg sådan set også godt ved er godt til at teste den slags ændringer, som jeg ikke sætter på - fordi jeg ikke har lyst til at lytte til det i det øjeblik.

Der er stor forskel på indspilningskvaliteten af forskelligt musik. Og noget af det bedste musik er ikke nødvendigvis det mest lækkert indspillede, enten fordi målsætningen ikke har været fløde i øregangen, eller fordi der studieteknikerne og dem,d er har stået for mixningen og skæringen ikke har været omhyggelige nok. Og den musik skal også være til at holde ud at høre på.

fisk skrev:Jeg så en tråd her på sitet, hvor der var nævnt en episode af Hjernekassen om HIFI. Der deltog tre eksperter - en her fra sitet. Jeg lyttede med stor fornøjelse til programmet, hvor hver af eksperterne bl.a. havde valgt en sang, som de synes var særlig god til at høre på gode HIFI-anlæg. Et af numrene var bl.a. et fedt Leonard Cohen nummer med Jennifer Warnes.

Ja – det var jo mig, der var med i Hjernekassen tilbage i november 2015 (udsendelsen er ikke længere på dr.dk – ligger der kun i 3 år).


Den LP jeg bidrog med dér, var Jennifer Warnes : ”Famous Blue Raincoat” (nummeret: "First we Take Manhattan"), som måneden før blev (gen)udgivet på Impex Records. Det er dén version*), man skal have, hvis lyden skal være optimal. De alm. udgaver er nu ikke dårlig, men til Impex-versionen har Bernie Grundman haft gang i sin rent rør-bestykkede signalkæde til mastering af LP’en.

Generelt gælder for album, jeg benytter til prøvelytning af (nye) anlæg/komponenter, at musikken skal være god/i min smag og være til at høre på gentagende gange efter hinanden.
Et råd kan være at finde 3-4 albums, som man lærer at kende så godt, at man etablerer en ”indre reference”, så man kan høre de forskelle, der er, når man hører dem på andre anlæg, nye komponenter osv.

Blandt de album, jeg mest benytter (ud over ”Famous…”), er:

Dire Straits: ”Dire Straits” (navnlig ”Water of Love”).
Jeg har hidtil benyttet den version, der kom med box-sættet ”The Studio Albums 1978 - 1991” (hvor samme Bernie Grundman har stået for mastering’en sammen med et par andre kapaciteter).
For nylig landede imidlertid Mobile Fidelity’s version af albummet (en 2LP/45rpm-udgave), så jeg forventer, at den lyder endnu bedre og overtager rollen som test-skive.

Art Blakey And The Jazz Messengers: ”Art Blakey And The Jazz Messengers” (almindeligvis omtalt som “Moanin’”). Titelnummeret har meget fine optagelser af blæsere og ” The Drum Thunder (Miniature) Suite” (del 1) er en god test af afspillekædens evner i det dybe register (nærvær, transienter).
Min version af LP’en er en ganske almindelig US-presning. Den lyder godt.
Men der er ikke tvivl om, at udgaverne fra Analogue Productions (2 x 45 rpm, 2008) og Music Matters (1 x 33 rpm, 2014) må lyde fantastisk. De koster p.t. omkring 1.500-2.000,- i mint-stand og lyden skal nok være pengene værd (bl.a. fordi dén slags LP’er fortsætter med at stige, så man kan få pengene hjem igen hvis man skulle finde på at sælge).
Men jeg holder lige på moneterne lidt endnu, for d. 9. april udgiver Blue Note ”Moanin’” i deres Classic Vinyl Reissue Series, som koster under 200,- pr. LP.
OG det er samme Kevin Gray (notér navnet!), der står for masteringen af både AP og MM-udgaverne - og den kommende Classic Vinyl Reissue-version. Hvis man er heldig benytter Blue Note måske Music Matters 2014-masteren – og vupti har man sparet omkring 1.500,- og får samme fremragende lyd (udgivelserne i serien so far lyder rigtig godt).

Dave Brubeck Quartet: ”Time Out” er en anden favorit – både pga. musikken og optagelsens kvalitet. Man skal lige vænne sig til den lidt pudsige instrument-placering (trommer rent V-kanal, piano rent i H-kanal). Men her ud over er det bare en flot optagelse med mange nuancer for alle instrumenter.
Læg i øvrigt mærke til, at favorit-nummeret ”Take Five” er sammensat af to optagelser – ikke særlig elegant klippet sammen efter Paul Desmonds sax-solo (1:51).


Og der er mange af andre, f.eks.:

Getz/Gilberto – ikke mindst 2020-udgaven fra Acoustic Sounds Series lyder godt, selv om vinylen ikke er så støjsvag som den burde (og der er nogle få drop outs rundt omkring – de oprindelige masterbånd, der er benyttet til denne version, nærmer sig de 60 år…).

Dave Grusin: “Mountain Dance”. Digitaloptagelse fra 1980 I know… men flot optaget, produceret – og i den japanske JVC-presning lyder dén plade altså godt. Marcus Miller står for lidt funky bas-spil rundt omkring. Den fås i NM-kvalitet til omkring 100,-.
Jeg har en version fra kult-pladeselskabet Nimbus Records på vej ind – de har lavet ultimative vinyl-udgaver af andre ting, så det bliver spændende).

Kunne blive ved lidt endnu (heldigvis) - men: prøv dig frem og find din egen reference.

*) i 2007 blev albummet udgivet i en 3LP/45rpm-udgave. Har aldrig hørt den – men. den lyder nok… fantastisk. Fås faktisk i plomberet udgave, hvis man graver dybt nok i lommerne…

Udsendelsen kan høres på Podimo, gæsterne er Claus, Leif og Allan.

Her er nogle af de rigtig gode

Her er nogle af de rigtig gode

SKY - SKY2,fantastisk dobbelt album.
carsten

Jeg sætter eksempelvis gerne følgende albums på: Miles Davis med “Kind of blue”, Eric Clapton med “Unplugged”, Pink Floyd med “Wish you were here”, “Wu-tang clan” med Wu-tang forever”, Nick Cave med “ the boatman’s call” og så også en del af de førnævnte.

Verhein skrev:Udsendelsen kan høres på Podimo, gæsterne er Claus, Leif og Allan.

Den kan også høres i DR’s lyd app. Jeg hørte en del af den i går.

https://www.allmusic.com/album/debussy-la-mer-stravinsky-the-firebird-mw0002522196?cmpredirect

En af de bedst-optagede og helt sikkert en af de bedste opførelser!

Der er nævnt meget god musik i super kvalitet.
KenRas nævner:
Dire Straits - “Once upon a time in the west” fra “Communique”, imho Dire Straits bedste album. Nyd også den onde bas på nummeret "Follow me home".

Pink Floyd - “High Hopes” fra “The Division Bell” eller “Pulse” eller live versioner med David Gilmour.

Eller nummeret: "Sorrow".

Captain Phoenix nævner:
Jennifer Warnes: ”Famous Blue Raincoat”, dette nummer står knivskarpt (SRV på guitar).
Dave Grusin: “Mountain Dance”. Flot flot indspilning, afgrundsdyb dynamik.

Nu vi er ved David Grusin "Out of the shadows" er generelt et album i et lidt lavere tempo, men kvaliteten er fra absolut øverste hylde. Nummeret "Five Brothers" står knivskarpt med en fantastisk dynamik.

Et par mere af mine favoriter:
Lee Ritenour "Sugar Loaf Express":
Direct cut, super indspildning, knivskarp, fantastisk dynamik samt atmosfære.
Carlos Santana, Wayne Shorter, Ron Carter mfl. "The Swing of Delight":
Enkelt LP fordelt på to skiver. Dynamik, skarphed og genial musik.

Og så er der alle de andre
MV Henning

Nick Cave: 'Murder Ballads', Billie Holiday: 'Music for Torching', Ry Cooder: 'Chicken Skin Music', NHØP: Alt! Og så kunne man ellers blive ved, valget afhænger i høj grad af omstændigheder, muligheder, mood osv. Jeg skal bare svømme hen...

Vh Karl

Captain Phoenix:
(.....hvor samme Bernie Grundman har stået for mastering’en sammen med et par andre kapaciteter).

Ja,og Grundman der var med til at lave den remastered udgave af Sign O Time/Prince, som jeg vil sige er den bedste remaster af et album jeg nogensinde har hørt (var nærmest som en ny og endnu federe plade). Og som også har stået for den remastered version af et af mine all time yndlingsalbum Kruder & Dorfmeister/ K&D Sessions, samt deres"1995" - som var et album de havde arbejdet på i (ja) 1995 omkring samme tid som K&D sessions, men som de først udgav sidste år her 25 år efter, hvor Bernie Grundman havde været med til at opdatere de gamle bånd de havde fundet i gemmerne :-)

Så mange fine inspirationer i jeres indslag - har bl.a. hørt en masse Dire Straits i dag, som jeg faktisk aldrig rigtig har hørt før (bortset fra midt/sidst i 80'erne, hvor man ikke kunne gå ind i en HiFI butik uden de spillede Brothers in Arms albummet). Og det var virkelig et fedt bekendtskab med tidligere albums og min kæreste var mindst lige så begejstret (for hende var det genhør) :-)