Re: Hvad snurrer netop nu?
: fre 1. okt 2021 14:15
Så er der lige landet en større pakke her på matriklen – heldigt nok på selve udgivelsesdagen for dette 11 LP-box-set. Og uheldigt nok netop som jeg er ved at drage i pladespiller-løst sommerhus…
Men jeg kunne naturligvis ikke dy mig for et første lyt til nogle af skiverne – og en kort, foreløbig ”rapport”.
Det er Mark Knopfler: ”The Studio Albums 1996 - 2007”, der er tale om og jeg er nået igennem ”Sailing To Philidelphia” og ”Golden Heart”(samt noget af "Kill To Get Crimson").
Der er tale om fem dobbelt-LP-er + en enkelt LP (se nedenfor).
De er jo oprindelig udgivet på CD, så der er +/- 1 times musik på hver – det kræver 2 LP’er, hvilket der jo så er nogle fordele ved mht. dynamik mv.
De to førstnævnte er i øvrigt ikke udkommet på vinyl før, så der skal nok blive rift om box’en bl.a. af dén grund.
Kun én 2LP (”Kill To Get Crimson”) er gatefold – de øvrige rummer 2 LP’er i et (bredere) enkelt cover. Der er dog tekst-insert i dem alle og coverne er ok-pæne i en diskret mat finish.
Den sidste (enkelte) LP er B-sider fra samme periode.
Der er også ark med selvstændige tryk af cover-forsiderne på tykt karton (til at sætte op på teenage-værelser – eller…?). Nydeligt, men ikke særlig nødvendigt.
Hvordan lyder de så (givet at jeg kun har haft 2-3 stykker på pladespilleren)?
(Jeg afholder mig fra at præsentere selve musikken/musikeren - det meste er sikkert velkendt for mange).
Lyden er fantastisk indtil nu - rig, detaljeret, varm, klar. Og selv om kildematerialet naturligvis er digitalt, så er der ingen "digitale mislyde" (skarphed, klinisk lyd).
Miles Showell har gjort et fremragende stykke arbejde med masteringen (som er sket i Abbey Road-studierne).
Både instrumenter og MK’s stemme er meget, meget "her" - det lyder virkelig godt!
Også optagelses-ingeniørerne gjorde et godt stykke arbejde dengang.
Dette giver en det bedst mulige grundlag for en god lytning - godt gået.
Men presningen kunne være bedre...
Der er på forskellige steder rundt omkring enten højfrekvent støj (som statisk støj - nogle gange kun i den ene kanal på andre tidspunkter i begge) eller lavfrekvent støj (som "rumlen" - men varierende i både niveau og frekvens). Eller begge dele...
Dette er mest hørbart i run-in-rillen, mellem melodierne og i de stille dele af melodierne (f.eks. ved udfading) - og slet ikke i de højere passager/melodier.
Måske hjælper en rengøring med at fixe (nogle af) dette.
Der er næsten ingen ”pops” - dejligt! MEN jeg er på (foreløbig) 8 pladesider også stødt på et par klart hørbare "scratches” af 5-6 rotationers varighed. Leverandøren er kontaktet - der bliver tale om at bytte de fejlbehæftede, når jeg er igennem dem alle. Lidt bøvlet, men nok nærmest uundgåeligt med 22 pladesider i disse tider (med mindre man er hos et af top-presserierne, hvilket altså ikke kan være tilfældet her).
Pladerne er OK flade (men jeg har set bedre).
Det har ikke været til at finde info om hvor de er presset (men jeg ”mistænker”, at det kan være GZ Media i Tjekkiet). Ved nogen noget?
Samlet konklusion indtil nu:
Et 7-tal med pil opad. Uden de to scratches og den statiske støj ville det være rent ”10” - og måske endda mere. Musikken er virkelig velopløst, nuanceret og bare godt lydende.
Men jeg kunne naturligvis ikke dy mig for et første lyt til nogle af skiverne – og en kort, foreløbig ”rapport”.
Det er Mark Knopfler: ”The Studio Albums 1996 - 2007”, der er tale om og jeg er nået igennem ”Sailing To Philidelphia” og ”Golden Heart”(samt noget af "Kill To Get Crimson").
Der er tale om fem dobbelt-LP-er + en enkelt LP (se nedenfor).
De er jo oprindelig udgivet på CD, så der er +/- 1 times musik på hver – det kræver 2 LP’er, hvilket der jo så er nogle fordele ved mht. dynamik mv.
De to førstnævnte er i øvrigt ikke udkommet på vinyl før, så der skal nok blive rift om box’en bl.a. af dén grund.
Kun én 2LP (”Kill To Get Crimson”) er gatefold – de øvrige rummer 2 LP’er i et (bredere) enkelt cover. Der er dog tekst-insert i dem alle og coverne er ok-pæne i en diskret mat finish.
Den sidste (enkelte) LP er B-sider fra samme periode.
Der er også ark med selvstændige tryk af cover-forsiderne på tykt karton (til at sætte op på teenage-værelser – eller…?). Nydeligt, men ikke særlig nødvendigt.
Hvordan lyder de så (givet at jeg kun har haft 2-3 stykker på pladespilleren)?
(Jeg afholder mig fra at præsentere selve musikken/musikeren - det meste er sikkert velkendt for mange).
Lyden er fantastisk indtil nu - rig, detaljeret, varm, klar. Og selv om kildematerialet naturligvis er digitalt, så er der ingen "digitale mislyde" (skarphed, klinisk lyd).
Miles Showell har gjort et fremragende stykke arbejde med masteringen (som er sket i Abbey Road-studierne).
Både instrumenter og MK’s stemme er meget, meget "her" - det lyder virkelig godt!
Også optagelses-ingeniørerne gjorde et godt stykke arbejde dengang.
Dette giver en det bedst mulige grundlag for en god lytning - godt gået.
Men presningen kunne være bedre...
Der er på forskellige steder rundt omkring enten højfrekvent støj (som statisk støj - nogle gange kun i den ene kanal på andre tidspunkter i begge) eller lavfrekvent støj (som "rumlen" - men varierende i både niveau og frekvens). Eller begge dele...
Dette er mest hørbart i run-in-rillen, mellem melodierne og i de stille dele af melodierne (f.eks. ved udfading) - og slet ikke i de højere passager/melodier.
Måske hjælper en rengøring med at fixe (nogle af) dette.
Der er næsten ingen ”pops” - dejligt! MEN jeg er på (foreløbig) 8 pladesider også stødt på et par klart hørbare "scratches” af 5-6 rotationers varighed. Leverandøren er kontaktet - der bliver tale om at bytte de fejlbehæftede, når jeg er igennem dem alle. Lidt bøvlet, men nok nærmest uundgåeligt med 22 pladesider i disse tider (med mindre man er hos et af top-presserierne, hvilket altså ikke kan være tilfældet her).
Pladerne er OK flade (men jeg har set bedre).
Det har ikke været til at finde info om hvor de er presset (men jeg ”mistænker”, at det kan være GZ Media i Tjekkiet). Ved nogen noget?
Samlet konklusion indtil nu:
Et 7-tal med pil opad. Uden de to scratches og den statiske støj ville det være rent ”10” - og måske endda mere. Musikken er virkelig velopløst, nuanceret og bare godt lydende.