Jeg hørte et program på DR P8/jazz i formiddags på computeren på arbejde. I en arkivoptagelse fra 1974 talte en (tidligere) fulderik om sit virke i dansk jazz. Det viste sig at være nu afdøde trommeslager Jørn Elniff, jeg hørte.
Siden google jeg ham og (især) hans plader (plade?); en stod til 1000 Euro hos Sound Station (hvad man så end mener om det). Så tænkte jeg; dansk jazz er måske ikke så ueffen (jeg har en plade med fede Erling Kroner allerede)?
Hjemme i hifi-rummet efter en overrumplende dag, kiggede jeg nyere stakke af plader igennem og fandt - apropos dansk jazz - en tudegrim plade med Papa Bue's jazz band i en stak af hovedsaglig klassiske plader som en gammel gymnasieven har overbragt mig fra hendes fars/mors bo:
.jpg)
Nå ja, jeg satte den på diy transcription grammofonen:

og alt det (halv-)gamle grej som følger efter den.
Konklusion: Hold da helt kæst, hvor det svinger!
Og f****, hvor har jeg ladet mange Papa Bue plader stå tilbage i genbrugsbutikker; den tid er ovre. Dansk jazz, også Papa Bue, rykker af h******* til.
PQR