Den Klassiske Rejse
: tors 30. sep 2021 17:36"Nope, og jeg ville ligesom Bjergager være taknemmelig om nogle erfarne kunne hjælpe på vej.
"Jeg kan godt lide Bach", hvilke udgivelser og besætninger er i så fald gode ?"
-skrev Fensten.
Amen og lad da det være indgangsbønnen til det, der forhåbentlig kan blive en spændende rejse ind i den klassiske musik's verden. Jeg håber, vi kan gøre det ved fælles hjælp. Jeg er slet ikke erfaren nok til at påtage mig rollen som "erfaren" eller bedre vidende på området. Men jeg vil da gerne dele mine oplevelser og håber, at andre, erfarne eller ej, måske vil gøre det samme.
Og så synes jeg, at man skal tage det, der bliver skrevet her, ikke som en facitliste. Men som inspiration til selv at komme ud og rode i pladekasserne. Køb gerne noget helt andet end det, vi andre anbefaler. Stol på din egen smag eller dit instinkt og vær åben for det, der kommer med hjem.
-Der er oceaner af hjemløse klassiske plader ude i genbrugsbutikkerne, de kan fåes for en slik og det er meget få af dem, der er decideret dårlige. Klassisk var jo den "fine" musik og det fik man ikke lov til at indspille, hvis man ikke var god og det var også der, studierne og pladeselskaberne brugte pengene på den bedste teknik og de dygtigste teknikere.
Dertil kommer, at pladerne ofte er i forbløffende god stand. Husk at det for 40, 50 eller 60 år siden var dannede mennesker, der købte klassisk. De har ikke haft deres plader med til fest og brugt dem som øl-brikker eller til at blande tjald på.
Det er i hvert fald tit sket, at jeg allerede inden rengøring af mit seneste klassiske fund har stået med et fuldstændigt rent og ubeskadiget original-eksemplar af noget, der blev udgivet, førend jeg selv var født.
Prøv engang at finde det med Beatles, Stones, Davis eller Coltrane - og så rundt om hjørnet til en ti'er!
-Bach var det, vi kom fra og vel at mærke Johann Sebastian. Med hvor skal man overhovedet starte med Bach?
Bach kan jo være alt muligt:
Orgel-, cembalo- og klavermusik, koraler, passioner for både Johannes og Matthæus, værker for kammerorkester, værker for solo-violin, ja for næsten alt mellem himmel og jord og noget af det er ikke engang skrevet for et bestemt instrument.
Man kan blive helt rundtosset.
Men Bach er først og fremmest matematik. I hvert fald kontrapunktisk og ekstremt struktureret. Dog ikke “matematisk” som i kunstig eller konstrueret. Allerhøjest køligt ophøjet. Samtidig er Bach også Barok. Født i 1685 lægger han sig der i overgangen efter renæssancen og før Haydn viser vejen frem for wiener-klassicisterne.
Han er, som Robert Naur skriver, “Stamfaderen”.
De fleste har nok hørt om, hvis ikke hørt, “Das Wohltemperierte Klavier” og “Brandenburgerkoncerterne”. En af mine favorit-indspilninger er imidlertid kammerensemblet “I Musici’s” indspilning af Bach’s violinkoncerter i E-dur og A-moll, samt dobbeltkoncerten i D-moll.
I Musici blev dannet i Rom i 1951 af en gruppe musikstuderende, der hurtigt fik kolossal succes og den dag i dag nyder orkesteret anseelse - naturligtvis med yngre kræfter.
Indspilningen er udgivet på Philips “De Luxe Series” i stereo. Den er ikke dateret, men angives med katalognumre for såvel mono- som stereo-version, så mon ikke vi er i omegnen af første halvdel af 1960’erne?
Har man hang til mono og ikke er bange for at blive rørt til tårer.
Så kan man f.eks. gå på jagt efter rumæneren Dinu Lipatti’s indspilning af Partita no. 1 for solo-klaver og ikke mindst hans fuldstændigt hjerteskærende fremførelser af “Jesus bleibet meine Freunde” og “Nun komm’ der Heiden Helland”:
Eller (Alfredo) Campoli’s Partita no. 2 for solo-violin:
I begge tilfælde er der her tale om sande virtuoser, der leverer dybt personlige fortolkninger på hver deres respektive instrument.
God rejse!
"Jeg kan godt lide Bach", hvilke udgivelser og besætninger er i så fald gode ?"
-skrev Fensten.
Amen og lad da det være indgangsbønnen til det, der forhåbentlig kan blive en spændende rejse ind i den klassiske musik's verden. Jeg håber, vi kan gøre det ved fælles hjælp. Jeg er slet ikke erfaren nok til at påtage mig rollen som "erfaren" eller bedre vidende på området. Men jeg vil da gerne dele mine oplevelser og håber, at andre, erfarne eller ej, måske vil gøre det samme.
Og så synes jeg, at man skal tage det, der bliver skrevet her, ikke som en facitliste. Men som inspiration til selv at komme ud og rode i pladekasserne. Køb gerne noget helt andet end det, vi andre anbefaler. Stol på din egen smag eller dit instinkt og vær åben for det, der kommer med hjem.
-Der er oceaner af hjemløse klassiske plader ude i genbrugsbutikkerne, de kan fåes for en slik og det er meget få af dem, der er decideret dårlige. Klassisk var jo den "fine" musik og det fik man ikke lov til at indspille, hvis man ikke var god og det var også der, studierne og pladeselskaberne brugte pengene på den bedste teknik og de dygtigste teknikere.
Dertil kommer, at pladerne ofte er i forbløffende god stand. Husk at det for 40, 50 eller 60 år siden var dannede mennesker, der købte klassisk. De har ikke haft deres plader med til fest og brugt dem som øl-brikker eller til at blande tjald på.
Det er i hvert fald tit sket, at jeg allerede inden rengøring af mit seneste klassiske fund har stået med et fuldstændigt rent og ubeskadiget original-eksemplar af noget, der blev udgivet, førend jeg selv var født.
Prøv engang at finde det med Beatles, Stones, Davis eller Coltrane - og så rundt om hjørnet til en ti'er!
-Bach var det, vi kom fra og vel at mærke Johann Sebastian. Med hvor skal man overhovedet starte med Bach?
Bach kan jo være alt muligt:
Orgel-, cembalo- og klavermusik, koraler, passioner for både Johannes og Matthæus, værker for kammerorkester, værker for solo-violin, ja for næsten alt mellem himmel og jord og noget af det er ikke engang skrevet for et bestemt instrument.
Man kan blive helt rundtosset.
Men Bach er først og fremmest matematik. I hvert fald kontrapunktisk og ekstremt struktureret. Dog ikke “matematisk” som i kunstig eller konstrueret. Allerhøjest køligt ophøjet. Samtidig er Bach også Barok. Født i 1685 lægger han sig der i overgangen efter renæssancen og før Haydn viser vejen frem for wiener-klassicisterne.
Han er, som Robert Naur skriver, “Stamfaderen”.
De fleste har nok hørt om, hvis ikke hørt, “Das Wohltemperierte Klavier” og “Brandenburgerkoncerterne”. En af mine favorit-indspilninger er imidlertid kammerensemblet “I Musici’s” indspilning af Bach’s violinkoncerter i E-dur og A-moll, samt dobbeltkoncerten i D-moll.
I Musici blev dannet i Rom i 1951 af en gruppe musikstuderende, der hurtigt fik kolossal succes og den dag i dag nyder orkesteret anseelse - naturligtvis med yngre kræfter.
Indspilningen er udgivet på Philips “De Luxe Series” i stereo. Den er ikke dateret, men angives med katalognumre for såvel mono- som stereo-version, så mon ikke vi er i omegnen af første halvdel af 1960’erne?
Har man hang til mono og ikke er bange for at blive rørt til tårer.
Så kan man f.eks. gå på jagt efter rumæneren Dinu Lipatti’s indspilning af Partita no. 1 for solo-klaver og ikke mindst hans fuldstændigt hjerteskærende fremførelser af “Jesus bleibet meine Freunde” og “Nun komm’ der Heiden Helland”:
Eller (Alfredo) Campoli’s Partita no. 2 for solo-violin:
I begge tilfælde er der her tale om sande virtuoser, der leverer dybt personlige fortolkninger på hver deres respektive instrument.
God rejse!
