Grundlæggende er der vel to måder, man kan lave en cover-version på. I hvert fald i det rytmiske/populære domæne.
Enten så prøver man at spille originalen, så godt som man formår i en form for emulering af Creedence, Zeppelin eller hvad det nu er, man har kastet sin kærlighed på.
Det kan godt lykkes engang imellem, især i en live-situation.
Eller også så fortolker man. Prøver at lægge sit eget udtryk indover. Det kan også godt blive godt. I enkelte tilfælde endda i en grad, så at nogle ligefrem synes at coveret "er bedre end originalen" og man kan måske endda ligefrem få et hit.
Apropos for eksempel Cale vs. Clapton. Andre gange not so. Jeg har lige haft den tvivlsomme fornøjelse i Netto at høre en form for rap-fortolkning af Wham-makværket "Last Christmas", der ligefrem fik mig til at
længes efter originalen. Suk.
Men måske er der også en tredje måde.
IMG_1447.jpeg
Dave Gahan & Soulsavers' tredje udspil fra 2021 lyder ikke som nogen cover-plade. jeg nogensinde har hørt før.
Her er både Young, Dylan, Elmore James og meget andet. Men intet, der på nogen måde lyder som eller efterlader det mindste indtryk af, at der nogensinde har eksisteret
andre udgivelser af lige præcis de numre og sange.
Der skulle i hvert fald mindst tre gennemlytninger til, førend det gik op for mig, at "A Man Needs A Maid" rent faktisk stammer fra et album, der hedder "Harvest" og som jo også står i min reol. Og sådan er det hele vejen igennem.
IMG_1468.jpeg
Det her er ikke et album med 12 cover-sange, sunget af Dave Gahan. Det er derimod et album
af Dave Gahan med 12 helt nye sange, ingen har hørt før og som er som skrevet specifik til Dave Gahan og ingen andre. Dave Gahan
ejer simpelthen sangene på "Imposter". Der er ikke nogen anden måde at sige det på.
Jeg har ikke haft meget kontakt med Depeche Mode siden Vince Clark og der er da heller ikke så meget som et gram af Depeche over det her. I det hele taget er det et håbløst og skideirriterende album.
Det er ingen hits på. Ikke noget, man kunne forestille sig spillet i radioen, på en streaming playliste eller for den sags skyld live. Det er heller ikke et album, man tager frem sammen med vennerne og siger "NU skal I bare høre her!". Depeche Mode-fans vil helt sikkert blive skuffede og resten vil sikkert bare synes, at det er noget mærkeligt noget.
Det synes jeg også. Men jeg kan alligevel ikke få "Imposter" til at give slip på mig. Den står der stadig i stakken af plader "in current rotation", mens andre kommer til og atter andre forsvinder ind i reolen.
Det er meget mærkeligt, næsten fængslende. Det er sådan, man skal lave cover-versioner.