Side 1 af 1

Tivoli studio

Indlæg: søn 11. jun 2023 18:20
af Gottschalck
Kender nogen disse plader?

De er lavet af aluminium og er på ca. 6 tommer, altså lidt mindre end almindelige singler.
De skal afspilles på 78 rpm.

Har ikke prøvet dem, da det ikke ligner noget en lækker pickup har lyst til at sætte rillerne i.


Vh

Re: Tivoli studio

Indlæg: man 12. jun 2023 07:37
af pqrannes
Der var en gang (1940erne, 50erne?), man kunne gå ind fra gaden i et særligt lydstudie og få optaget og direkte skåret sin egen plade med sang, snak eller lignende. I min familie var der en plade (hvor blev den af) af den type, hvor min for længst afdøde farfar og hans brødre sang/talte på.

Mon ikke Tivoli studiet lå i Tivoli og tilbød sådan en gimmick?

PQR

Re: Tivoli studio

Indlæg: tirs 13. jun 2023 07:06
af Gottschalck
Det må da have kostet at gå ind og få indspillet sin egen plade….
Jeg må se at finde en eller andet egnet grammo til at høre, hvis der mon gemmer sig på de plader.
Tak for info

Re: Tivoli studio

Indlæg: tirs 13. jun 2023 08:56
af pqrannes
Gottschalck skrev:Det må da have kostet at gå ind og få indspillet sin egen plade….
Jeg må se at finde en eller andet egnet grammo til at høre, hvis der mon gemmer sig på de plader.
Tak for info


Jeg tror at den er skåret direkte - man sang/talte direkte ind i en mikrofon og ned på pladen og der kom kun et eksemplar ud af det.

Til gengæld er holdbarheden nok ikke i top.

Du kan spille den med M75 eller en Ortofon OM med den rette 78ernålefortsats. Begge fås vist til rimelige penge.

Det er spændende hvad der er på dem.

PQR

Re: Tivoli studio

Indlæg: tirs 13. jun 2023 09:56
af kbekke
Måske en dansk implementering af Voice-O-Graph?

https://www.mixonline.com/blog/a-voice- ... m-the-past

Re: Tivoli studio

Indlæg: tirs 13. jun 2023 13:43
af his067
Min mor fortalte mig mange gange om hvordan Steen Eiler Rasmussen https://en.wikipedia.org/wiki/Steen_Eiler_Rasmussen tog den sidste fiskekone på Gammel Strand ind i Magasin du Nord for at indspille hendes 'gaderåb' (hendes salgs-'sange') med sådan et apparat som stod i vestibulen. Resultatet var ikke alene en fin indspilning af en af københavns sidste gadesælgere, men også en stor sammen-stimlen af potentielle købere af frisk fisk uden for indspilningsbåsen.....