Tonni skrev:Men af Palle Mikkelsborg. Og det er da også dette element der gør at dette album, på så mange måder, skiller sig ud fra Miles andre sene udgivelser...
Ja - og det faktum (= at Palle Mikkelborg har over-komponeret og over-arrangeret skiven) er efter min mening årsagen til, at det nok er den mindst spillede Davis-skive ever... Nogle gange kender den mand (Mikkelborg - som bestemt også har lavet fine ting) bare ikke sin grænse, og så bliver musikken simpelt hen fortænkt.
Man får et lille hint med Aura: Der skulle åbenbart og partout være et nummere/arrangement for hver af auraens farver... Øh?!?
Efter indspilningen sagde Miles Davis: "Next time you give me one key" - det er vel også en slags feed-back.
Bestemt ikke en yndlings Miles-skive eller det oplagte sted at starte, men kuriøs (og med store danske jazz-navne).
Tillad mig et lille PS:
Absolut ikke score-musik - og det er Palle Mikkelborgs musik stadig ikke: I vinter havde jeg købet to billetter til en koncert i Montmartre med Thomas Clausen og Palle Mikkelborg - to af DK-jazzens Grand Old Men.
Min dejlige hustru (som jeg heldigvis har scoret for mange år siden...) havde desværre fået en hasteopgave på jobbet, men jeg fik alligevel lokket hende med ind til koncerten (hvorefter hun skulle tilbage på job).
Sejt nok - og jeg ville jo gerne delagtiggøre hende i de store jazz-navnes udfoldelser.
Desværre bestod første del af koncerten af Mikkelborgs meget "kunstlede" og fortænkte udgydelser - og dejlige Thomas Clausen var reduceret til et spagfærdigt baggrunds-instrument. Det var den del hustruen nåede at høre inden hun ikke kunne holde udskejelserne ud mere (efter undervejs at have været på kanten af tårer - og ikke på den gode måde). Ærgerligt.
Anden halvdel var meget bedre (jeg holdt stand, men nød heller ikke starten): Her var det Clausen der satte dagsordenen og Mikkelborg som supplerede - og så var det faktisk god musik.
Sgu' godt jeg havde scoret fruen forinden - und mit andere Metoden
